Sundhed i Medierne 2018

Grønne vaner, skiftende sundhedsopfattelser, pesticider samt diskussionen og tonen på de sociale medier – vi nåede vidt omkring til vores møde om Sundhed i medierne, som blev afholdt torsdag den 11. januar hos Landbrug & Fødevarer. Her kan du læse en opsummering af mødet og se eller gense præsentationerne fra de fem oplægsholdere.

Omkring 80 sundhedsskribenter og ernæringsprofessionelle fra en bred vifte af medier, myndigheder og virksomheder fyldte Rådssalen på Axelborg til sidste stol, da vi torsdag den 11. januar kl. 10 havde inviteret til møde om Sundhed i medierne. Da der var kommet kaffe i kopperne, kunne medarrangør og ordstyrer Merete Myrup, ernæringschef/mejeri i Landbrug & Fødevarer, byde velkommen og informere om dagens program.

Det handlede især om den plantebaserede kost, som der er så stor fokus på for tiden både i den offentlige debat og på sociale medier. Hele 52 pct. af den danske befolkning har mindst en kødfri dag om ugen, viser en undersøgelse, og det er især hensynet til egen sundhed, der får forbrugerne til at fravælge kød til fordel for grøntsager.

Men en ren vegansk kost er ikke sundere end en varieret kost med både kød og grønt. Desværre er der i debatten ofte en tendens til at stille det sort/hvidt op, og ofte bliver debatgrundlaget bygget på overbevisninger, anekdoter eller enkeltstående undersøgelser, det matcher formidlerens egen agenda. Formålet med mødet var derfor netop at få gang i en mere nuanceret og saglig debat med udgangspunkt i videnskabelig evidens frem for enkeltsager.

Hvorfor er den plantebaserede kost blevet så populær? Og hvad bliver det næste?

Kirsten Østergaard Poulsen, Futurologist, Firstmove

Dagens første oplægsholder, Kirsten Østergaard Poulsen fra firmaet Firstmove, satte fokus på de såkaldte firstmovers – de tre pct. af befolkningen, som ændrer forbrugsmønstre og holdninger tre-fem år før alle andre. For firstmoverne har nemlig allerede valgt det grønne frem for kødet. De er dog ofte mere yderligtgående end gennemsnittet, understregede Kirstens Østergaard Poulsen, men erfaringen viser, at nye tendenser blandt firstmoverne som regel breder sig i en eller anden form til resten af befolkningen. Vi kan altså forberede os på, at tendensen med den grønne tallerken bliver mere og mere udbredt.

Er sundhedsopfattelsen under udvikling?

Nina Preus, Forbrugersociolog, Landbrug & Fødevarer

Mens første oplæg kun kiggede på de 3 pct. firstmovers, fik vi i andet oplæg fokus på den brede befolkning. Her fremlagde Landbrug & Fødevarers forbrugersociolog Nina Preus nemlig resultaterne fra de sidste nye analyser, der giver et indblik i danskernes holdning til sundhed. Også her kan man se en tendens til, at især børnefamilier og folk under 50 år spiser mere plantebaseret end tidligere. Der er derudover kommet mere fokus på det ’naturlige’, altså den hjemmelavede, økologiske og uforarbejdede mad. Det er blevet tilladt at nyde både det fede og det søde – så længe det er naturligt. Danskerne har desuden fået et mere holistisk forhold til sundhed. Det handler ikke kun om kost og motion, men også i høj grad om afstresning, nydelse og mental sundhed.

En helt anden tendens er, at de officielle kostråd har mistet deres gennemslagskraft. Kun omkring 52 pct. af befolkningen er enige i budskabet om, at ’Man kan regne med rigtigheden af De Officielle Kostråd’. I stedet sammensætter folk deres egne sandheder om sundhed efter, hvad de nu falder over af information på nettet, blandt venner og familie, hos lægen osv. Fakta om sundhed er blevet individualiseret og er ofte baseret på mavefornemmelser.

Animalske produkter og de væsentlige næringsstoffer contra ren vegetar/plantebaseret kost

Stine Junge Albrechtsen, Autoriseret klinisk diætist og forfatter

Autoriseret klinisk diætist og forfatter, Stine Junge Albrechtsen, havde fået til opgave at besvare spørgsmålet: Er plantebaseret kost sundere? ”Det korte svar er nej,” sagde hun, og gjorde samtidig opmærksom på, at der findes undersøgelser, som viser, at vegetarer lever længere end andre. Det har dog efter alt at dømme ikke noget med kosten at gøre, men handler om, at vegetarer typisk dyrker mere motion, ikke ryger og har et lavere forbrug af alkohol end befolkningen som gennemsnit. En plantebaseret kost kan lige så vel som andre kosttyper indeholde for meget salt eller sukker, og jo mere restriktiv din diæt er, desto sværere bliver det desuden at få dækket alle ernæringsmæssige behov.

Det gode, gamle kostråd om at spise varieret er derfor stadig en af de sundeste leveregler, understregede hun og sagde: ”Det er en misforståelse at dæmonisere enkelte fødevarer. Sundhed er ikke et enten-eller.”

Pesticider i kosten – hvilke konsekvenser har det for vores sundhed?

Bodil Hamborg Jensen, Seniorrådgiver, DTU Fødevareinstituttet

Fra plantebaseret kost til pesticider – et emne, som også jævnligt bliver behandlet i medierne, dog sjældent med en positiv vinkling. Bodil Hamborg Jensen fra DTU Fødevareinstituttet kunne i sit oplæg fortælle om, hvordan væsentlige detaljer om pesticidrester i frugt og grønt er blevet udeladt i mediernes jagt på opsigtsvækkende overskrifter og billeder. F.eks. i bladet Samvirkes famøse forside og billedserie med folk i beskyttelsesdragter, der spiser grøntsager. ”Der er ingen sundhedsrisiko ved at indtage pesticidrester i de koncentrationer, vi har fundet i frugt og grønt i Danmark,” slog hun fast.

Fakta er noget vi forhandler: Hvordan kost- og fødevaredebatten er styret af stærke overbevisninger

Morten Svane, Kandidat i digital kommunikation med speciale i sundhed på sociale medier

Morten Svane rundede foredragsrækken af med et indlæg om sundhedsdebatten på de sociale medier. Han mener, at der i de senere år er sket et paradigmeskift til det, han kalder ’Den personlige overbevisnings tid’, hvor folks egne holdninger og fornemmelser vinder over fakta. Han kunne blandt andet fremvise en række eksempler fra debatter på Facebook, hvor folk fremsætter kontroversielle og udokumenterede påstande som ’… man ved jo at laks er den mest giftige fødevare overhovedet’. Det er dog ikke kun på de sociale medier, vi har et problem. Medierne svigter også deres ansvar i deres behandling af sundhedsstoffet, mener Morten Svane.

Paneldebat

I den efterfølgende debat blev der derfor snakket om kritisk tænkning som vejen frem – ikke blot for forskere og medier, men for alle og enhver. Der blev opfordret til at være kildekritisk overfor de mange selvbestaltede sundhedseksperter – og samtidigt til at have respekt for hinanden i debatten, der ofte bliver grov særligt på de sociale medier. Fra Landbrug & Fødevarers side ser vi gerne en mere nuanceret og faktabaseret sundhedsdebat, der holder den gode tone.

Vi siger tak til de mange deltagere i mødet og særligt til de fem oplægsholdere.