Dyrevelfærd

I Danmark er der ca. 4,3 mio. æglæggende høner hos 150 professionelle og registrerede ægproducenter. Nedenfor kan du læse om, hvordan produktionen af æg foregår.

Forældredyr

Først skal de høner, som lægger æggene, produceres. Der findes derfor nogle producenter i Danmark, som har forældredyr gående. I forældredyrsflokke går høner og haner sammen, for de æg, hønerne lægger, skal helst være befrugtede, så de kan blive til kyllinger.

Rugeri

De befrugtede æg samles sammen og køres på rugeri. Rugeriet står for at udruge de befrugtede æg. Det foregår i rugemaskiner. Æggene udruges i 18-19 døgn i rugemaskiner og de sidste 2-3 døgn i en klækkemaskine. I Danmark udruges ca. 8,6 mio. kyllinger om året. De nyklækkede kyllinger sorteres og optælles på rugeriet. Herefter transporteres hønekyllingerne til en opdrætter (landmand).

Opdræt

I opdrætsstalden lærer hønekyllingerne at drikke af vandnipler, at finde foder og bevæge sig rundt i stalden og systemet. Når de er 16-18 uger gamle rykker de over i en æglæggerstald. Der opdrættes høner til både økologisk, frilands, skrabe- og burægproduktion.

Ægproduktion

En høne begynder at lægge æg, når den er ca. 18-20 uger gammel. Det tager 24-26 timer at danne et æg. På et år lægger en høne i gennemsnit ca. 310 æg. Hønerne lægger kun få eller ingen æg, hvis dagslængden er kort. Derfor sørger man for et ensartet og stabilt lysprogram i produktionen, så ægproduktionen er fordelt jævnt over hele året.

For at hønerne kan lægge æg, skal de have tilstrækkeligt med foder, som hovedsageligt består af korn, især hvede og majs, hvor sidstnævnte medvirker til at give den gule æggeblomme.

Udover korn indeholder foderet også protein, som kan være i form af rapsskrå eller -kager, ærter, sojaskrå og/eller fiskemel. Foderet kan også indeholde fedtstoffer til at give ekstra energi, og grønmel og lucernemel (tørrede, formalede planter), der giver mere gule æggeblommer.

I Danmark er der fire forskellige produktionstyper indenfor ægproduktion: bur, skrab, friland og økologisk. Uanset produktionstype, så samles æggene sammen hver dag. Det sker automatisk på transportbånd. Landmanden har et rum, hvor æggene pakkes på bakker og derefter opbevares i kølerum indtil ægpakkeriet afhenter æggene. Ægrummet skal være isoleret således, at temperatur og luftfugtighed kan holdes konstante. Minimum 2 gange om ugen henter pakkeriets lastbil æggene.

Pakkeriet

På pakkeriet bliver æggene anbragt på transportbånd, hvor knækkede og snavsede æg sorteres fra. Æggene gennemlyses, for at se, om der skulle være fejl inde i æggene. Æg med fejl sorteres fra. Æggene vejes og sorteres i fire forskellige vægtklasser: Small, medium, large eller X-large. Hver enkelt æg stemples med en kode, så det er muligt at spore ægget tilbage til den enkelte producent. Æggene pakkes derefter i bakker, som forsynes med pakkedato og mindste holdbarhedsdato. Derefter sendes de ud til butikkerne.

Hele vejen fra landmanden til pakkeriet og videre ud i butikken opbevares æggene på køl. Det sker for at sikre, at æggenes gode kvalitet bevares bedst muligt.

De fire produktionsgrene

Der findes fire forskellige godkendte produktionsmetoder i Danmark og EU: bur, skrab, friland og økologisk.

Buræg

Buræg produceres af høner i berigede bure. Her har hønerne adgang til redekasse, sandbad og siddepind. De berigede bure er lovkrav i EU men ikke i resten af verden, hvor der er andre regler.

Hver høne skal have 750 cm2 og lever i flokke på max. 10 høner.

En burhøne lægger æg i ca. 420 dage, hvorefter den slagtes. På de 470 dage lægger hønen omkring 416 æg. For hvert kilo æg, den lægger, spiser den 1,92 kg foder.

Der er ikke krav om vinduer i stalden.

Skrabeæg

Skrabeæg produceres af høner, der lever frit indendørs i stalde, og de har adgang til redekasser, strøelse, skrabeareal og siddepinde.

Der må højst være 9 høner pr. m2.
Skrabeæg produceres af høner i flokke på fra 3.000 til 20.000 høner, men ofte er de opdelt i flokke på 6.000 høner.

En skrabehøne lægger æg i ca. 443 dage, hvorefter den slagtes. I den periode lægger hønen omkring 390 æg. For hvert kilo æg, hønen lægger, spiser den 2,10 kg foder.

Der er ikke krav om vinduer i staldene.

Frilandsæg

Frilandsæg produceres af høner der lever frit indendørs i stalde, og som har mulighed for at bevæge sig rundt på udendørs arealer. De har adgang til redekasser, strøelse, skrabeareal og siddepinde.

Der må højst være 9 høner pr m2 indendørs. Udendørs skal hver høne have 4 m2, og jorden skal overvejende være dækket af vegetation. De går oftest i flokke af 3.000 til 12.000 høner, men ofte er de opdelt i flokke på 6.000 høner.

En fritgående høne lægger æg i ca. 404 dage, hvorefter den slagtes. I den periode lægger hønen omkring 346 æg. For hvert kilo æg, hønen lægger, spiser den 2,18 kg foder. (tal fra 2018-2019)

Der er ikke krav om vinduer i stalden.

Økologiske æg

Økologiske æg produceres af høner, der lever frit indendørs i stalde, og som har mulighed for at bevæge sig rundt på udendørs arealer. De har adgang til redekasser, strøelse, skrabeareal og siddepinde. De får økologisk foder samt grovfoder.

Der må højst være 6 høner pr. m2 indendørs. Udendørs skal hver høne have 4 m2, og jorden skal overvejende være dækket af vegetation. De går i flokke på max. 3.000 høner.

En økologisk høne lægger æg i ca. 416 dage, hvorefter den slagtes. Hønen lægger omkring 347 æg. For hvert kilo æg, hønen lægger, spiser den 2,273 kg foder.

Der er krav om vinduer i staldene.