Sunde Børn konferencen 2019

Landbrug & Fødevarer inviterede den 3. og 4. april til Sunde børn konferencen i henholdsvis Aarhus og København. Som indledning på mødet blev sløret løftet for Landbrug & Fødevarers nye sundhedspolitik ”Sundere mad hele livet”. Programmet bød på spændende oplæg baseret på seneste viden og undersøgelser af danske børns madvaner, trivsel, læring og madmod.

Landbrug & Fødevarer inviterede d. 3. og 4. april til Sunde børn konferencen, i henholdsvis Aarhus og København.

Karen Wistoft, professor MSO, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, talte med udgangspunkt i to sundhedsdiskurser – folkesundhedsdiskursen og den pædagogiske diskurs – om to grundlæggende forskellige tilgange til arbejdet med sundhed og børn. Sundhed, mad og måltider er for mange værdier i sig selv, men værdierne bygger på forskellige grundantagelser. Folkesundhedsdiskursen har fokus på at sørge for, at børnene spiser sundt. Det hviler på en antagelse om, at man kan ”hælde sundhed ned i halsen” på børnene. Den pædagogiske diskurs derimod har fokus på at etablere nogle rammer for, at børnene selv kan være med til at udvikle sundheden. Her skabes involvering og dialog, og man lærer børnene at smage, at lave mad og at etablere måltider på et kvalificeret grundlag. Sundhed handler om meget mere end ernæring: Smag, oplevelser, trivsel og dét at forholde sig til det man spiser er også vigtige elementer.

Karen Wistoft fortalte også om ny forskning indenfor rammer om mad og måltider i skolen og betydningen for trivsel, indlæring og koncentration. Resultaterne viser, at sultne og overmætte elever har sværere ved at koncentrere sig og lære end (tilpas) mætte børn. Lærere og elever fik et mentalt ejerskab ved at være aktive omkring rammerne for måltidet. Sundhed, trivsel og koncentration ligger i højere grad i rammerne end i det, der spises.

Gitte Nomanni, Senior Research Executive, Kantar Gallup fortalte om analysen ”Mad og drikkevarer – overgang fra børnehave til skole”. I analysen er både forældre og pædagoger i daginstitutioner blevet spurgt om udfordringerne ved overgangen fra børnehave til skole. For mange børn – og ikke mindst for forældrene – kan det være en stor omvæltning at skulle starte i skole. Mange ting er anderledes, når man kommer i skole: Barnet skal på de fleste danske skoler selv have madpakke med, og spisepausen er meget kortere end frokosttiden i børnehaven. Undersøgelsen viste bl.a., at mange børn oplever, at frokosten går fra at være en prioriteret oplevelse til at være noget, der skal overstås. Undersøgelsen viste også, at mange forældre har bekymringer, som fx ”at barnet ikke når at spise maden i løbet af spisepausen” og ”at barnet husker/glemmer at spise sin madpakke (vil hellere lege)”. Derudover blev der talt fordele og ulemper ved madpakker versus madordninger. Begge dele kan have sine fordele for mindre børn, der både har brug for tryghed og genkendelighed, men også kan have gavn af nye udfordringer som fx ny og varieret mad. Konklusionerne er, at der er fokus på mange ting i overgangen mellem børnehave og skole, især på trivsel og modenhed, men ikke meget på mad, hvorfor pædagogerne hilser mere viden velkommen.

Heddie Mejborn, Seniorrådgiver, DTU i Aarhus og Anja Biltoft-Jensen, Seniorforsker, DTU i København, fremlagde en ny analyse af børns fiskeindtag ”Danske børn spiser Fisk”. Undersøgelsen er baseret på Danskernes Kostvaner 2011-2013 og viser, at 80 % af danske børn mellem 4 og 19 år har spist mindst et måltid fisk i løbet af en uge. Der er ikke forskel mellem kønnene og deres indtag af fisk, til gengæld indtager den yngste aldersgruppe, de 4-6-årige, mest fisk samlet set. Ingen spiser fisk til morgenmad, og færre spiser fisk i weekenderne. Flere spiser fisk som pålæg end fisk som varm ret. Kun 9 % af de 4-19-årige lever op til Fødevarestyrelsens anbefaling på 350 g fisk pr. 10 MJ. Men man skal huske, at de yngste børn har et mindre energiindtag, og derfor også skal indtage en mindre mængde fisk.

Nina Preus, Forbrugersociolog i Landbrug & Fødevarer talte om ”Børn, madmod og kræsenhed” med udgangspunkt i analyser lavet af Epinion og Norstat for Landbrug & Fødevarer. Her blev der præsenteret en række resultater, der bl.a. viste, at 88 % af de adspurgte danske børnefamilier, til trods for travle hverdage, i høj grad prioriterer madlavning og det at spise aftensmad sammen. Ca. 45 % af børnene i de adspurgte familier hjælper til med madlavningen – særligt med at skrælle og snitte grøntsager. Her ses dog en forskel mellem køn og alder, hvor det særligt er pigerne og de ældre børn, der hjælper til. Analysen viste også, at de danske børnefamilier har et større repertoire af aftenretter end husstande uden børn.