Ernæringsfokuskonferencen 2018

Blodsukkerkuren, Sense og plantebaseret kost er alle kostparadigmer, der bliver brugt spalteplads på i ugeblade og aviser. Men ved vi så, hvad paradigmerne går ud på? Ikke nødvendigvis. På dette års Ernæringsfokuskonference satte vi os for at give deltagerne en gennemgang af fordelene og ulemperne ved tre af de kostparadigmer, der gennem et stykke tid har været fokus på i medierne.

Christian Bitz åbnede rækken af indlæg med Blodsukkerkuren. Med et smil på læben undrede Christian sig over, at man i det hele taget kunne udkomme med et forslag til en ny kur efter VBK – Verdens bedste kur. Men ikke desto mindre bygger begge paradigmer på nogle af de samme principper: balance mellem grønt, frugt, stivelse og animalske produkter. Blodsukkerkuren skelner mellem minimum tre målgrupper med udgangspunkt i forskellige blodsukkerniveauer, der grupperer folk som normal, prædiabetiker og diabetiker.

Ifølge teorien bag Blodsukkerkuren, eller Gluco-diet, er det blodsukkerniveauet, som er afgørende for hvilken kostsammensætning, der er mest fordelagtig for den enkelte. Præsentation fra dagen kan du dykke ned i her på siden.

Sense har på rekordtid fået mange følgere. Suzy Wengel har fanget mange forbrugere ved at tænke mad og måltider i noget så nærværende som håndfulde. Dette supplerer hun med en tankegang om skuffer – vi åbner en skuffe for at spise og lukker den, når vi er færdige. Denne metafor bruges til at lukke for behovet for at spise mere, indtil sulten igen melder sig, og en ny skuffe åbnes for at spise. Alt dette fortalte Suzy meget levende om på Ernæringsfokuskonferencen 2018, og hun har ladet os lægge hendes meget udførlige præsentation her på ernæringsfokus.dk, så du som læser kan få et godt indblik i Sense – et værktøj til vægttab.
Det tredje paradigme, der blev beskrevet på konferencen, er den plantebaserede kost. Stine Junge Albrechtsen slog fast, at det ikke skal være af sundhedsmæssige årsager, at man skal vælge at leve fuldstændigt plantebaseret. Der er ikke noget i videnskaben, der tyder på, at et fravær at animalske produkter er en selvstændig faktor for et sundere eller længere liv. Det sundeste er fortsat at følge De officielle Kostråd – og især det overordnede råd: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.

Debat

En del af den debat, der fulgte de tre oplæg om kostparadigmer, var præget af oplevelsen af tonen i debatten. Der er en oplevelse af en hård tone, når debatten i medierne går på den plantebaserede kost. Der var konsensus blandt deltagerne om, at det er ærgerligt og unødvendigt med den hårde tone, og derfor enighed om at modarbejde denne tendens. Diskussioner om kostmønstre bør ikke være ”øretævernes holdeplads”.

Kost, tarmbakterier og sundhed – hvem er vores indre passagerer, og hvad laver de? Vi mennesker har flere bakterier i tarmen, end vi har celler i kroppen. Igennem det seneste årti er det blevet klart, at tarmbakterierne, som lever i symbiose med deres vært, spiller en vigtig rolle for værtens sundhedstilstand. Det fortalte Tine Rask Licht om på årets Ernæringsfokuskonference.

Bakterier og mennesker har altid levet sammen og er udviklet sammen gennem mange år. Mennesket er et naturligt hjemsted for bakterier, der i øvrigt i langt overvejende grad er gavnlige for os. Faktisk er der flere bakterier end celler i vores krop. Bakteriefloraen, eller mikrobiota, er en ret stabil størrelse i det enkelte individ over tid, men varierer til gengæld mennesker imellem. Den tidlige eksponering i barndommen betyder forholdsvis meget for tarmfloaren, fx har studier vist, at både en- og tveæggede tvillinger er ret ens i forhold til sammensætning af mikrobiota.

Det enkelte individ har omkring 160 forskellige arter af bakterier, og det er forskellige bakterier, der bor i hhv. mave, tynd- og tyktarm. Sammensætning, diversitet og aktivitet er afhængigt af, hvor i tarmsystemet bakterierne befinder sig, og også kosten påvirker tarmfloraen.

Bakterierne har mange funktioner i kroppen både indenfor fordøjelse, produktion af antibiotika og vitaminer, påvirkning af immunsystem, fysiologi og hjernefunktion mv. Bakterierne snakker så at sige med hele kroppen.

Det er vigtigt, at mikrobiotaens kostomsætning er i balance. En kost med både fibre og protein er en vigtig forudsætning for en god kostomsætning, ligesom gennemløbstiden også er af betydning. Lang gennemløbstid giver mere proteinnedbrydning, mens kort gennemløbstid giver mindre proteinnedbrydning. Det gode råd er at spise varieret med mange fibre. Det giver både høj diversitet, balance i kostomsætningen og kort gennemløbstid.

Der bliver flere og flere med diabetes. Derfor er der lavet en national diabeteshandlingsplan, som skal hjælpe personer med diabetes til at træffe sundere valg, når de køber ind. Tatjana Hejgaard fra Sundhedsstyrelsen fortalte på Ernæringsfokuskonferencen om det relaterede projekt under Måltidspartnerskabet.

Der er stor kvalitet i indsatsen på diabetesområdet, og vidensgrundlaget er omfattende. På grund af det stigende antal personer med diabetes er der i 2017-2020 afsat 65 mio. kr. i satspuljemidler til støtte af initiativer på sundheds- og ældreområdet, og det har resulteret i Den nationale Diabeteshandlingsplan. Formålet er at skabe en fælles national ramme, der kan give mål og retning for diabetesindsatsen i Danmark. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet det faglige grundlag med forslag til 10 initiativer, som indgår i handlingsplanen.

Den nationale diabeteshandlingsplan omfatter fire temaer med underliggende initiativer:

• Diabetes skal forebygges og opdages tidligere
• Indsatsen for børn og unge med diabetes skal styrkes
• Behandlingen skal indrettes efter den enkelte
• Alle patienter med diabetes skal have adgang til behandling af samme høje kvalitet.

Et af initiativerne, ”Sunde fødevarer til mennesker med diabetes”, er blevet et projekt under Måltidspartnerskabet (nu Forum for Mad, Måltider og Sundhed), som skal omsætte handlingsplanen til virkelighed og komme fra projektmål til konkrete værktøjer.

Medindflydelse har tilført værdi

Indkøbssituationen er der, hvor vi alle skal træffe valg. Valg der har indflydelse på vores sundhed og velvære. Derfor er det intentionen med projektet at skabe nogle rum til personer med diabetes, der gør det ligetil at vælge sunde fødevarer – helst uden at mennesker med diabetes føler sig stigmatiseret.

Deltagerne på Ernæringsfokuskonferencen fik mulighed for at komme med ideer og erfaringer, der kan gøre projektet skarpt og relevant.

Der er kommet mange gode tilbagemeldinger. Det tilfører værdi til projektet, og projektgruppen er meget taknemmelig for at have fået så mange relevante informationer. Måske kan du genkende netop dit gode råd, når projektet rulles ud i løbet af 2019 og 2020.

Landbrug & Fødevarers kendte faktaark ’Vidste du at…’ har fået et nyt udtryk, og der er kommet flere anvendelsesmuligheder med materialet. Læs mere om, hvad du kan bruge materialet til i dit arbejde.

Baggrund for Vidste du at...

Afdeling for Ernæring i Landbrug & Fødevarer har igennem en lang årrække eksemplificeret forskellige måltidsrelaterede situationer med visuelle fremstillinger af måltider og deres indhold af energi og visse næringsstoffer. Vi er optagede af, at forbrugerne får en faktuel præsentation af energiindhold i forskellige måltider og nydelsesmidler som en hjælp til at træffe oplyste madvalg og bane vejen for en mere balanceret kost, der møder De officielle kostråd.

Det nye i 2018

Til at supplere de opdaterede ark har vi lagt alt baggrundsmateriale tilgængeligt online. På den måde kan nysgerrige hente information om, hvilke tanker vi har gjort i udviklingen af materialet, samt hvilke data vi har lagt til grund for vores beregninger. Desuden er det nu muligt for dig, som bruger af materialet, at sammensætte nye dagskostforslag ud fra alle de eksisterende måltider og stadig have beregningerne med via de regneark, som vi har lagt tilgængelige. Det gør materialet til et mere dynamisk og levende værktøj.

Se og hent alle Vidste du at... her. 

Hvem sætter dagsordenerne inden for ernæring? Hvordan fremmer vi forbrugernes kritiske sans og kommer sundhedsmyterne til livs? Det var nogle af de spørgsmål, der blev diskuteret på konferencens sidste del under overskriften ’Kritisk tænkning’.

Først på scenen var Cecilia Maria Egholm Mandrup fra Fødevarestyrelsen, der netop har arbejdet med at finde svar på det spørgsmål, som styrelsen har stillet sig selv: Hvordan bliver vi dagsordensættende, og hvordan skal vi som Fødevarestyrelse agere i en mere og mere kaotisk sundhedsdebat?

Myndighederne står overfor nogle store udfordringer på området. For mange budskaber fra for mange forskellige aktører har ført til forvirring, misforståelser og debat-lede i befolkningen, og det traditionelle troværdighedshierarki er i opløsning. Hos Fødevarestyrelsen har de derfor lanceret en ny kommunikationsstrategi for en mere tydelig og proaktiv indsats.

Et eksempel på den nye indsats er indgrebet overfor blogger Fie Laursens vandfastekur, som Fødevarestyrelsen gik ind og frarådede i et opslag på deres egen Facebookside. Men Cecilia Mandrup understregede, at de ikke har tænkt sig at give bloggere og maddebattører mundkurv på: ”for vi kommer ikke nogen vegne med en skyttegravskrig”. Tværtimod handler det om at gå i dialog og om at bevæge sig væk fra den sort-hvide tænkning, som ofte præger debatten. For ofte er sandheden langt mere nuanceret.

Danskerne skal uddannes i kritisk tænkning

Fødevarestyrelsen står ikke alene i kampen om at fremme den nuancerede og evidensbaserede viden. Også Mandag Morgen vil hjælpe danskerne med at skærpe den kritiske sans og navigere i de mange modstridende informationer. Det var næste oplægsholder, chefredaktør Lisbeth Knudsen, på scenen for at fortælle om.

En række undersøgelser foretaget af Mandag Morgen viser netop, at danskerne ikke længere kan finde ud af, hvad der er op og ned i sundhedsdebatten. I 2011 syntes 25 pct. af danskerne således, at det var svært at finde rundt i, hvad der er sundt og usundt – i 2017 steg det tal til 44 pct.

Cirka halvdelen af danskerne mener, at medierne er den største kilde til at påvirke befolkningen på sundhedsområdet, og særligt hos de unge ser man en stigende tendens til at finde information via søgemaskiner og sociale medier. Dermed ligger der nu et stort ansvar hos medier og bloggere, argumenterede Lisbeth Knudsen. Mandag Morgen besluttede derfor i 2016 at oprette Tjekdet.dk; et certificeret faktatjek-site, hvor de sammen med relevante forskere tjekker evidensen bag nogle af de historier, der florerer i pressen og på de digitale medier.

For som næste oplægsholder, Head of social hos Landbrug & Fødevarer Julia Fennevoss Vollertsen, kunne fortælle, så er der basis for en virkelig hurtig spredning af myter på sociale medier.

Viden er blevet demokratiseret

Hver dag bliver der postet 4,7 milliarder indholdsstykker på Facebook alene. Vi har som brugere adgang til mere viden end nogensinde før, og det har skabt en demokratisering af viden, hvor alle har ret til en holdning – også inden for sundhed og kost. Det er selvfølgelig ikke negativt, at alle har ret til at ytre sig, men man bliver nødt til at spørge sig selv, om alles viden er lige meget værd, argumenterede Julia Vollertsen. For Facebooks algoritme, som vælger hvad du får at se i dit newsfeed, tager ikke højde for, hvilke påstande der er bedst underbyggede. Den kigger i stedet på, hvad der bliver kommenteret og delt mest. Da det særligt er følelser som vrede, indignation og angst, der får folk til at dele opslag, fremmer algoritmen derfor ofte debat frem for sund fornuft. Og når 66 pct. af de 15-29-årige får deres nyheder fra sociale medier, så betyder det, at bloggere og enkeltpersoner kan opfattes som afsendere af nyheder på samme niveau som pressen.

Hvad kan vi så gøre for at imødekomme alt dette og fremme evidensbaseret viden? Julia Vollertsen mener, at vi skal have de ernæringsprofessionelle på banen. Hun opfordrede til at opdatere CV’et og skilte med den ernæringsfaglige uddannelse på Facebook og Twitter. Det skaber nemlig troværdighed. Næste skridt er at deltage i debatten. Lav jeres egne opslag eller kommenter på andres. Begrund jeres argumenter med fakta, angiv kilder med links og hold den gode tone. Ved at støtte hinanden og interagere med hinandens opslag er I også med til at løfte dem i algoritmen, så de når bredere ud.

Debat med salen

Efter oplæggene stillede de tre oplægsholdere op til en debat med salen. Her blev der blandt andet talt om, hvilke virkemidler myndighederne kan bruge for at nå ud til de unge. Der var bred enighed om, at det handler om en digital indsats og om at være til stede der, hvor de unge søger information. Lisbeth Knudsen pegede på, at gamification, historiefortælling og velproducerede videoer kan være med til at ramme målgruppen.

Derudover blev partnerskaber mellem myndigheder, fødevarevirksomheder og institutioner nævnt som et vigtigt middel, og her er Måltidspartnerskabet (nu nyt nationalt forum for mad, måltider og sundhed) et godt eksempel. Lisbeth Knudsen opfordrede netop til at få fødevareproducenterne med ind i kampen, men som Julia Vollertsen påpegede, rammes producenterne ofte af lovgivningen: ”Der er mange ting, man som fødevareproducent ikke må sige, og derfor kan det være svært at modsige myterne”.

En klinisk diætist fra salen fortalte, at de faktisk af og til bliver ringet op af pressen og bedt om at udtale sig. Men det kræver mod at stå frem i medierne, og her var der bred enighed blandt både publikum og oplægsholdere om, at det er tid til at finde det mod frem. Ernæringsfaglige skal blive bedre til at blande sig i debatten, for det er jo netop dem, der har det faglige grundlag på plads til at sige myterne imod. Som moderator Cecilie Beck formulerede det: ”Stol på jer selv, og fyld noget mere!”

De hedder Millennials. De udgør 1,3 mio. mennesker i den danske befolkning, de er 18 til 35 år, og så er de markant anderledes i deres adfærd og forbrug. Hvis de skal nås med valid information om ernæring og sundhed, er det nødvendigt at vide, hvem de er, og hvorfor de gør, som de gør. Forbrugersociolog fra Landbrug & Fødevarer Nina Preus står bag en ny rapport, der kaster lys på de såkaldte Millennials.

”Millennials – fremtidens forbrugere” er titlen på en ny rapport fra Landbrug & Fødevarer udarbejdet af blandt andre forbrugersociolog, Nina Preus. Den belyser de unge såkaldte Millennials’ adfærd og forbrug.  Analysen består af en kvalitativ og en kvantitativ del. Sidstnævnte er udført på et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, og det var primært resultater fra den kvantitative del, Nina præsentererede på Ernæringsfokuskonferencen 2018.

Millennials udgør en femtedel af befolkningen og en fjerdedel af den samlede arbejdsstyrke. Analysen viser, at Millennials er karakteriserede ved, at de i overvejende grad er veluddannede (eller på vej dertil), at de har en årlig indkomst under 300.000 kr., og at de fleste endnu ikke har børn. De er ”digitale indfødte”, hvilket betyder, at de er vokset op med at indsamle information på en dynamisk måde, og at de har en forventning om hurtig adgang til relevant viden. Det kommer blandt andet til udtryk, når de unge handler ind. Her viste analysen, at hele 66 pct. af Millennials har brugt mobilen til at søge information om fødevaren i indkøbsøjeblikket, hvilket er markant flere end den generelle befolkning. Størstedelen af denne generation har mobilen med overalt.

Resultater fra analysen viser desuden, at Millennials generelt er optagede af sundhed. De har et markant større ønske om at motionere mere og spise sundere end den generelle befolkning. 73 pct. af Millennials vil søge viden om sundhed i relation til mad og drikke på internettet som det første. Det er overvejende på sundheds- og livstilshjemmesider, at de søger viden.

Analysen undersøger også de unges mad og måltidsvaner. Resultaterne viser, at de unge i mindre grad spiser morgenmad, men at de til gengæld ”snacker” mere i løbet af dagen end den generelle befolkning. Resultaterne viser også, at de unge i højere grad end den generelle befolkning interesserer sig for madlavning og laver madplaner. De køber oftere take away, fordi deres hverdag er uforudsigelig og impulsiv. De gør sig umage for at spise mere protein – særligt æg, kylling, bønner og linser anses af målgruppen for at være gode proteinkilder.

Millennials er globalt orienterede og mange drømmer om at bo i udlandet og at rejse. Som global forbruger følger imidlertid også mange bekymringer herunder bekymringer om plastik i naturen, forurening og klimabelastning. Millennials ønsker i høj grad at købe økologiske varer, hvilket begrundes med hensynet til miljø og dyrevelfærd. På nuværende tidspunkt er pris dog den afgørende faktor for valg af fødevarer, hvorfor de er nødt til at gå på kompromis med deres værdier. Fokus på klima, økonomi og sundhed er årsagerne til at hele 13 pct. af Millennials beskriver sig selv som værende flexitarer (bevidst fravalg af kød i nogle dage).

Du kan godt være tyk og samtidig have et godt liv. Det er hovedbudskabet fra Katrine Meldgaard Kjær, kulturforsker fra Syddansk Universitet. Sundhed bør tænkes som noget større og andet end kilo og kalorier. Det er ifølge Katrine Kjær vigtigt at være bevidst om, at normerne i samfundet i høj grad dikterer vores opfattelse af krop og sundhed.

Katrine Meldgaard Kjær er Ph.d. i kulturvidenskab fra Syddansk Universitet og forsker til dagligt i kulturelle idéer om fedme og kostråd i vesten. Som afslutning på Ernæringsfokuskonferencen 2018 leverede Katrine et oplæg om, hvordan krops- og sundhedsidealer har ændret sig igennem tiden. Hovedbudskabet i oplægget var, at de normer, der har indflydelse på ernæring og sundhed, er kontekstuelle og historiske og dermed ikke objektive.

Samfundets opfattelse af, hvad der er sundt, ændrer sig over tid. Et konkret eksempel er, at vi i dag anser den tykke krop som værende problematisk og som noget, der bør gribes ind overfor. Den tykke krop associeres med afmagt og manglende selvkontrol. Det har imidlertid ikke altid været sådan. I krigsperioder har det eksempelvis været den tynde krop, der har givet anledning til bekymringer, hvor den tykke krop er blevet forbundet med status og magt.

Den enkeltes pligt at være sund

Siden Louis Pasteurs epokegørende opdagelser indenfor mikrobiologien i slutningen af 1800-tallet har mennesket fået større og større viden indenfor det naturvidenskabelige område. Det har blandt andet betydet, at mennesket har fået viden om madens forskellige næringsstoffer, og viden om hvordan disse næringsstoffer omsættes i kroppen. Det har haft en stor betydning for den måde, vi opfatter mad og ernæring på. Kroppen blev derefter anset for værende et intervenérbart objekt.

Parallelt med den stigende interesse for naturvidenskaben skete der allerede i 1700-tallet en ændring i forhold til, hvordan staten forholdte sig til samfundet. Staten begyndte at fokusere på adfærdskontrol samt at disciplinere og belønne befolkningen, i stedet for som tidligere at fokusere på afstraffelse. Det bliver den enkelte borgers pligt at være sund.

Tyk kan også være sundt

Det moderne menneske er konstant fokuseret på at sætte ind overfor det trusselslandskab, det står overfor. Trusselslandskabet har ændret sig fra tidligere at være meget konkret til i det moderne samfund at være meget abstrakt. I det moderne samfund anses den tykke krop som en reel risiko. Med baggrund i videnskabelige facts og etisk fordring er der blevet dannet et A- og B-hold, der er henholdsvis sundt og usundt.

Normer i samfundet, der dikterer vores opfattelse af krop og sundhed, kan også påvirke den måde, vi forholder os til klienter, patienter og mennesker omkring os. Det er derfor godt at være bevidst om eksisterende normer for at kunne hjælpe andre med at holde tingene adskilt. Du kan for eksempel godt være tyk og samtidig have et godt liv, være glad, være en god mor m.m.

Sundhed bør altså ifølge Katrine Meldgaard Kjær tænkes som noget større og andet end kilo og kalorier.