Sundhed

25. januar 2023

Ernæringschef

Line Munk Damsgaard

Anbefalinger for grøntsager og frugter

De officielle Kostråd anbefaler, at man indtager 600 g grøntsager og frugter om dagen. Både friske, frosne og konserves grøntsager og frugter tæller med i de 600 g om dagen, og derudover tæller bælgfrugter også med. Kartofler, nødder og tørret frugt tæller ikke med i de 600 g om dagen. Mindst halvdelen af de 600 g skal være grøntsager – gerne grove grøntsager som fx broccoli, grønkål, ærter og bælgfrugter. Grove grøntsager er kendetegnet ved, at de har et højere kostfiberindhold end fine grøntsager, og de mætter derfor i længere tid og er gode for fordøjelsen.

Danskernes indtag af grøntsager og frugter

Det gennemsnitlige indtag af grøntsager og frugter for voksne i alderen 18-75 år er hhv. 199 g grøntsager om dagen og 190 g frugter om dagen. Det svarer til et indtag på ca. 390 g grøntsager og frugter om dagen, og det er altså 200 g mindre end de officielle anbefalinger.¹ En forbrugerundersøgelse om danskernes brug af grøntsager viser, at danskernes top 5 grøntsager er gulerødder, løg, agurk, tomater og peberfrugt, dvs. det er altså primært de fine grøntsager, som danskerne spiser.²

Juice eller frugt?

Juice tæller kun for én af de anbefalede 6 om dagen – uanset hvor meget juice, der drikkes. Mange danskere er forvirrede over, hvad juice egentlig er, og hvad juice indeholder.

Energi og sukker i juice

Juice indeholder kaloriemæssigt samme mængde energi som sodavand og saft. Dette betyder dog ikke at juice næringsmæssigt er at sidestille med en cola, idet juice fx indeholder vitaminer. Det sukker, der er i juice, stammer direkte fra den frugt, juicen er presset af. Det er forbudt ved lov at tilsætte sukker til frugtjuice i EU¹.

Hvornår er juice egentlig juice?

Juice er en beskyttet titel. Frugtjuice – uanset om det er friskpresset eller fra koncentrat – er ren frugt. Står der juice på kartonen, er der altså tale om juice fra 100 % frugt, intet andet. I frugtdrikke, smoothies og andre drikkevarer er det lovligt at tilsætte bl.a. sukker.

1. Official Journal of the European Union. Directive 2012/12/EU of the European Parliament and of the Council.

Grøntsager og frugters betydning for sundheden

Grøntsager og frugter er fedtfattige, indeholder kostfibre og er gode kilder til vitaminer og mineraler. De mindsker risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdomme og visse typer af kræft. Derudover er det nemmere at holde eller opnå en sund vægt, når du spiser mange grøntsager og frugter.³

Fif til at spise mere grønt

De fleste danskere spiser for lidt grøntsager til daglig. Nedenfor finder du en række tips til at gøre grøntsager til en naturlig og nem del af hverdagen.

Tilgængelighed af frugt og grønt er alfa og omega, hvis indtaget skal øges. Sørg derfor for, at der er frugter og grøntsager i hjemmet, på arbejdspladsen, i madpakken, på tur og hvor det ellers kan være passende at spise grøntsager.

I hjemmet kan der være travlhed, sultne børn og måske trætte forældre. I sådanne tilfælde er nemhed og tilgængelighed alfa og omega. Brug convenience og/eller sørg for at hakke/snitte/skære lidt ekstra, når du er i gang, så du har til senere.

Der er en positiv gevinst i, at skære grøntsager ud i mundrette stykker. Adfærdsforskere har fundet frem til, at der spises langt mere, når det allerede er skåret ud.

Tilsæt fint skårede eller blendede grønsager i kødsovsen, i frikadellerne og lignende. Det er sundt og giver god smag.

Mange virksomheder har frugt (og grønt) ordning, hvilket er fordrende for indtaget. Husk også at tænke det grønne ind i madpakken. Spises der i kantine med buffet, anbefales det, at man starter med at gå i salatbaren og fylde ca. halvdelen af tallerkenen op med det grønne.

Argumenter for frugtordning på arbejdspladsen: En undersøgelse viser, at medarbejderne føler sig værdsat, når der er en gratis frugtordning i virksomheden. Endvidere giver en frugtordning medarbejderne mulighed for et mellemmåltid i løbet af arbejdsdagen, som bidrager til veloplagte medarbejdere med et større overskud i løbet af arbejdsdagen.

Madpakken er en del af hverdagen for mange børn og voksne. En madpakke behøver ikke være en kedelig klapsammen med leverpostej uden skyggen af grønt.

På voresmad.dk findes der en række lækre opskrifter og bud på madpakker til både store og små. Alle opskrifter er afprøvede, kvalitetssikrede og næringsberegnede.

Hvis institution eller arbejdsplads ikke har kølemuligheder, findes der madkasser med køleelementer. Et alternativt er at lægge en vandflaske på frost eller køl, således at der både er koldt at drikke og spise til frokosten.
Opbevar grøntsager og brød hver for sig, så det grønne ikke bliver mast.
Er madpakken til børn, er det oplagt at tage dem med i arbejdet og/eller med på råd omkring, hvad madpakken skal indeholde. Det giver børnene en viden og en større madforståelse, men kan også have en fremmede effekt på børnenes lyst til madpakken. Endvidere giver positive oplevelser med madlavning i barndommen grundlag for sunde madvaner senere i livet.

Også altomkost.dk har udviklet materiale som kan anvendes i madpakkeøjemed, eksempelvis ”Gi´ madpakken en hånd”

Er der travlhed i hjemmet, kan det være oplagt at vælge et af de mange forskellige convenience produkter som fx revne gulerødder eller frostgrøntsager. Med convenience-grønt kan der spares tid på at hakke og snitte. Convenience-grønt indeholder de samme vitaminer og mineraler som de hele og friske grøntsager.

Man behøver ikke at have så dårlig samvittighed over, at servere bønner fra fryseren i stedet for friske haricots verts, man selv har pillet og skyllet grundigt. Frosne grøntsager indeholder nemlig rigtig mange gode vitaminer og mineraler. Efter høsten koges de og fryses ned få timer efter. Det betyder, at de frosne grøntsager bevarer rigtig mange af de gode næringsstoffer. I nogle tilfælde ses oven i købet et højere indhold af vitaminer i frosne grøntsager end i friske. Det skyldes, at friske grøntsager taber nogle vitaminer, når de transporteres og opbevares i supermarkedet og senere i hjemmet.

En undersøgelse foretaget af Eurofins for Findus, der producerer og markedsfører primært frosne grøntsager i Europa, viser, at nogle frosne grøntsager på talrige områder holder et bedre næringsværdiniveau end de ferske. Frosne bønner havde ifølge analysen eksempelvis et 12 gange højere indhold af C-vitamin end ferske, mens frossen broccoli havde et 3,5 gange højere C-vitaminniveau. Indholdet af mineraler var dog det samme i ferske og frosne grøntsager.

Læs også: Hvor meget fylder 600 gram frugt og grønt egentlig?

6 om dagen

'6 om dagen' har en længere historie bag sig. Det startede som et udviklingsprojekt i 1999, og den egentlige kampagne kom på gaden i 2001. På daværende tidspunkt var det et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, sundhedsorganisationer og frugt- og grønterhvervet. Efter 12 år under myndighedernes vinger overtog frugt- og grønterhvervet '6 om dagen'. Igen i 2014 skete der et skift, hvor frugt- og grønterhvervet overdragede '6 om dagen' til Landbrug & Fødevarer, hvor det hører til nu.

Formålet med '6 om dagen' er at øge danskernes daglige indtag af frugt og grønt og herunder huske os på, at vi skal have mindst 6 stykker eller 600 gram frugt og grønt om dagen.

'6 om dagen'-logoet

'6 om dagen'-logoet kan anvendes på alt generisk markedsføring og kommunikation omkring frugt og grønt. Producenter kan anvende logoet på et produkt, hvis de har købt logolicens, og det pågældende produkt efterlever logomanualens retningslinjer.

'6 om dagen' har været med til at få udarbejdet en undersøgelse, som viser, at kunderne stadig husker og ved, hvad '6 om dagen'-logoet står for. Ligeledes viser en brugerundersøgelse, at forbrugerne i indkøbssituationen registrerer '6 om dagen'-logoet på emballagen, i lige så høj grad som Ø-mærket registreres.