Sunde Børn konferencen 2020

Svar fra Sanne Vinther, Direktør for Arla Fonden
Der er stort set ikke lavet noget forskning på dette område, blandt andet fordi det er utroligt svært at følge de forskellige påvirkninger i en fase af livet, hvor der sker så utroligt meget. GDPR har naturligvis heller ikke gjort det lettere. Og en tredje grund er, at vi tidligere ikke har kunne måle maddannelse. 

Så selv om vi har talt meget om det, og selv om prof. Jette Benn har arbejdet med en definition af delelementerne af maddannelse, så har det været svært at konkretisere. Det gør DTU og Steno Diabetes Center Copenhagen nu et forsøg på at ændre i et forskningsprojekt der kører i disse år, og som blandt andet har til formål, at måle maddannelse og se på udvikling i f.eks en gruppe efter deltagelse i en aktivitet.

Vi står i Arla Fonden i samme situation som mange andre. Nemlig at vi har svært ved følge de første børn, der var på MADlejr (i 2014). Vi er dog ikke i tvivl om, at det gør en forskel, og at børnene – både bevidst og ubevidst – tager elementer, læring, mestring og mod med sig videre.Vi har ikke statistik på det, men vi modtager ofte reaktioner, hvor forældre f.eks skriver: ’her fem år efter er det stadig Johan, der fileterer fiskene hjemme hos os’ eller ’min pige var afsted for tre år siden, og vi mærker stadig, hvordan hun dengang fik mere mod på at lave mad til os en gang imellem’.

Svar fra Morten Kromann Nielsen, ph.d. og seniorforsker, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, projektleder i Styrk Maddannelse
Det er netop et hovedformål i de kursusforløb, som vi har udviklet til grundskolen at maddannelse skal mere på dagsordenen, også i skolen. Kursusforløbene giver deltagerne nye redskaber til at arbejde med dette i deres egen praksis – og til at udvikle handleplaner, der involverer hele skolen i arbejdet.

Her er tre konkrete måder det kan ske på:

• For det første ved at arbejde med et overgangs- og børneperspektiv forstået på den måde, at vi er særligt opmærksomme på, at det stærke fokus der allerede er på mad og måltider i dagtilbud fortsætter i skolen – f.eks. ved at blive et fast tema i samarbejdet mellem dagtilbud og skole både mellem pædagoger og ved inddragelse af forældreråd og skolebestyrelser.
  
  
• For det andet ved at vise, hvordan maddannelse kan styrkes inden for det obligatoriske emne Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab (SSF) – et område som skolen allerede er forpligtet på at arbejde med. Det gør vi konkret ved at udvikle nye inspirationsmaterialer (der bliver tilgængelige på EMU – Danmarks Læringsportal).
  Materialerne viser veje til, hvordan arbejdet med maddannelse kan styrke skolens sundhedspædagogiske arbejde ved at involvere eleverne på nye måder. Det er tankevækkende, at mad og måltider ikke allerede indgår i de vejledninger, der findes for SSF i skolen endnu. Vi vil i projektet derfor også kontakte den arbejdsgruppe, der pt. sidder i Børne- og Undervisningsministeriet og arbejder med en ny vejledning til SSF, og gå i dialog med dem om at få mad og måltider skrevet ind, så endnu flere lærere kan sætte maddannelse på dagsordenen i skolen.
  
  
• For det tredje anbefaler vi, at man i kommuner og lokalområder laver et fælles indsatsområde om maddannelse, måltider og sundhed, hvor ansatte fra dagtilbud og fra skoler følger kursusrækkens tre trin samtidig, og udvikler fælles handleplaner for at styrke og forankre arbejdet med maddannelse i hverdagen. 

Svar fra Line Munk Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer
Hos Landbrug & Fødevarer ser vi meget gerne, at maddannelse kommer højere op på dagsordenen i skolerne. Mad er et fantastisk værktøj til både pædagogiske, didaktiske såvel som sociale aktiviteter. Derfor opfordrer vi til at indtænke maden i undervisningen, såvel som vi ønsker spisepausen opprioriteret.

Vores indsats i forhold til at få maddannelse mere på dagsordenen er tobenet:

1. En politisk indsats målrettet myndighederne. I vores sundhedspolitik ”Sundere mad hele livet” er netop børns sundhed et af politikkens 3 fokusområder.
   
   
2. En mere praksis-rettet indsats målrettet skolerne. Vi udvikler og stiller materialer til rådighed for undervisningen i fx madkundskab ligesom vi tidbyder skoleklasser besøge på landbrug. Se nærmere beskrivelse i artiklen ”Madens forunderlige univers og hvor kommer den fra”.

Maddannelse er også noget, der ligger vores medlemmer meget på sinde. F.eks. kan jeg nævne ’Den Magiske Madkasse’ fra Mejeriforeningen, der netop har til formål at styrke overgangen fra børnehave til skole på det madmæssige plan (https://www.edutainmenthuset.dk/den-magiske-madkasse/). Desuden vil jeg gerne fremhæve Arlas MADmovers, der skaber rum for at eleverne selv udforsker deres madvaner og selv er med til at skabe bedre spisepauser.

Svar fra Balder Brøndsted, cand.scient.idræt, leg og bevægelseskonsulent, Stifter af Legefabrikken
Gør det til en fast rutine, at I laver en lille fælles leg og fælles sang inden måltidet. Det styrker følelsen af fællesskab, kontakt og nærvær i en tid, hvor vi skal holde afstand. Præcis ligesom den nationale fællessang på DR gør det for hele landets befolkning.

En fast madsang, gerne med fagter og bevægelse på, skaber tryghed og genkendelighed. Men det er også godt at lade børnene skiftes til at vælge en sang, da valgfrihed styrker motivation og handlekompetence. Eller tænk i rammesange hvor børnene skiftes til at vælge indholdet i de forskellige vers (se ”Jeg gik mig over sø og land” nedenfor).

Hold for alt i verden fast i alle de praktiske rutiner omkring måltidet: at hente mad, dække bord, tage af bordet, tørre af bordet, feje osv. Det styrker børnenes oplevelse af handlekompetence og forudsigelighed i en tid, som kan være præget af uvished og utryghed for mange.

Konkrete idéer:

• Jeg gik mig over sø og land som madsang 
  I stedet for at skiftes til at vælge bevægelse, skiftes børnene til at vælge en madvare: ”Jeg gik mig over sø og land, der mødte jeg en gammel mand, han sagde så og spurgte så om, hvad skal vi så spise? Vi skal spise tomater/ ostemadder (osv.)"
  
  
• Buffet med madbilletter 
  Lav madbilletter i form af små laminerede grøntsagsbilleder. Lav to af hver billeder, ligesom i et vendespil. Den ene halvdel af brikkerne lægges ud på ved bordene (som bordkort). Den anden halvdel spredes ud på gulvet eller gemmes på stuen. Indled måltidet med at børnene skal finde hver en madbillet.
  Når de har fundet madbilletten, kan de finde deres plads. Maden er placeret på et buffetbord, hvor den voksne står. Børnene skiftes til at gå op til buffeten og aflevere deres madbillet og vælge, hvad de vil have på tallerkenen. Det kan fx være den voksne som kalder børnene op ved at nævne deres madvare: fx ”nu er det tomatens tur til at hente mad”. 
  
  

Svar fra Ellen Ravn Habekost, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Det er som udgangspunkt et rigtig, rigtig godt spørgsmål. Når vi taler om handlekompetence og maddannelse er det jo netop rigtig meget andet end det, vi kan komme afsted med at gøre her i Coronatiden. Vi vil gerne inddrage børnene og lade dem få sanselige indtryk og erfaringer i forhold til madlavning, borddækning, selvhjulpenhed og meget andet i forhold til de pædagogiske potentialer måltidet tilbyder. Alt sammen noget, som både kan være svært og uhensigtsmæssigt at få organiseret.

Forskellige madordninger:
Men når det er sagt, må vi gøre vores bedste for alligevel at skabe hyggelige måltider med mulighed for maddannelse og handlekompetencer. Mulighederne er forskellige i forhold til hvilken madordning, der er i institutionen.

Vi kan også tænke i, at måltidet starter længe før spisningen og slutter længe efter. Altså at vi tænker måltidet i 3 sekvenser: Før måltidet, under måltidet og efter måltidet. 

Maddannelse og handlekompetence:
Vi ser maddannelse som en livslang proces, der kvalificerer vores kompetencer i forhold til måltider, hvad enten vi taler om valg af mad, viden om mad, madlavning eller samvær og kommunikation om spisning. Formålet er, at både børn og voksne kan tilgå måltidet på en kompetent, kritisk og reflekteret måde.

En af vejene til at kunne tilgå måltidet på en kompetent, kritisk og reflekteret måde er gennem tilegnelse af handlekompetence, hvor begreberne oplevelse, refleksion og læring er centrale begreber. Fokus på kundskaber (viden), færdigheder og handlebredskab i relation til sig selv og andre. Altså fokus både på oplevelser, handlinger og reflekterende samtaler i veltilrettelagte pædagogiske aktiviteter i det perspektiv, at gøre børnene til kompetente aktører, når det handler om mad.

Konkrete forslag:
I har givetvis allerede gode pædagogiske rytmer for jeres måltider i institutionen. Måske kan I alligevel hente lidt inspiration her:

Når I har madpakkeordning kan I:

• Før måltidet: De voksne dækker det hyggelige bord – tryller legestuen om til en spisestue. Også gerne ude. En voksdug på bordet giver gode signaler om, at nu er det spisetid.
  
  
• Under måltidet: Syng en frokostsang. I kan selv digte en sammen med børnene på en af de melodier de kender og holder af. Sæt fokus på at børnene pakker deres medbragte mad ud og lægger den på en tallerken - og måske lade dem fortælle, hvem der har smurt madpakken, om de selv har været med, eller hvordan madpakken er blevet til. Snak med børnene om, hvordan de gerne vil spise den - med fingrene eller skære ud med en kniv og spise med gaffel.
  
  
• Efter måltidet: Lad børnene selv rydde op efter måltidet, sortere affaldet, sætte deres madkasser på plads hvor de plejer, - sortere bestik, tallerkner, kopper og på skift lade børnene feje gulvet.

Når I har frokostordning og maden tilberedes i institutionen kan I:

• Før måltidet: Snakke med børnene om, hvad der mon dufter af i dag og lade dem gætte dagens måltid.
  
  
• Under måltidet: Snakke med børnene om, hvad der er på fadene og i skålene der kommer ind fra køkkenet. Lade dem vælge og selv formulere, hvad og hvor meget de gerne vil have I øser op på deres tallerken. (I finder selv på hvordan I systematiserer dette. Lille, mellem, stor – eller hvad I nu har erfaring med at gøre.)
  
  
• Efter måltidet: Snakke med børnene om, hvad der var særlig godt ved måltidet, synge en hjemmelavet velbekommesang og sende tak-for-mad hilsen ud i køkkenet. Det kan være I har et Tak-for-mad skilt, som børnene kan aflevere til køkkenet på et bestemt sted.

Når I har frokostordning og maden tilbederes i centrale køkkener kan I:

• Før måltidet: Præsentere dagens menu og snakke om hvilke råvarer der indgår i denne. Find fotografier frem. Lad evt. børnene vælge 2 forskellige slags pynt. Kerner, purløg, karse, en tomatbåd osv.
  
  
• Under måltidet: Snakke nuanceret med børnene om madens smag og tekstur – bruge sanserne og sproget - lade fantasien løbe og sproget blomstre. Vi smager med meget mere end tungen. Lyden, synet, følelsen i munden…
  
  
• Efter måltidet: Finde på ”smageord” i relation til måltidet. Og snakke med børnene om deres livretter, skrive dem ned og sætte dem på ønskesedlen til en ugemenu. Forhåbentlig er der god kommunikation og samarbejde mellem eksterne køkkener og institutionerne.

Maddannelse og handlekompetence i forældresamarbejdet:
Hvad der måske ikke kan lade sig gøre i institutionen kan måske derhjemme. Her kan jeres tillidsfulde relationer til forældrene være et solidt omdrejningspunkt for, at lade forældrene bidrage til børnenes maddannelse og handlekompetence.

I kan både give opskrifter med hjem, tage billeder af dagens menu og hænge op eller lægge på intra, og lade jer inspirere af retter forældrene foreslår. I kan også, evt i samarbejde med studerende, udarbejde konkrete forslag til aktiviteter derhjemme, der kan styrke børnenes handlekompetence.

Til en start kan I dele inspirationsmaterialet Madleg med forældrene og hænge Maddannelsesblomsten op i daginstitutionen. I finder materialet Madleg her.