Bæredygtighed

25. januar 2023

Ernæringschef

Line Munk Damsgaard

Generelt set betyder bæredygtighed, at der er tale om en naturlig ressource, der bruges på en måde, så den har mulighed for at forny sig selv. På den måde vedligeholdes både økosystemet og jordens naturlige ressourcer.

Når fisk omtales bæredygtigt, er det et udtryk for, hvor mange fisk der bliver fanget, og hvordan fisken bliver fanget.

Bæredygtig fangst

En bæredygtig fangst er defineret ud fra, at der ikke bliver fanget flere fisk, end bestandene kan holde til, og at fiskeren benytter sig af nogle metoder, der tager hensyn til miljøet. Et fiskeredskab kan påvirke det økosystem, det anvendes i, i større eller mindre grad, og det kan være mere eller mindre selektivt, dvs. bedre eller dårligere til at frasortere de arter eller størrelser, som ønskes fanget. I dansk fiskeri dominerer redskabet bundtrawl – primært fordi det sikrer stor fangstvolumen. Bundtrawl er et redskab, der trækkes rundt i vandet for at fange fisk. Det er en effektiv fangstmetode, men den er ikke særlig selektiv, da den også indfanger arter, som ikke er ønsket. Bundtrawl påvirker bunden fysisk samt faunaen og floraen på bunden. Derudover kan der være en større mængde uønskede bifangster af både fisk og skaldyr.¹

I Danmark findes der to mærker, som forbrugeren bør kigge efter, hvis man gerne vil spise fisk, der er fisket efter bæredygtige standarder: MSC og NaturSkånsom.²

MSC

MSC (Marine Stewardship Council) er en international mærkningsordning for miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri. Vilde fisk kan MSC-certificeres og derved mærkes med det blå/hvide MSC-mærke, hvilket indikerer og garanterer, at de er fanget ved bæredygtigt fiskeri med respekt for havets miljø.³

Et fiskeri bliver MSC-mærket, hvis det lever op til tre krav:

Fiskeriet skal være på et niveau, så der er nok fisk tilbage i havet
Fiskeriet skal forvaltes med forsigtighed, så andre arter og levesteder i økosystemet vedligeholdes
Fiskeriet skal overholde gældende love og være i stand til at tilpasse sig ændrede miljøforhold

NaturSkånsom

NaturSkånsom er Danmarks nye statskontrollerede mærke, som garanterer, at den vildtfangede fisk er fanget med respekt for naturen. Mærkningsordningen har fokus på bundpåvirkning, redskaber og kystnært fiskeri.⁴

Fisk mærket med NaturSkånsom lever op til fem krav, der sikrer, at fisken kommer fra et kystnært, skånsomt og bæredygtigt fiskeri:

Skånsomme fangstmetoder - sikrer at fisken er fanget med skånsomme redskaber
Sunde bestande - sikrer at ingen fiskearter i ordningen er truet, og at alle fisk i ordningen er fanget fra sunde bestande
Mindre fartøjer - sikrer at fisken fanges fra et fartøj, der ikke er længere end 17 meter
Kystnært - sikrer at 80% af fartøjets fangstrejser i et kalenderår ikke er længere end 48 timer
Kvalitet - sikrer at fiskerne har gennemført et kvalitetskursus omkring håndtering, hygiejne og kvalitetssikring af fangsterne

Fisk fra opdræt

I over 100 år har opdræt af bl.a. fisk og skaldyr, såkaldt akvakultur, fundet sted i Danmark, og i dag kommer 10% af de danske konsumfisk fra akvakultur, der bl.a. dækker over dam- og havbrug. Fisk fra opdræt er beslægtet med landbrugsproduktion, og i sådanne fiskeopdræt bruges der energi og foder til at opdrætte fiskene, men miljøpåvirkningen af disse er dog meget lav i Danmark.⁵

Hvis man, som forbruger, vil sikre sig bæredygtige fisk fra opdræt, kan man gå efter fisk med ASC-mærket (Aquaculture Stewardship Council). ASC-mærket er nemlig, ligesom MSC, en certificeringsstandard, der sikrer et ansvarligt, miljømæssigt og socialt ansvarligt fiskeopdræt.

Derudover kan fisk fra opdræt økologimærkes, hvis de opdrættes efter fastsatte krav af EU, og myndighederne skal kontrollere, hvad fiskene har spist. Iblandt de fremsatte krav er der fokus på fiskenes velfærd, så det sikres, at fisk i økologisk fiskeopdræt har mere plads til at svømme rundt sammenlignet med fisk i konventionelt fiskeopdræt. Derudover stilles der også krav til fiskenes foder og brug af medicin. Læs mere om økologisk fiskeopdræt her.

Fisk og klimavenlig kost

Et øget indtag af fisk vil generelt set have en negativ virkning på klimaaftrykket fra kosten. Dog er det, som forbruger, muligt at vælge fisketyper, der belaster klimaet mindre end andre. Muslinger og sild har et relativt lavt klimaaftryk – faktisk er fersk sild en af de fisk, der har det lavest CO2-aftryk pr. kg (1 kg CO₂ pr. kg fersk sild og 2,6 kg CO₂ pr. kg marineret sild).⁶ Derimod belaster rejer og fladfisk klimaet i højere grad, mens torsk og laks har et klimaaftryk derimellem.

Variationen i CO₂-ækvivalenterne på den enkelte fisketype er dog stor og kan have mange forskellige årsager, hvilket gør det svært at sige noget overordnet om CO₂-udledningen fra fiskeriet.

Dog kan det siges, at dieselforbruget for de fartøjer, der bruges under fangsten, estimeres og sættes i relation til mængden af fangede fisk, når CO₂-udledninger for en fiskefangst skal opgøres. Forbruget af diesel afhænger af det redskab, der fiskes med. Bundtrawl udleder fx en langt større mængde CO₂ end andre redskaber såsom garn og pelagisk trawl, da det kræver mere brændstof at trække det tunge trawl henover havbunden. Derfor ses et højere forbrug af diesel pr. fanget fisk for denne fangstmetode sammenlignet med fx garn og pelagiske redskaber.¹

Vil du værne om det danske miljø, klima og din sundhed, kan du, som forbruger, købe og spise lokalt produceret fisk, der er i sæson. Se skemaet over sæsonens mest almindelige fisk måned for måned her.