Videnskabeligt møde for ernærings- og sundhedsprofessionelle
4. oktober 2017 var der videnskabeligt møde for ernærings- og sundhedsprofessionelle
Flere forskningsresultater tyder på, at sundhedsværdien af en fødevare ikke alene kan afgøres ud fra det samlede indhold af næringsstoffer. Bag konklusionerne står et internationalt forskerhold bestående af 18 eksperter inden for epidemiologi, fødevare- og ernæringsvidenskab. De var samlet til en workshop, i september sidste år, arrangeret af Københavns Universitet i samarbejde med University of Reading. Her debatterede forskerne mejeriprodukter, og hvordan den komplekse sammensætning af næringsstoffer og bioaktive komponenter som mineraler, salte og peptider kan interagere og påvirke fordøjelsen af fødevaren og i sidste ende ændre fødevarens overordnede næringsmæssige og sundhedsmæssige egenskaber.
Disse nye betragtninger og konklusioner ønskede vi at kommunikere og debattere med landets ernærings- og sundhedsprofessionelle.
Mette Walsted Vestergaard, med sine 10 års erfaring som tv- og radiovært, førte os igennem dagens program samt faciliterede en afsluttende paneldebat.