Introduktion
24. januar 2023
Hvorfor er fysisk aktivitet vigtigt?
Alle mennesker – børn, unge, voksne, gravide og ældre – anbefales at være fysisk aktive dagligt. Daglig fysisk aktivitet er godt for sundheden og helbredet, og det behøver ikke at være anstrengende, for at man opnår sundhedsmæssige fordele. Det er videnskabeligt bevist, at daglig fysisk aktivitet kan reducere risikoen for en række sygdomme som: hjerte-kar-sygdomme, type-2 diabetes, tyktarmskræft mm. Derudover er fysisk aktivitet også godt for bedre trivsel, læring, motorik og livskvalitet m.m.
Hvad omfatter fysisk aktivitet?
Fysisk aktivitet omfatter alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. Dvs. det kan både være at iklæde sig træningstøjet og tage til fodbold, håndbold, løb eller tennis, men det kan lige så vel være at cykle til arbejde, gå en tur eller gøre rent. Det er ikke så vigtigt, hvilken aktivitet det er – det vigtigste er, at pulsen kommer op, og at det er sjovt.
Intensitetsformer ved fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet kan foregå ved flere intensitetsformer – let, moderat og høj intensitet. Fysisk aktivitet af let intensitet betyder, at du er i bevægelse samtidig med, at du kan føre en længere samtale med andre. Ved moderat intensitet er det stadig muligt at tale med andre, men pulsen stiger og vejrtrækningen bliver mere anstrengt. Ved høj intensitet er vejrtrækningen anstrengt, og det er vanskeligt at føre en længere samtale med andre.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet lægger sig op ad de internationale anbefalinger fra World Health Organization (WHO).
Anbefalinger for fysisk aktivitet:
Sørg for at barnet bevæger sig på forskellige måder i løbet af dagen, og at det kan bevæge sig frit mest muligt.
Sundhedsstyrelsen anbefaler fysisk aktivitet mindst 60 minutter om dagen ved moderat til høj intensitet. Hvis de 60 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst tre gange om ugen skal der indgå aktiviteter ved høj intensitet af minimum 30 minutters varighed.
Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen ved moderat til høj intensitet. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst to gange om ugen skal aktiviteten være af høj intensitet i minimum 20 minutter.
For ældre på 65 år og derover anbefaler Sundhedsstyrelsen mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen af moderat intensitet. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst to gange om ugen skal der indgå aktiviteter af minimum 20 minutters varighed. Derudover er det vigtigt at der regelmæssigt udføres smidigheds- og balanceøvelser, som kan reducere risikoen for fald og opretholde evnen til at klare dagligdagsfunktioner.
Fysisk aktive kvinder kan uden problemer fortsætte deres aktivitetsniveau under graviditeten. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at raske gravide er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Aktiviteten skal være af moderat intensitet, og aktiviteter med risiko for sammenstød og fald frarådes.
Gravide med en kompliceret sygdomshistorie bør rådføre sig med deres læge eller jordemoder.
Hvordan ser det ud med danskernes mængde af fysisk aktivitet?
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) udgav i 2009 en rapport med fokus på det fysiske aktivitetsniveau og aktivitetsmønster i den voksne danske befolkning. Rapporten beskriver resultater fra ”Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet for perioden 2003-2006”, som viser, at 47% af voksne danskere efterlever minimumsanbefalingen om mindst 30 minutters daglig fysisk aktivitet af moderat intensitet. Fordelt på køn er det 49% af mændene og 45% af kvinderne. 24% af mændene og 18% af kvinderne efterlever anbefalingen om moderat til hård motion om ugen.
Nyere data fra danskernessundhed.dk viser, at 55% af danskerne over 16 år ikke opfylder WHO’s minimumanbefaling for fysisk aktivitet.
Links til mere viden:
Sundhedsstyrelsen - Fysisk aktivitet
DTU rapport ”Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet for perioden 2003-2006”
Læs mere om ernæring og sundhed her...
Nudging
Læs vores artikler om nudging her og bliv klogere på bl.a. nudging i foodservice, nudging som metode til vægttab samt nudging og underernæring.
Vægttab
Her kan du gå i dybden med vægttab og få tips til gode spisevaner. Se også en tabel over energiindhold i forskellige fødevarer og få konkrete dagskostforslag.
Madspild og madaffald i Danmark
Ifølge Miljøstyrelsens opgørelse fra 2021 smider danskerne årligt over 800.000 tons mad ud, der kunne være blevet spist. Læs mere om madspild og madaffald her.
Måltidets betydning
Et fælles måltid kan have en lang række gevinster. I denne artikel kan du læse mere om måltidets betydning for bl.a. fællesskabsfølelsen og maddannelse.
Måske du også er interesseret i...
Nudging
Læs vores artikler om nudging her og bliv klogere på bl.a. nudging i foodservice, nudging som metode til vægttab samt nudging og underernæring.
Vægttab
Her kan du gå i dybden med vægttab og få tips til gode spisevaner. Se også en tabel over energiindhold i forskellige fødevarer og få konkrete dagskostforslag.
Madspild og madaffald i Danmark
Ifølge Miljøstyrelsens opgørelse fra 2021 smider danskerne årligt over 800.000 tons mad ud, der kunne være blevet spist. Læs mere om madspild og madaffald her.
Måltidets betydning
Et fælles måltid kan have en lang række gevinster. I denne artikel kan du læse mere om måltidets betydning for bl.a. fællesskabsfølelsen og maddannelse.