Sunde Børn konferencen 2022

15. september 2022 - (afholdt)

I 2022 afholdt vi hele to Sunde Børn konferencer med hver deres tema. Den 28. april afholdt vi første del med fokus på social ulighed i sundhed og vægt blandt børn. Den 15. september afholdt vi 2. del, hvor vi dykkede ned i den tidlige indsats.

Læs mere om de to konferencer herunder.

Sunde Børn konferencen, 2. del: Tidlig indsats

Den 15. september kl. 14.00-16.45 afholdt vi Sunde Børn, hvor vi berørte emnet 'tidlig indsats'.

Her kan du se det spændende program

Hvordan skaber vi gode kostvaner allerede fra den spæde begyndelse af livet? Det var et af de spørgsmål, der blev sat fokus på til Sunde Børn konferencen.

80 sundhedsprofessionelle var til stede på Axelborg og mere end 200 af deres kolleger ude bag skærmene deltog i konferencen, der satte fokus på den tidlige indsats i relation til børn, mad og vægt.

”Konferencens fire eksperter satte rammerne for de udfordringer, vi står over for i forhold til børns sundhed, trivsel samt mad og måltider, og italesatte muligheder og løsninger på området. Det er en fornøjelse, at vi kunne samle så mange sundhedsprofessionelle, der yder en vigtig indsats i forhold til børns kost og trivsel”, fortæller Line Munk Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer.

Tak til Novo Nordisk Foundation for et godt samarbejde og til de fire oplægsholdere, Tatjana Hejgaard, Annemarie Olsen, Anne Kjær Elsøe og Arne Astrup.

Præsentationerne fra oplægsholderne finder du længere nede på denne side.

8 skarpe budskaber fra konferencen

Her får du 8 skarpe budskaber fra konferencen:

Tatjana Hejgaard, Chefkonsulent fra Sundhedsstyrrelsen startede med at fastslå, at alle forældre vil deres børn det bedste. Det er vigtigt at have fokus på, hvornår familierne er klar på at tage ændringer ind – også når det handler om mad og måltider. Et eksempel på et såkaldt ”open window of opportunity” er under barselsorloven.
Sundhedsstyrelsen har haft Center for Forældreskab til at udvikle et nyt vejledningsmateriale om gode mad- og måltidsvaner målrettet forældre med kort uddannelse og/eller anden etnisk baggrund end dansk. Materialet tager udgangspunkt i en ny sundhedspædagogisk tilgang, der lader forældrene sætte rammerne for, hvad de har behov for at blive vejledt om af sundhedsplejersken i forhold til mad- og måltidsvaner. Materialet kan ses på https://www.sst.dk/da/Gode-mad-og-maaltidsvaner
Annemarie Olsen, ph.d., lektor på FOOD, Københavns Universitet fortalte dernæst, at forskning har påvist en sandsynlighed for, at børn, der er blevet ammet, er mindre kræsne end børn, som har fået modermælkserstatning, fordi de er blevet påvirket af flere smagsnuancer gennem modermælken.
Børns smagspræferencer kan udvides med variation i den mad, forældre tilbyder deres børn, og gentagen eksponering. Ikke bare 2-3 gange, men i et tålmodigt træk med 8-15 ’præsentationer’. Desuden ser det ud til, at ’gamification’ – hvor elementer fra spil inddrages i mad og måltider – øger børns nysgerrighed og madmod.
Her kan du prøve Smagsriget-spillet til mere mod på frugt og grønt.
Anne Elsøe, cand scient i kemi og leder af Madro for børn hos Madinstituttet åbnede sine oplæg med at fastslå, at man bør passe på med en sort-hvid opdeling af fødevarer og undgå/minimere snak om vægt. Vores måde at tale om mad og vægt på kan påvirke børns forhold til deres krop og mad negativt og give reaktioner, som kan være svære at tolke og forstå. Barnet vil kunne føle sig skamfuldt og forkert og udvikle uhensigtsmæssige spisevaner samt i værste fald spiseforstyrrelser.
Anne Elsøe fortsatte og talte om vigtigheden af at skabe en tryg atmosfære ifht. maden og hjælpe med at øge nysgerrigheden. Hav en klar rollefordeling ifht. maden: De voksne bestemmer, hvor og hvornår der spises, samt hvilken mad der er tilgængelig. Barnet bestemmer, hvor meget han/hun spiser og hvad (ud fra det tilgængelige).
Novo Nordisk Fonden støtter en lang række initiativer for at fremme sundhed og vægt blandt børn. Et eksempel er en bevilling på 25 mio. kr. til at etablere en landsdækkende database for børn og unges sundhed og trivsel. Databasen kan medvirke til at forbedre indsatserne på disse områder og skal på sigt drives af det offentlige.
Der er mange antagelser om årsager til overvægt. Men vi mangler viden. Novo Nordisk Fonden ønsker at sætte gang i forskning, som afdækker kausaliteten af de mange antagelser (fx søvn, ernæring mental sundhed, forældrenes sundhed).

Hent præsentationerne fra dagen her:

Tatjana Hejgaard: Tidlig indsats: Hvor står vi i dag?

Annemarie Olsen: Børns smagspræferencer

Anne Elsøe: Kan vi så få MADRO!

Arne Astrup: En god begyndelse

Sunde Børn konferencen, 1. del: social ulighed

Torsdag den 28. april 2022 summede Rådssalen på Axelborg hos Landbrug & Fødevarer af engagement. Fra kl. 14.30-17.00 afholdte vi Sunde Børn konferencen i et samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden (stifter af Børnevægt i balance) og Landbrug & Fødevarer.

Du kan se det spændende program her

Temaet for årets første af to Sunde Børn konferencer var socialt udsatte børns sundhed og (over-)vægt. Diætister, sundhedsplejersker og andre sundhedsprofessionelle fra hele landet deltog og hørte dagens fire spændende oplæg.

Præsentationerne fra oplægsholderne finder du nederst på denne side.

9 skarpe budskaber fra konferencen

Her får du 9 skarpe budskaber fra konferencen:

Vi skal blive bedre til at tænke holistisk og koordinere sociale og sundhedsfaglige indsatser, hvis vi vil knække den sociale ulighed i sundhed blandt børn, sagde Arne Astrup, professor og leder af Center for Sund Vægt, Novo Nordisk Fonden.
Overvægt i barndommen kan føre til dårlig livskvalitet og store psykosociale konsekvenser, herunder risiko for stigmatisering, diskrimination og mobning samt for at udvikle angst og depression.
Udvikler overvægten sig til svær overvægt i voksenlivet, øges risikoen for at udvikle bl.a. hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, kræftsygdomme og fare for en tidlig død, påpegede Arne Astrup.
København Kommunes frivillige behandlingstilbud Sund Vægt har succes med at støtte børn og deres familier i varige livsstilsændringer og et fald eller stagnering i børnenes vægtudvikling. Det forklarede Mette Juel Blichfeldt, sygeplejerske, og Tina Bøgeholt Baltsen, kost- og motionsvejleder.
Mette og Tina, fra Københavns kommune, beskrev, hvordan de gode resultater er opnået ved at have positivt fokus på mad og madkultur, helbred og bevægelse. Dertil kommer arbejde med relationer og det, der lykkes i familien, kombineret med konkrete handleplaner for overskuelige forandringer i hverdagen.
Uligheden i sundhed er brutal, understregede Ninna Thomsen, direktør for Mødrehjælpen, og tilføjede, at uligheden allerede kan begynde i mors mave og vokse sig stadig større op igennem barndommen.
Ninna Thomsen præsenterede en række risikofaktorer for udvikling af overvægt. Blandt dem er mad- og måltidsvaner, fysisk aktivitet, overvægt hos mor og far før, under og efter graviditeten samt kort eller helt fravalg af amning.
Michael Aagaard Seeberg, udviklingschef, KFUM socialt arbejde, beskrev, hvordan maden i KFUM’s sociale arbejde er katalysator for, at socialt udsatte borgere mødes på lige fod, dyrker fællesskabet og bidrager med deres evner. En kan fx købe ind, en anden kan skrælle gulerødder, og en tredje kan organisere et ludospil til ”dessert”.
Som konkrete eksempler præsenterede Michael Aagaard Seeberg frivillige ildsjæles succes – efter en målrettet indsats – med at skabe meningsfyldte fællesskaber i Varde og Grindsted. Her har det vist sig, at blot det at sidde til bords, tale med andre og spise i fællesskab er en udfordring for nogle socialt udsatte borgere.