Kvalitet og sikkerhed

Kvalitet og fødevaresikkerhed er centrale emner, når der produceres mælk og mejeriprodukter. Her finder du viden om homogenisering, pasteurisering, antibiotika, hormoner, pesticider, tilsætningsstoffer, emballage og kvalitet.

Homogenisering

Mælkens små og store fedtkugler samler sig naturligt i overfladen og danner et flødelag, hvis ikke mælken homogeniseres.

Homogenisering er en mekanisk proces, hvor mælken presses igennem en række meget små dyser, fedtkuglerne bliver mere ens i størrelsen, hvilket giver en mere jævn fordeling i mælken. Homogenisering gør altså mælken ensartet, homogen.

Traditionel skummetmælk og piskefløde homogeniseres ikke – skummetmælken indeholder så lidt fedt, at den alligevel ikke vil danne et flødelag på toppen, og hvis piskefløde homogeniseres, kan den ikke piskes til skum.

Økologisk mælk og fløde homogeniseres oftest ikke. En af tankegangene bag de økologiske produkter har traditionelt været at behandle mælken så lidt som muligt.

Pasteurisering

Mælken skal varmebehandles for at dræbe eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier. Ved almindelig pasteurisering opvarmes mælken eller fløden til minimum 72°C i minimum 15 sek. Det er lovpligtigt at pasteurisere al konsummælk, der ikke sælges i særligt godkendte stalddørssalg, i Danmark.

Pasteurisering ændrer hverken mælkens smag eller ernæringsmæssige egenskaber.

Antibiotika

Antibiotika er medicin, der bekæmper bakterier uden at angribe kroppens celler. Dyr bliver, ligesom mennesker, sommetider ramt af sygdom eller infektioner, og har derfor behov for medicinsk behandling, for at sikre deres velfærd. Opstår der sygdom hos et produktionsdyr såsom malkekøer, beslutter dyrlægen, om mælkeproducenten skal have udleveret veterinærmedicin, som fx antibiotika. Der findes særlige ’tilbageholdelsestider’ for malkekøer, der bliver behandlet med antibiotika for at sikre, at koens mælk ikke leveres til mejeriet i behandlingsperioden.

Som forbruger skal man ikke være bange for at blive resistent over for antibiotika ved indtag af mejeriprodukter. Igennem hele mælkeproduktionen er der vedtaget strenge forholdsregler, for at eliminere sådanne risici. For det første tester fødevareproducenterne, at der ikke er antibiotikarester i mælken for alle mælketankbiler, inden mælken kommer ind på produktionslinjen. Samtidig fører Fødevaremyndighederne tilsyn med mejeriernes egen overvågning. Resultaterne fra de seneste rapporter viser, at de danske landmænd overholder de specifikke regler om tilbageholdelsestider for de antimikrobielle stoffer. Som dansk forbruger kan man derfor være helt sikker på, at der ikke findes antibiotikarester i mælken, samtidig med at der ikke er påvist nogen forbindelse mellem brug af antibiotika i malkekvæg og resistens blandt forbrugerne. Så vidt muligt anvendes der forskellige typer antibiotika til malkekvæg og til mennesker, hvilket også er med til at sikre at der ikke udvikles resistens.

Hormoner

Hormoner findes naturligt i både mennesker og køer. Koncentrationen af naturlige hormoner i mælk er dog ubetydelig og forekommer i så lav en mængde, at det på ingen måde er farligt for mennesker at indtage.

I Danmark og EU er der totalt forbud mod at bruge hormoner for at fremme væksten i bl.a. malkekøer. De er forbudt iht. EU-direktiv 96/22.

I Danmark er det ikke tilladt at systematisk hormonbehandle sit kvæg. Kun under særlige omstændigheder ved medicinsk behov, må der anvendes medicinsk behandling med hormoner. Når en ko får hormoner, vil den blive sat i karantæne, så mælken ikke sendes ud til forbrugerne. Økologiske køer må dog ikke få den form for hormonbehandling. Kun når formålet ikke er at fremkalde brunst, må økologiske køer få hormonbehandling ved sygdom.

Du kan læse mere om hormoner i mælk her.

Pesticider

Pesticider er kemiske stoffer, som benyttes i landbruget til at bekæmpe ukrudt (herbicider), beskytte afgrøder mod skadedyr (pesticider) og svampeangreb (fungicider) der ellers kan påvirke planters vækst. Brug af pesticider er tilladt i produktion af frugt, grøntsager og korn. For at sikre at der ikke findes pesticidrester i madvarer, undersøger Fødevarestyrelsen hvert år prøver af frugt, grøntsager, korn, forarbejdede produkter, kød, mælk og honning for rester af pesticider. Der er aldrig blevet påvist pesticidrester i dansk mælk eller mælkeprodukter.

Tilsætningsstoffer

Mælk er et naturligt produkt, der består af én naturlig ingrediens – nemlig mælk. Af hensyn til fødevaresikkerheden pasteuriseres mælk, men der tilsættes ingen farver, konserveringsmidler, søde- eller smagsstoffer.

Andre mejeriprodukter kan dog indeholde få tilsætningsstoffer. I kakaomælk kan man fx finde et tilsætningsstof som guargummi (E412), der er et kulhydrat og udvindes fra guarbønnens frø. I kakaomælk anvendes det som stabilisator og sørger for, at kakaoen ikke klumper sig sammen eller at der dannes bundfald.

Tilsætningsstoffet pektin (E440) udvindes primært fra citrusfrugter og kan blandt andet tilsættes frugtyoghurter. Pektin er også et kulhydrat og benyttes som fortykningsmiddel.

Emballage

Den emballage, der anvendes til mejeriprodukter, skal uanset materiale godkendes som fødevarekontaktmateriale. Emballagen skal derfor leve op til en række krav for at sikre, at den ikke skader forbrugernes sundhed eller fødevarekvaliteten. I Danmark er Fødevarestyrelsen ansvarlig for at overvåge eksponeringen og sikkerheden af materialer, der benyttes til fødevarer.

I Danmark sælges mælk primært i kartoner eller plastikbeholdere. Plastikbeholderne er oftest lavet af high density polythelene (HDPE). Materialet beskytter fødevaren, vejer meget lidt og kan genbruges. Mælkekartoner er lavet af pap og samme tynde lag af plastik (polyetylen) som plastikbeholderne. Både plastikbeholderne og mælkekartonerne er godkendt som ”fødevarekontaktmateriale”. Med de nye regler for affaldssortering, genanvendes mælkekartonerne også.

Kvalitet

Mælkens kvalitet omhandler både udseende, smag og dens potentielle effekt på helbredet. For at vurdere mælkens kvalitet kan flere faktorer måles, herunder ernæringsmæssig sammensætning, fysiske og kemiske egenskaber, rester og hygiejniske faktorer (malkeforhold, antal af somatiske celler, samlet antal bakterier og antal termoresistente bakterier).

I Danmark har vi et gradueret mælkebetalingssystem, som fremmer en høj mælkekvalitet. Der er vedtaget incitamenter, som skal tilskynde god praksis inden for malkekvægbrug. Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen er de myndigheder, som håndhæver mælkekvaliteten og sikkerhedslovgivningen. Som organ gennemfører de rutinemæssige gårdinspektioner.