Sundhed
25. september 2023
Danskernes indtag af æg
Ifølge en markedsanalyse, som Landbrug & Fødevarer har fået lavet i 2019, spiser danskerne i gennemsnit 3,8 æg om ugen. Det er de 60-70-årige som spiser flest og de 18-29-årige som spiser færrest.
Det er mest udbredt blandt danskere at spise op til 5 æg om ugen, og det er kun hver femte dansker, som spiser 6 eller flere æg om ugen.
Det anbefalede indtag af æg
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man inkluderer æg i sine måltider. Det anbefales, at 3 æg om ugen er passende i en planterig og varieret kost. De samme anbefalingerne gælder for gravide og borgere over 70 år.1
For børn anbefales det, at man fra 6-månedersalderen kan give barnet æg indimellem som en del af en varieret kost. Dette kan både være som et hårdkogt æg eller i madlavning, hvor det bliver opvarmet. Det frarådes, at man bruger rå æg til børn grundet risikoen for salmonella, ellers kan man benytte pasteuriserede æg.2
I en vegetarisk kost, der inkluderer æg og mejeriprodukter, anbefales voksne at spise 7 æg om ugen, og det gælder også for borgere over 70 år. Hvis man spiser vegansk eller spiser meget lidt æg og mejeriprodukter, anbefales det at tage et tilskud af 2 mikrogram B12 hele året og 10 mikrogram D vitamin fra oktober til april.
Børn i alderen 2-5 år, som spiser vegetarisk, anbefales at indtage mellem 3-4 æg om ugen. Vegansk kost anbefales ikke til børn under 2 år, da det kan være vanskeligt at opfylde barnets ernæringsbehov.3
Hvor bruger danskerne æg i deres madlavning?
De fleste danskere fortrækker at indtage æg i klassisk form, som spejlæg, blødkogt æg og hårdkogt æg. Disse klassiske forme bliver mere populære, jo ældre befolkningen bliver. Røræg og pocheret æg er ikke så populære blandt 18-29-årige, som bor i region Hovedstaden. Æggekagen fortrækkes hos de 60-70-årige og husstande, hvor man er 4 eller flere beboere. Tærten er mest populær hos kvinder i alderen 30-39 år og hustande med 4 eller flere beboere. Det er særligt at fortrække æg i bagning hos kvinder i alderen 40-49 år, husstand med 4 eller flere beboere og danskere i region Sjælland. Æg på rugbrød er faldet fra en 4. plads i 2017 til en 7. plads i 2019.
Æggets rolle for hjertesundheden
Fødevarestyrelsen anbefaler 3 æg om ugen til den generelle befolkning og 7 æg om ugen i en vegetarisk kost, der inkluderer æg og mejeriprodukter. Det er begrundet med, at der ikke er fundet sammenhæng mellem et moderat forbrug af æg (op til ét æg om dagen) og risiko for hjerte-kar-sygdom.4,5
Patienter med hjerte-kar-sygdomme er tidligere blevet rådet til at begrænse deres indtag af æg. En ny gennemgang af studier på området konkluderer, at velbehandlede patienter med hjertesygdom og diabetes, ligesom raske, kan indtage op til 7 æg om ugen.6,7
I det seneste halve århundrede har indtaget af æg været betragtet som en risikofaktor for udvikling af hjerte-kar-sygdomme. Dette skyldes, at æg har et højt indhold af kolesterol i æggeblommen, og man har tidligere anset madens indhold af kolesterol som en udslagsgivende faktor i forhold til højt kolesterol i blodet, og dermed indirekte forbundet det med en øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme.
En gruppe danske forskere8 har gennemgået eksisterende studier og undersøgelser om sammenhængen mellem indtaget af æg og risikoen for hjerte-kar-sygdomme og diabetes. I gennemgangen viste det sig, at enkelte undersøgelser har fundet positive associationer mellem indtaget af æg og udviklingen af hjerte-kar-sygdomme samt øget risiko for type-2 diabetes. Her mener gruppen af danske forskere, at den øgede risiko for hjerte-kar-sygdomme formentlig er forårsaget af det kostmønster, der hos nogle følger indtaget af æg, eller af den sammensætning af risikofaktorer, der karakteriserer de personer, der spiser flest æg.
Der har hidtil manglet videnskabelig konsensus om effekten af at indtage æg for patienter, der har høj risiko for at få hjerte-kar-sygdomme, eller patienter, som allerede har hjerte-kar-sygdomme eller diabetes. Det har gjort, at nogle lande er tilbageholdende i forhold til at udtale sig om indtag af æg i disse grupper. I Australien og New Zealand har man valgt samme anbefaling til alle: 6-7 æg om ugen men med den modifikation, at de nævnte højrisikogrupper skal være velbehandlede.
Ud fra gennemgangen af eksisterende studier og undersøgelser konkluderer gruppen, at hvis ikke tidligere tiders advarsler mod indtagelse af kolesterol og mættet fedt havde eksisteret, ville man i dag ikke have belæg for at sætte grænser for indtagelse af en næringsrig basisfødevare som æg.
Kilder:
- Fødevarestyrelsen (2021). De officielle kostråd – Godt for sundhed og klima
- Fødevarestyrelsen, sundhedsstyrelsen og komiteen for sundhedsoplysning (2020). Mad til små – fra mælk til familiens mad
- Fødevarestyrelsen (2021). De officielle kostråd – Godt for sundhed og klima
- Drouin-Chartier, J.-P., Chen, S., Li, Y., Schwab, A. L., Stampfer, M. J., Sacks, F. M., Rosner, B., Willett,. ., Hu, F. B., & Bhupathiraju, S. N. (2020). Egg consumption and risk of cardiovascular disease: Three large prospective US cohort studies, systematic review, and updated meta-analysis. BMJ (Clinical Research Ed.), 368, m513. https://doi.org/10.1136/bmj.m513
- Xu, L., Lam, T. H., Jiang, C. Q., Zhang, W. S., Zhu, F., Jin, Y. L., Woo, J., Cheng, K. K., & Thomas, G. N. (2019). Egg consumption and the risk of cardiovascular disease and all-cause mortality: Guangzhou Biobank Cohort Study and meta-analyses. European Journal of Nutrition, 58(2), 785–796. https://doi.org/10.1007/s00394-018-1692-3
- European Journal of Clinical Nutrition (2017), 1–13, NRW Geiker, M Lytken Larsen, J Dyerberg, S Stender and A Astrup: Egg consumption, cardiovascular diseases and type 2 diabetes.
- Krittanawong, C., Narasimhan, B., Wang, Z., Virk, H. U. H., Farrell, A. M., Zhang, H., & Tang, W. H. W. (2021). Association Between Egg Consumption and Risk of Cardiovascular Outcomes: A Systematic Review and Meta-Analysis. The American Journal of Medicine, 134(1), 76-83.e2. https://doi.org/10.1016/j.amjmed.2020.05.046
- Nina Rica Wium Geiker (Enhed for Klinisk Ernæringsforskning, Herlev og Gentofte Hospital), Mogens Lytken Larsen (Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital), Jørn Dyerberg (Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet), Steen Stender (Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital) og Arne Astrup (Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet).