Introduktion
24. januar 2023
Nudging er kommet på fleres læber og bruges til tider i flæng. Men hvad er det egentlig, og hvordan kan sundhedsprofessionelle anvende det i praksis?
Nudging bruges i flæng – men hvad er det?
Nudging anvendes oftere og oftere, også i danske sammenhænge. Nudging er ikke et nyt fænomen. Måden, hvorpå vi bevidst bruger det i forebyggende sammenhænge, er derimod under forandring. Nudging er relateret til adfærdsøkonomi. Med et 'nudge' giver man folk et lille men kærligt skub, populært sagt. Man taler om at nudge og nudging som begreb.
Først og fremmest skal vi slå fast, hvad nudging egentlig er. Som ordet antyder, er det af engelsk oprindelse, og en enkel definition findes for så vidt ikke. Adfærdsforsker Pelle Guldborg Mikkelsen har sammen med ph.d.-studerende Andreas Maaløe Jespersen dog alligevel gjort sig i en dansk definition af begrebet:
"Et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning og i overensstemmelse med deres reflekterede præferencer uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger, hvor omkostninger forstås som økonomi, tid, besvær, sociale sanktioner, o.lign."
Det ser let ud, men den videnskab, der ligger bag hvert enkelt nudge, er kompleks og består af anvendt adfærdsøkonomi og adfærdspsykologi.
Professor Brian Wansink præsenterer konkrete effektive nudges i sin bog ”Hovedløse spisevaner”. Små ændringer som i fx tallerkenstørrelse, service og synlighed af fødevarer. Et efterhånden meget anvendt nudge i kantiner er ”mindre tallerkener”, idet undersøgelser har vist, at man spiser mindre (også kaldet enhedsbias). Det er et simpelt nudge, baseret på viden om adfærdspsykologi.
Kilder:
http://inudgeyou.com/wp-content/uploads/2017/03/Hvad-er-nudging.pdf
Wansink, Brian, “Mindless Eating”, 2006