Sundhed

07. oktober 2024

Katrine Langvad

Chefkonsulent

Katrine Langvad

Mælk og mejeriprodukter er en vigtig del af en varieret kost, som har stor betydning for vores sundhed. Netop begrebet sundhed optager en stor del af befolkningen, og mange vil gerne leve sundere.

I De officielle Kostråd er den anbefalede mængde på 250-350 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt i en planterig og varieret kost. Mængden afhænger af alderen.

Det anbefales desuden at bruge ost i maden eller som pålæg. Ca. 20 g ost (1 skive) om dagen er tilpas, når man spiser planterigt og varieret. Mængden er mindre for børn. Hvis man ikke spiser ost, skal man i stedet for 20 g ost spise 100 ml mælk eller mælkeprodukt.

Hvis kosten ikke indeholder mælk eller mejeriprodukter, er det vigtigt, at andre fødevarer bidrager med calcium, fx grønne grøntsager, nødder og fuldkornsprodukter.

Det anbefalede daglige indtag af mælk, mælkeprodukter og ost

  • Børn på 2-3 år: Et lille glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 250 ml) samt 1/4 skive ost (ca. 5 g).
  • Børn på 4-10 år: Et alm. glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 300 ml) samt ½ skive ost (ca. 10 g).
  • Børn og unge på 11-17 år: Et alm. glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 300 ml, dog op til 350 ml ved pubertet og høj vækst) samt 1 skive ost (ca. 20 g).
  • Voksne på 18-70 år: Et lille glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 250 ml) samt 1 skive ost (ca. 20 g).

Forskningen indikerer, at mælk og mejeriprodukter ser ud til at have flere sundhedsmæssige fordele samt en forebyggende effekt overfor en række livsstilssygedomme.

Nedenfor får du en gennemgang af mælkens rolle for livsstilssygdomme.

Mælk og mejeriprodukter kan forebygge overvægt

En kost rig på mælk og mejeriprodukter kan være med til at forebygge overvægt og fedme hos børn. Det var konklusionen på en større metaanalyse fra 2016 med lidt over 46.000 børn.1 Undersøgelsen viste, at børnene med det højeste indtag af mejeriprodukter havde 38 % mindre risiko for at blive overvægtige sammenlignet med gruppen af børn med det mindste indtag. Hos voksne ser det ud til, at mejeriprodukter i forbindelse med f.eks. en kur, kan være med til at forbedre kropssammensætningen, altså forholdet mellem muskler og fedt i kroppen2, hvilket kan medvirke til at reducere risikoen for type 2 diabetes.3

Her kan du læse mere om mælkens betydning for kropsvægten

Yoghurt kan have en forebyggende effekt på type 2-diabetes

Indtaget af ost og især yoghurt ser ud til at have en forebyggende effekt på type 2-diabetes.4 Årsagen til dette er endnu ikke fuldt opklaret, men der forskes både i effekten på tarmfloraen og en mulig effekt af de peptider, der dannes under fermenteringen. 

Her kan du blive klogere på mælkens betydning for type 2-diabetes

Mejeriprodukters rolle for tarmens bakterieflora

Udover at indeholde næringsstoffer, der i sig selv understøtter immunforsvaret, indeholder mange fermenterede mejeriprodukter også aktive bakteriekulturer (probiotika), som understøtter tarmens mikrobielle bakteriebalance (fx A38 og Akultur Acido). Tarmens bakterier spiller en essentiel rolle i opbygning og vedligeholdelse af immunforsvaret. Studier har vist, at nogle fødevarekomponenter, herunder probiotika, præbiotika og fibre, kan have betydelig indflydelse på immunsystemet ved at ændre på tarmens bakterielle sammensætning.

Den nyeste viden på området foreslår, at indtag af mejeriprodukter kan være fordelagtigt for immunsystemet, men for at kunne fastlægge den specifikke effekt er der behov for yderligere forskning.

Du kan læse IDF’s opsummering om mejeriprodukters understøttende rolle for immunforsvaret her

Mejeriprodukters rolle i forhold til hjerte-kar-sygdom

Magre mejeriprodukter kan være med til at sænke et forhøjet blodtryk5 – højst sandsynlig på grund af indholdet af de mange mineraler og bioaktive peptider. Mejeriprodukter med højere fedtindhold har ingen positiv effekt på blodtrykket. I forhold til kolesteroltal og forekomst af hjerte-kar-sygdom og slagtilfælde ser mejeriprodukter – og specifikt ost – til gengæld ud til at være med til at sænke risikoen for disse sygdomme.6, 7, 8, 9, 10

Her kan du læse mere om mælkens betydning for hjertesundhed

Er mælk godt for knoglerne?

Mælk og mejeriprodukter er med til at sikre sunde og stærke knogler hos børn og unge,11 primært på grund af det høje calciumindhold i mælk men også på grund af indholdet af magnesium, fosfor og protein. Hvorvidt dette også bidrager til at forebygge knogleskørhed og knoglebrud senere i livet, er dog mere usikkert, og en række undersøgelser viser forskellige resultater. Det hænger sammen med, at knogleskørhed er en multi-faktoriel sygdom, som også påvirkes af arv, vitamin D, fysisk aktivitet, rygning, alkohol, race mv.12

Her finder du mere information om mælkens betydning for knoglerne

Giver mælk kræft?

Til tider stilles der spørgsmålstegn ved, om mælk er kræftfremkaldende. Store undersøgelser viser, at mælk og mejeriprodukter ser ud til at have en forebyggende effekt på nogle af de mest almindelige kræfttyper. World Cancer Research Fund, WCRF, gennemgår med mellemrum hele den videnskabelige litteratur om kræft og kost og kommer på baggrund af dette med anbefalede retningslinjer omkring kost og livsstil.13 Derudover har et stort europæisk samarbejdsprojekt kigget på sammenhængen mellem kost og kræft (EPIC).14, 15

Overordnet set konkluderes det, at mejeriprodukter har en forebyggende effekt overfor tarmkræft og en mindre tydelig effekt overfor brystkræft og kræft i blæren. I forhold til kræft i prostata har det været diskuteret om det høje indhold af calcium i mejeriprodukter er kritisk, men WCRF konkluderer, at sammenhængen ikke er tydelig, og de anbefaler ikke, at man lader være med at spise mejeriprodukter for at undgå kræft. Andre kræftformer har ikke nogen sammenhæng med indtag af mejeriprodukter.

Her finder du mere viden om mælkens betydning for kræft

Kilder:

  1. Lu et al. 2016. Long-term association between dairy consumption and risk of childhood obesity: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies. Eur J Clin Nutr, 70(4):414-423
  2. Abargouei et al. 2012. Effect of dairy consumption on weifgt and body composition in adults: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Int J Obes (Lond), 39(12):1485-93
  3. Thorning et al. 2016. Milk and dairy products: good or bad for human health? An assessment of the totality of scientific evidence. Food & Nutrition Research, 60:32527
  4. Gijsbers et al. 2016. Consumption of dairy foods and diabetes incidence: a dose-response meta-analysis of observational studies. Am J Clin Nutr, 103(4):1111-24
  5. Soedamah-Muthu et al. 2012. Dairy consumption and incidence of hypertension: a dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. Hypertension, 60(5): 1131-7
  6. de Goede et al. 2015. Effect of cheese consumption on blood lipids: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Nutr Rev, 73(5):259-75
  7. Soedamah-Muthu et al. 2011. Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. Am J Clin Nutr, 93(1):158-71
  8. de Goede et al. 2016. Dairy consumption and risk of stroke: a systematic review and updated dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. J Am Heart Assoc, 5(5): doi: 10.1161/JAHA.115.002787
  9. Qin et al. 2015. Dairy consumption and risk of cardiovascular disease: an updated meta-analysis of prospective cohort studies. Asia Pac J Clin Nutr, 24(1):90-100
  10. Chowdhury et al. 2014. Association of dietary, circulation, and supplement fatty acids with coronary risk: a systematic review and meta-analysis. Ann Intern Med, 160(6):398-406
  11. Huncharek M et al. Impact of dairy products and dietary calcium on bone-mineral content in children: results of a meta-analysis. Bone. 2008; 43: 312-321.
  12. Rizzoli, R., Bianchi M.L., Garabédian M., McKay H.A., Moreno L.A. (2010) Maximizing bone mineral mass gain during growth for the prevention of fractures in the adolescents and the elderly. Bone 46(2): 294-305.
  13. World Cancer Research Fund International. CONTINUOUS UPDATE PROJECT (CUP), FINDINGS AND REPORTS.  
  14. Murphy et al. 2013. Consumption of dairy products and colorectal cancer in the European prospective investigation into cancer and nutrition (EPIC). PLoS One, 8:e72715
  15. Travis et al. 2013. Genetic variation in the lactase gene, dairy product intake and risk for prostate cancer in the European prospective investigation into cancer and nutrition. Int J Cancer, 132(8):1901-10

Læs mere om mælk og mejeriprodukter her...

Måske er du også interesseret i disse fødevarer...