Introduktion

Kartoflen hører til natskyggefamilien sammen med tomater og aubergine. Selve kartoffelplanten er kendetegnet som en høj, grøn plante med spredte blade, der får hvide og violette blomster. I et ernæringsmæssigt perspektiv regner man i Danmark ikke kartoflen som en grøntsag. Dette skyldes til dels måden hvorpå vi spiser kartofler i Danmark såvel som mængden af kartofler, som vi har tradition for at spise. Hertil kommer at kartoflen har et relativt højt indhold af stivelse.

Kartoflens opbygning

Kartoflen har forskellige væv og lag, der hver især har en vigtig rolle i kartoflens funktion og næringsindhold. Kartoflen består primært af et korklag, som udgør kartoflens skræl og et barklag, oplagringsvæv og marv som udgør kartoflens kød¹. Korklaget beskytter kartoflen mod skader, skimmelsvampe og tab af vand².

Kartoflens historie

Kartoflen kan spores tilbage til det syd- og mellemamerikanske køkken. I 1500-tallet blev kartoflen bragt til Europa og fik med tiden anerkendelse, da man fandt ud af, at den var nem at dyrke i forskellige jordtyper³. Kartoflen kom til Danmark i 1700-tallet, men var først en fast bestanddel af danskernes kost i første halvdel af 1800-tallet. Her fik den stor betydning for, at man kunne brødføde den stadig voksende befolkning. Kartoflen var i starten i høj grad de fattiges kost, men sammen med komfurets udbredelse fik kartofler med brun sovs status som nationalret i Danmark⁴. 

Kartoflens plads på danskernes tallerken

Fødevarestyrelsen anbefaler et gennemsnitligt indtag på 100 gram kartoffel dagligt. Ser vi på kostvaneundersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet i perioden 2000 til 2011, er voksne danskeres indtag af kartofler i gennemsnit per dag faldet fra 113 gram til 91 gram. Indholdet af kartofler og kartoffelprodukter i kosten er skævt fordelt; ca. 10% indtager over 200 g pr. 10 MJ, mens ca. 20% stort set ikke har spist kartofler og kartoffelprodukter⁵.

Nedgangen i danskernes indtag af kartofler har formentlig flere årsager. En af dem kan være, at der florerer en del negative myter omkring kartofler, fx at de indeholder tomme kalorier, feder og er usunde. Fødevarestyrelsen skriver følgende under ”myter om mad”: 

”Den ’uheldige’ kartoffel er ofte en udskældt fødevare. Det har resulteret i flere sejlivede myter. Men faktisk giver kartofler god mæthed for få kalorier og kan bidrage til en sund og klimavenlig kost. Derfor kan du godt lade kartofler – f.eks. kogte eller bagte – indgå i din kost, gerne flere gange om ugen” ⁶