Sunde Børn konferencen 2018

Efter en kort introduktion til dagens program og emne blev mikrofonen givet videre til seniorrådgiver Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet, som kom med konkrete tal på udviklingen af børn og unges kostvaner over en længere årrække.

Blandt andet har man fra år 2000 til 2013 kigget på, hvor tæt befolkningens kostvaner lægger sig op ad De officielle Kostråd. Her er det interessant, at mens 37 % af de 4-14-årige børn i 2013 opfyldte anbefalingerne for frugt og grønt, gælder det sammen kun for 17 % af den voksne befolkning fra 15 år og op. Til gengæld spiser børn i højere grad for meget tilsat sukker. Overordnet set er kostens kvalitet steget siden årtusindeskiftet, og det er især fuldkorn, som børn og unge har taget til sig. Desværre er der en stærk tendens til, at alle gode vaner stopper ved teenageårene, hvor der ses et tydeligt fald i antallet af unge, der opfylder anbefalingerne for fuldkorn, frugt og grønt.

Selvom sukkerindtaget er faldet siden år 2000, bliver der stadigvæk spist langt mere, end der anbefales. I gennemsnit indtager børn og unge fem gange så mange tomme kalorier, som der er plads til i en sund kost. Særligt sodavandsforbruget er steget de seneste år, i takt med at priserne er faldet. Ligeledes er salget af energidrikke firdoblet fra 2010 til 2016, og danskerne bliver spået til at blive verdensmestre i slik i 2018.

Det er særligt om eftermiddagen og aftenen, at sukkerindtaget er højt. Aftensmaden samt mellemmåltider om eftermiddagen og aftenen står sammenlagt for 68 % af det daglige sukkerindtag hos de 4-17-årige. Og ikke overraskende er weekenden markant mere usund end hverdagen. Faktisk er hverdagsvanerne generelt blevet sundere, mens det er gået den anden vej i weekenden. Og de dårlige madvaner i weekenden kan aflæses i børnenes sundhedsprofil om mandagen. En undersøgelse fra 2015 af de 8-11-årige fandt, at niveauet af triglycerid og insulin, der er risikomarkører for diabetes og hjerte-kar-sygdomme, var 28-35 % højere om mandagen end om fredagen.

Så her er helt sikker noget, der skal arbejdes med, mener Sisse Fagt, der også identificerede en del af problemet: Tilgængeligheden og synligheden af sukker er utroligt høj, særligt på de steder hvor børnene færdes. Selv på public service-kanalerne kunne man i 2017 følge med i Familien Fredagsslik, der spiste bland-selv-slik i bedste sendetid på DR Ramasjang. Og hos forældrene selv kan man spore en tendens til at stole på egen intuition frem for officielle anbefalinger, når det kommer til børnenes sukkerindtag.

Så der er altså et stort potentiale i forhold til at få flere til at efterleve De officielle Kostråd og forbedre især weekendens kostvaner, sluttede Sisse Fagt sit indlæg af med at sige.

Som et indledende spørgsmål til Rikke Friis Malvers oplæg blev alle i salen spurgt, om børn må lege med maden. Størstedelen af de tilstedeværende var enige: Det må de gerne. Og selvfølgelig må de det, bekræftede Rikke, der kalder sig selv for ”madmor” i institutionen Æblehuset i Herlev. For når de leger med maden, oplever de maden med sanserne, og det giver madmod.

Når Rikke skal præsentere børnene for sin mad, inkluderer hun dem i madlavningsprocessen. Madlavning i børnehøjde, kalder hun det. Hun lader dem se, røre og smage de enkelte råvarer – både i rå og tilberedt tilstand. Og hun taler med dem om oplevelsen af maden. Alt dette giver børnene en nysgerrighed for at prøve nye ting, og Rikke har blandt andet med stor succes fået børnene til at flerdoble indtaget af rosenkål.

I Æblehuset eksperimenterer de også med naturen: De laver pesto af ramsløg, tapper birkesaft af birketræerne og bruger brændenælder til madlavningen. I institutionens have bliver der sået, luget og høstet, og i samarbejde med en jæger får børnene lov til at flå, plukke og tilberede fasaner og ænder.

Kort sagt er børnene med i hele processen, og de lærer om, hvor maden kommer fra. Det er superspændende, synes de, og det giver lyst til at smage maden selv. Rikke Friis Malver går op i at rykke børnenes grænser, når det kommer til mad – men lysten skal komme fra dem selv, og de skal ikke presses til noget. Tvang flytter nemlig ingen grænser, men det gør derimod nysgerrighed og inkludering, konkluderede Rikke Friis Malver.

Har du lyst til at følge med i Rikkes madeventyr med børnene i Æblehuset, så kan du følge hende på Facebook og Instagram.

Bør forældre fokusere mere på, at børnenes kost efterlever kostrådene? Spørgsmålet blev stillet som indledning til Bodil Just Christensens oplæg, og der var så godt som enighed i salene i både København og Aarhus. Ja, det gør de!

I 2016 rykkede tre kostrelaterede sygdomme op øverst på den globale liste over risikofaktorer for for tidlig død, så det er uden tvivl tid til at gøre noget, fastslog Bodil Just Christensen. Og der er da også kommet mere fokus på netop kosten i løbet af de senere år. Kulhydrater, omega-3 fedtsyrer, C-vitaminer og proteiner er blevet en del af hverdagssproget, og opdagelsen af sammenhængen mellem kost og sygdom har generelt ændret folks forståelse af mad. Før i tiden var mad blot en energikilde, men i dag er det blevet en faktor, der kan være med til at forebygge sygdomme. Ja, faktisk er sygdom nærmest blevet et udtryk for forkert adfærd og manglende selvkontrol. Overvej blot ordet: livsstilssygdomme.

Siden starten af 90’erne er overvægt og kost virkelig kommet på den politiske og offentlige dagsorden, og ét af resultaterne af det er også et væld af diæter, kure og kostregimer. Vi ser et opgør med de traditionelle ekspertkilder, og i stedet skyder selvbestaltede kosteksperter op på blogs og sociale medier, hvor sprogbruget omkring kosten nærmest bliver religiøs. Mad er i den forbindelse blevet en identitetsmarkør, for der ligger i høj grad en identitetsfølelse i at følge de forskellige ”trosretninger”.

I familierne følges kostrådene heller ikke nødvendigvis, for her er der alle mulige andre hensyn at tage: Børnenes præferencer, sociale normer og en hverdag, hvor tingene ofte skal gå hurtigt. Det kræver mange ressourcer at tilpasse måltiderne til alt dette, og ofte vil den laveste fællesnævner derfor bestemme, hvad der kommer på tallerkenerne.

Det betyder dog ikke, at forældrene ikke er deres ansvar for børnene bevidst. For det er de i høj grad. Man kan gå så vidt som til at sige, at børnene i dag er blevet en slags statussymboler for forældrene, fortæller Bodil Just Christensen, og det er derfor også stigmatiseret for forældrene at have overvægtige børn. For så må man da som forældre have gjort noget galt.

Bodil Just Christensen rundede sit indlæg af med at konkludere, at det til trods for den store fokus på maden, stadig er en meget lille andel af danskerne, der følger de meget strenge kure og kostregimer – formentlig af den simple årsag, at de kræver rigtig meget af den enkelte.

Konferencens fjerde oplægsholder, Annemarie Olsen fra Københavns Universitet, har været med til at skrive bogen Madmodige Børn - et inspirationskatalog til forældre, der gerne vil støtte deres børn i at udvikle madglæde, spise varieret og prøve ny mad. Bogen er skrevet på baggrund af en stor metaanalyse fra 2017, hvor Annemarie sammen med tre andre forskere gennemgår den samlede forskning på området. I analysen har de fundet frem til i alt 11 strategier, der bruges til at få børn til at ændre spiseadfærd:

1. Forældrekontrol: Forældre bruger ofte restriktion eller pres til at kontrollere børns spisevaner, men forskningen viser, at dette ofte vil påvirke accepten af en fødevare negativt.

2. Belønning: Endnu en udbredt strategi fra mange forældres side. Som belønning kan bruges både fødevarer og ikke-fødevarer (f.eks. klistermærker). At bruge fødevarer som belønning – ved f.eks. at give barnet et stykke chokolade for at have spist sin broccoli – er ikke hensigtsmæssigt. På sigt vil børnene blot få større præference for chokoladen og mindre for broccolien. En positiv effekt kan dog opnås, hvis man bruger noget andet en mad som belønning, men et enkelt studie fandt, at dette kunne underminere effekten af simple, gentagne eksponeringer.

3. Social facilitering: Her viste studierne varierende effekter. Overordnet kan man dog se, at yngre børn i højere grad kan påvirkes af forældre og andre voksne, mens de lidt ældre børn er mere tilbøjelige til at efterligne spiseadfærden hos deres jævnaldrende.

4. Madlavning: At inkludere børnene i madlavningen kan muligvis øge indtag og præference for grøntsager, men der er dog endnu ikke meget data på området.

5. Skolehaver: Kan ligeledes have en positiv effekt på grøntsagspræferencer.

6. Sensorisk uddannelse (sapere): Et fransk uddannelsesprogram, der har til formål at lære børn – gennem sensoriske erfaringer – at blive opmærksomme på forskellen mellem fødevarer samt deres kvalitet. Der er foretaget få studier på dette område, og der er ikke umiddelbart dokumenteret nogen effekt i påvirkningen af præferencer.

7. Tilgængelighed: Her taler man om availability og accessability – er maden tilgængelig i de umiddelbare omgivelser, og er det i en form, der faciliterer, at den bliver spist? De få studier, der eksisterer på området, finder en positiv effekt på indtaget ved øget tilgængelighed.

8. Valgarkitektur og nudging: Her er en interessant strategi, der har gode korttidseffekter på valg og indtag af frugt og grønt. Sætter man f.eks. de grove grøntsager først på en buffet, viser undersøgelser, at de også i højere grad finder plads på tallerkenen.

9. Branding, indpakning og maskotter: Fødevarevirksomheder bruger ofte disse strategier for at gøre produkterne genkendelige for forbrugerne, og forskningen viser, at det kan være ganske effektivt. Særligt ved sunde produkter kan her måske være et stort (og relativt uudnyttet) potentiale.

10. Tilberedning og servering: Denne strategi hænger sammen med tilgængelighed. Metaanalysen viser, at tilberedningsmetode og serveringsstil klart kan påvirke børns accept og indtag af grøntsager i en positiv retning.

11: Valgmuligheder: En del studier peger på, at valgmuligheder øger den indre motivation særligt hos børn – men det afhænger dog meget af individuelle personlighedstræk. 

Sidste mand på scenen var dr.med. og overlæge Lars Hyldstrup fra Hvidovre Hospital, der kunne fortælle om knoglesundhed og osteoporose. For selvom osteoporose oftest rammer i de ældre år, så er det i høj grad noget, der har relevans for børn og unge. Sunde knogler afhænger nemlig af det, du har sparet op i teenageårene – i det såkaldte ”åbne vindue”.

Hos børn er knoglerne elastiske og bøjelige, og omkring 20-års alderen topper de i styrke, hvorefter de med årene mister mere og mere elasticitet og styrke.

Ved osteoporosepatienter bliver knoglerne porøse som porcelæn, så risikoen for brud stiger markant. Man anslår, at omkring 500.000 danskere lider af osteoporose – men 350.000 ved det ikke. Det er i den forbindelse vigtigt at vide, at osteoporose ikke kun rammer kvinder, som mange mænd fejlagtigt tror.

Osteoporose kan forebygges, og det er her, det åbne vindue i teenageårene kommer ind. Opbygningen af stærke knogler sker nemlig i barndommen og særligt i puberteten, hvor calcium indbygges i knoglerne. En knoglesund livsstil består af calcium, D-vitamin og fysisk aktivitet, berettede Lars Hyldstrup og understregede, at der skal startes tidligt blandt børnene.

Calcium fås typisk fra mejeriprodukter, men kan også optages fra kosttilskud. For at kroppen kan optage calcium, er D-vitamin vigtigt. Den største kilde til D-vitamin er solen, men i de nordiske lande kan det især om vinteren være svært at få de rette mængder derfra. Derfor er det en god idé også at spise fed fisk eller at tage en form for kosttilskud. Calcium og D-vitamin hjælper dog ikke så meget, hvis man ikke samtidigt er fysisk aktiv – og omvendt. Og det er derfor en uheldig tendens i tiden, at børn i højere grad spiller computer i stedet for fodbold, mener Lars Hyldstrup.