Ernæringsfokus konference 2017

Er overvægt en selvskabt plage eller er der tale om en behandlingskrævende sygdom?

Med udgangspunkt i debatten om overvægt, årsagerne til den og mulighederne for at forebygge og helbrede svær overvægt talte overlæge Jens Christian Holm om vigtigheden af at forstå og kommunikere rigtigt om overvægt.

Fronterne i debatten på sociale medier, i pressen og hvor folk mødes er trukket op. På den ene side er synspunktet, at man selv er skyld i, at man er fed, man vælger selv at spise for meget, for fedt og for sødt, lige som man selv vælger ikke at gide dyrke motion eller bare være et minimum af fysisk aktiv. Man må kunne forlange så meget selvdisciplin, at man kan styre sin vægt. Det er dyrt for samfundet – vi skal alle betale for offentlige tilskud til medicin og behandling til disse mennesker, der jo ikke er syge blot udsat for de samme risikofaktorer, som vi alle er udsat for.

På den anden side står overlæge Jens Christian Holm, der i mange år har arbejdet med overvægtige børn og deres familier ud fra det synspunkt, at overvægt er en sygdom, der kræver behandling. Han fremfører, at fedme er relateret til en lang række komplikationer herunder cardiovaskulære, respiratoriske, psykosociale, gastrointestinale diverse former for cancer mv. Hos børn er de somatiske symptomer ofte forbundet med lav livskvalitet, lavt selvværd og dårlig social funktion. WHO satte tilbage i 1948 overvægt på deres International Classification of Diseases, men det blev ikke anerkendt udenfor USA og UK. I de senere år er der blevet større anerkendelse i flere lande af, at børns overvægt er en behandlingskrævende sygdom.

Jens Christian Holm fortalte om Holbæk metoden, der tager udgangspunkt i barnets kropsbygning, alder, vækst og udvikling. Det er en avanceret form for BMI og målt med denne internationale standard, viser de foreløbige resultater, at 80 % af børnene opnår varige vægttab, hvilket ifølge Jens Christian Holm er et gigantisk gennembrud.

Metoden bygger på tre elementer:

1. Man skal forstå, at overvægt er en omsiggribende sygdom.
2. Man skal have indsigt i, at svær overvægt er hormonelt reguleret.
3. Man skal have en pædagogisk tilgang, så barnet og familien forstår, hvad der er på spil i kroppen, og hvad de selv kan arbejde med i behandlingen.

Om et årstid vil den endelige opgørelse foreligge, der også vil vise effekt på følgesygdomme og livskvalitet.

Professor Dennis Sandris Nielsen fortalte på Årets Ernæringsfokuskonference om tarm og tarmflora. Her følger highlights fra hans præsentation, der kan bruges i kostrådgivning.

Der er stigende fokus på tarmfloraens betydning for menneskers sundhed og velvære. Tarmen og dens flora er en forunderlig størrelse, der har brug for mad – rigtig mad for at fungere godt og dermed kunne nedbryde, producere og optage de næringsstoffer, som kroppen har brug for. Dennis Sandris Nielsen, professor på Københavns Universitet åbnede de faglige indlæg på Ernæringsfokus konferencen:Er sundheden blevet syg?, og han gav et indblik i Tarmflora – det nye sort.

Hovedbudskaber
Tarmens mikroflora spiller en essentiel rolle i modningen af vores immunforsvar. Derfor er spæd- og småbørns kost af stor betydning for udvikling af immunforsvaret.

Ubalance i tarmfloraen har indflydelse på udvikling af en lang række sygdomme, som med tiden er steget i antal: Diabetes type 1, astma, eksem, inflammatorisk tarmsygdom, irritabel tyktarm, kolon-cancer, hjerte-kar-sygdomme, øget skrøbelighed hos ældre, mentale tilstande m.fl.

Der er potentiale for at fremtidens forebyggelse af de nævnte sygdomme starter med analyse af tarmflora og muligheder for forbedringer af den.

God tarm – god helse
Tarmfloraen kan ændres både i en gunstig og ugunstig retning og påvirkes af alder, kolonisering (hvilke typer bakterier) og kost i de første leveår samt forskellige miljøfaktorer som fx inficering med parasitter. Nogle er så heldige, at tarmfloraen bare er god og andre er mere følsomme. En god mikrobiota og flow fremmes af kostfibre/fuldkorn, grønt, fermenterede mejeriprodukter og frugt samt væske og fysisk aktivitet.

Det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer af muligheder på denne front.

"500.000 danskere har osteoporose – 350.000 ved det ikke". Sådan indledte Lars Hyldstrup, overlæge, dr. Med. Hvidovre Hospital, sit oplæg 'Knoglerne smuldrer – hvad kan vi gøre?' til dette års Ernæringsfokus konference. Her kan du læse mere om Lars Hyldstrups hovedpointer fra dagen.

Konsekvenser af osteoporose
Når vi taler om osteoporose er det desværre uundgåeligt at komme omkring konsekvenserne ved sygdommen. Dette var således det første Lars Hyldstrup satte fokus på. Den største og mest overskyggende konsekvens af osteoporose er tab af livskvalitet. Dette skyldes hovedsagelig smerter og nedsat mobilitet. Derudover vil man have udfordringer med at løfte børnebørn, passe haven/huset og generelt have svært ved at klare personlig hygiejne. Ud over tab af livskvalitet, giver osteoporose selvsagt en forøgede risiko for knoglebrud og overdødelighed. Med risiko for en væsentlig ringere livskvalitet og tabte leveår for den ældre del af befolkningen, er der således god grund til at sætte fokus på, hvad vi kan gøre for at forebygge osteoporose.

Mineralindholdet i knoglerne gennem hele livet
Lars Hyldstrup gjorde det hurtigt klart: ”Mineralindholdet i knoglerne gennem hele livet afhænger af det opsparede i barn- og ungdomsårene.” Puberteten er det unikke vindue hvor vækst og styrken af knoglerne fastlægges. Her kan indbygges store mængder mineral i knoglerne, hvis kost og motion er optimal. Ellers er den mulighed mistet for altid!

Med det sagt er fysisk aktivitet og den rette kost fra vugge, daginstitution og skole, i puberteten, i de erhvervsaktive år og til alderdommen alpha og omega for forebyggelsen af knogleskørhed. Det kan vist ikke komme som nogen overraskelse. Og hertil fastslog Lars Hyldstrup: ”Kalk og D-vitamin er ikke særlig effektivt, hvis man ikke er fysisk aktiv - og vice versa!”.

Kalk og D-vitamin
Der hersker ikke meget tvivl om at mælk og mejeriprodukter er den største leverandør af kalk til vores knogler. Andre fødevarer, og kosttilskud, indeholder dog også kalk.

Den største leverandør af D-vitamin er solen, idet vitaminet dannes når solens stråler rammer vores hud. Men også fisk og kosttilskud giver mulighed for tilførsel af D-vitamin.

En af de større trusler mod knoglesundhed er vores inaktive og stillesiddende livsstil, og så at mange bliver siddende indendørs, og derfor ikke rammes af solens stråler.

På vej mod en handlingsplan for knoglesundhed
På trods af en fremtrædende udvikling af knogleskørhed er der på nuværende tidspunkt ingen handlingsplan for knoglesundheden.

Osteoporoseforeningen har i mere end 25 år arbejdet for at forebygge brud som følge af knogleskørhed. Senest har deres fokus været på at få lavet en national handlingsplan for knoglesundhed. Med en national handlingsplan vil opsporing, forebyggelse og behandling kunne blive sat i system. Flere vil få knogleskørhed opdaget i tide – og mange tusind vil få en bedre livskvalitet.

Lars Hyldstrup, overlæge, dr. Med., Hvidovre Hospital. bakker op om at få lavet en handlingsplan og udtaler: ”Skal vi bekæmpe osteoporose i Danmark, skal vi have en effektiv og dynamisk patientforening, som når bredt ud til patienterne. Og som arbejder for politisk opmærksomhed på sygdommen. Osteoporoseforeningen gør en kæmpe indsats, men har behov for yderligere støtte.”

Denne yderligere støtte forsøgs opnået igennem en landsdækkende underskriftsindsamling. Formålet med underskriftsindsamlingen er et samarbejde med politikerne, som i sidste ende skal vedtage en national handlingsplan. Og naturligvis er antallet af underskrifter afgørende for politikernes reaktion.

Lars Hyldstrups sidste slide sætter fokus på hvad der konkret ønskes:

1. Vi vil gerne i kontakt med de 350.000, som ikke ved de har osteoporose.
2. Vi vil gerne sikre lige mulighed for undersøgelse for osteoporose i alle dele af landet.
3. Vi vil gerne bidrage med relevant information om knoglesund livsstil til forældre, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, praktiserende læger, m.m.

Kæmp for knoglerne – din underskrift gør en forskel
Vil du gøre en indsats for at hjælpe mennesker med knogleskørhed -så skriv under på ønsket om en national handlingsplan for sygdommen. En national handlingsplan vil betyde:

• Retningslinjer for øget opsporing og diagnosticering til fordel for hurtigere og mere effektiv behandling.
• Ensartede behandlingstilbud i alle landets regioner og kommuner.
• Flest mulige bevarer trivsel og førlighed livet igennem.

Du kan læse mere om sagen hos Osteoporose Foreningen.

HUSK at du også kan downloade eller bestille brochuren Sunde knogler hele livet, der giver gode råd om forebyggelse og om at leve med knogleskørhed.

Adjunkt Mads Fiil Hjorth fra Institut for Idræt og Ernæring, KU fortalte på Årets Ernæringsfokuskonference om helt nye studier der peger på, at en måling af fasteblodsukker og insulin, kan afsløre den individuelle diæt, der vil give vægttab og vægtvedligeholdelse. Her følger highlights fra hans præsentation.

Anbefalingen til at bevæge sig mere og spise mindre virker rimelig, men har ikke kunnet standse udviklingen i antallet af overvægtige. Årtiers søgen efter én optimal kostsammensætning til vægttab og vægtvedligeholdelse for alle overvægtige har indtil nu slået fejl. Uanset hvilken sund kost man anviser under kyndig vejledning af diætister, ser man tilbagefald efter et stykke tid. Mads Fiil Hjorth og kollegaer har på denne baggrund kigget på folks forskelligheder for at kunne bestemme den optimale personlige diæt. Den nyeste udvikling i dette arbejde er at måling af blodparametre (faste blod glukose og insulin) og tarmflora kan forudsige 6 måneders vægtudvikling.

Årets Ernæringsfokus konference bød på to indlæg om Kost og hjerte-kar-sygdom. Det ene af Jette Heberg med titlen: Kost og hjerte-kar-sygdom – hvad siger forskningen, og hvordan fortolker du den? Det andet med titlen: Nye vinde om kost og kolesterol gav Lotte Juul Madsen.

Iskæmisk hjertesygdom er den hyppigste dødsårsag i Danmark, en ud af tre dør af denne sygdom. De biologiske risikofaktorer er: Alder, køn, arvelighed/genetik, blodtryk, kolesterol og andre sygdomme. Livsstilsfaktorerne er: Rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, psykosocial status, uddannelse/indkomst og kost og fedme BMI>30. Med hensyn til forebyggelse er der stærkere evidens for kostens indhold af protein, fuldkorn, middelhavskost, frugt og grønt, fisk og transfedtsyrer, mens der er mere usikkerhed om fedt versus kulhydrat, mættet fedt versus umættet fedt, salt, mejeriprodukter og kød.

Årets Ernæringsfokus konference: Er sundheden blevet syg? bød på 2 oplæg om kost og kræft. Kræft er en kompliceret sygdom, der findes i mange forskellige former. Kosten har blandt meget andet indflydelse på udvikling af kræft, men der er noget der tyder på, at det er fraværet af kostfibre, fuldkorn, grønt og frugt, der på kost-siden øger den relative risiko for sygdommen, end tilstedeværelsen af fx forarbejdet kød. Allerøverst på risiko-rangstigen for ”The Global Burden of Disease” ligger rygning og højt blodtryk forfulgt af overvægt og fysisk inaktivitet.

Ernæringsfokuskonferencen bød i år på 2 indlæg om kost og kræft. Et fra Rebekka Thøgersen, ph. D studerende fra Aarhus Universitet og et fra Puk Maia Ingemann Holm, chefkonsulent fra Landbrug & Fødevarer. Fokus var på det røde kød, som WCRF og WHO/IARC relaterer til udvikling af kolo-rektal-kræft.

Den samlede videnskabelige evidens om relationer mellem kød og sundhed tyder på at kød i en sund og balanceret kost med fuldkorn, mælk- og mejeriprodukter, frugt, grønt og fisk bidrager med vigtige næringsstoffer. Er betingelserne for en sund sammensat kost tilstede, så er der ikke evidens for, at kød øger risiko for kræft. Dette spiller godt sammen med De officielle kostanbefalinger: Det er sundest for den enkelte at spise varieret og ikke for meget!

De stoffer der er blevet identificeret i kød, som potentielt kunne have en kræftfremkaldende virkning, findes også i andre produkter. Grundlaget for at kalde et stof kræftfremkaldende er i denne sammenhæng baseret på mekanistiske studier, hvor de enkelte stoffer er taget ud af en ”naturlig” sammenhæng og undersøgt for, om de måtte have en genotoksisk virkning (altså nedbryder DNA), og om forsøgsdyr blev syge af at spise disse stoffer i et mere eller mindre isoleret miljø. Men vi spiser heldigvis en blanding af ”stoffer” og mikroorganismer – for al mad i tarmsystemet bliver til kemi og mikrobiologi – der både udfordrer og beskytter vores tarme. Det interessante er at se på hvilken sammensætning af fødevarer, der har den bedste virkning på det enkelte menneskes sundhed og velbefindende fremfor at se på enkeltstoffer. Det er ikke simpelt og ligetil.

Metaanalyser viser at der er en sammenhæng mellem et højt indtag af rødt kød og udvikling af kræft i tarmsystemet, men relationen er svag, studierne viser forskellige sammenhænge, og der er ikke dosis-respons sammenhæng mellem mængden af kød og udvikling af kræft. Hvilket tyder på, at der er noget andet, der spiller ind. Påvirkning af øvrige livsstilsvaner som fysisk aktivitet, rygning og overvægt, samt hvad den enkelte i øvrigt spiser af kostfibre/fuldkorn, frugt og grønt samt mælk/mejeriprodukter er langt vægtigere faktorer i udvikling af tyktarms- og endetarmskræft. Dette understøttes af Rebekka Thøgersens præsentation af data der viser, at kostfibre i kødprodukter har en gavnlig virkning på tarmene.

Hvor opstår alternative fakta på sundhedsområdet, hvordan opdager man nye trends og hvilke værktøjer findes til at imødekomme og rette misforståelser, myter og fejlagtige kampagner på tværs af sociale medier? Dette forsøgte Robin Juel Johansens, senior social media advisor, Landbrug & Fødevarer at gøre os meget klogere på til den årlige Ernæringsfokus konference.

Hvordan opstår myter og alternative fakta?
Myter og alternative fakta er langt fra noget nyt og banebrydende. De har altid været der. Var den første månelanding i virkeligheden bare optaget i et tv-studie? Og var det CIA der dræbte John F. Kennedy? Forskellen fra dengang til nu er måden hvorpå myter kan og bliver kommunikeret. Det var en af Robin Juel Johansens første pointer. Med de sociale medier har en verden af kommunikationsmuligheder åbnet sig og det kan være en udfordring er at følge med i det høje tempo.

Men hvordan opstår myter og alternative fakta på sociale medier? Jo, for det første kræver det en stor, etableret spiller, som man kan tale op imod. En, der har magt og synlighed i debatten. Og så skal der være noget stort på spil – noget, som optager mange mennesker. Det kan være affærer, sex, penge, manipulation eller magtkampe. For det tredje skal der være en troværdig fortæller, som kan tale op imod det etablerede, og som kan ’afsløre’ hemmelighederne. Og sidst, men ikke mindst, skal der kunne kommunikeres i følelser, for det er det, der driver os mennesker – især på de sociale medier.

Hvilke trends diskuteres på sundhedsområdet?
Robin Juel Johansen havde et eksempel med fra Facebook, hvor Peter Falktoft – bl.a. kendt fra Monte Carlo – havde set sig sur på mælken. Se hans opslag her:

Opslaget fik stor opmærksomhed med 1.200 kommentarer fra interesserede mennesker.

Har man et ønske om at følge disse trends på sundhedsområdet gav Robin Juel Johansen to råd. For det første skal man afsætte både tid og penge til at forholde sig til, hvad der sker på de sociale medier. For det andet skal man tænke ud over sin egen virkelighed. Man skal forstå, hvad det er for nogle følelser modtageren af et budskab sidder med, når de læser om eksempelvis mælk.

Håndtering - Skynd dig langsomt
Er du eller din virksomhed i en situation, hvor du har brug for at håndtere en sag på de sociale medier, har Robin Juel Johansen ligeledes et par gode råd i ærmet. Du skal sørge for at ramme de samme målgrupper, som er blevet ramt af budskabet og tale målgruppens sprog. Du bør reagere i nutid – i morgen er det for sent. Hold fokus på fakta og evidens, men forhold dig også til følelser. Og hold fast over tid og på tværs af platforme. Rom blev ikke bygget på en dag.

Har du selv lyst til at overvåge de sociale medier kommer Robin Juel Johansen med et par eksempler på overvågningsværktøjer:

Falcon Social

Google Alerts

Infomedia

Tweetdeck