Underernæring

Underernæring kan have store konsekvenser for den enkelte og er en samfundsmæssig økonomisk udfordring. Underernæring er en uønsket tilstand, og ofte er det tydeligste tegn herpå et uplanlagt vægttab. Ved at sætte ind mod underernæring kan individets livskvalitet øges, men der er også betydelige samfundsøkonomiske gevinster.

Det er især ældre, syge og hospitalsindlagte der rammes af underernæring. Denne tilstand gør dem mindre modstandsdygtige overfor sygdom og mere udsatte for fysiske komplikationer.

Hvad er underernæring?

Underernæring skyldes mangel på energi, protein og næringsstoffer i kosten, der medfører vægttab, en forringelse af kropssammensætning og reducerede fysiologiske funktioner. Hertil følger et uplanlagt vægttab på minimum 1 kg, hvor borgeren taber sig uden at ville det.

Underernæring kan inddeles i tre kategorier, som også kan ses i figuren nedenfor:

1. Sygdomsrelateret underernæring med inflammation:
   Kroppen får ikke nok energi og næringsstoffer på grund af sygdom, og samtidig er der inflammation. Inflammationen driver nedbrydning af muskel- og fedtvæv i kroppen, kan nedsætte appetitten og øger risikoen for komplikationer ved medicinsk og kirurgisk behandling.
2. Sygdomsrelateret underernæring uden inflammation:
   Underernæringen skyldes sygdom, der besværliggør tygge- og synkeevne, eller generelt nedsætter evnen til at spise.
3. Underernæring eller fejlernæring uden sygdom:
   Her opstår underernæringen uden anden sygdom. Det kan f.eks. skyldes socioøkonomiske – eller psykiske faktorer.

Figuren er taget fra rapporten Samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i Danmark.

Hvorfor opstår underernæring?

Da undernæring er forbundet med mængden af energi - og hvad et individ spiser, er mange af årsagerne til underernæring relateret til spisning og spiselyst. Forskellige faktorer, der opstår gennem livet, kan være årsag til spisevægring.

Herunder listes nogle af de hyppigste risikofaktorer for at en person er i ernæringsrisiko eller i risiko for at blive underernæret:

Sygdomsrelateret underernæring med inflammation:

• Akut sygdom/forværring af kronisk sygdom f.eks. KOL, kræft og inflammatoriske tarmsygdomme
• Nedsat appetit, f.eks. på grund af kvalme, madlede, tidlig mæthed, opkast, forstoppelse, smags- og lugtforandringer
• Sygdom, infektion og smerter i mundhulen
• Større kirurgiske indgreb

Sygdomsrelateret underernæring uden inflammation:

• Sygdom der medfører nedsat fysisk funktionsevne som ALS og Parkinson sygdom
• Nedsat kognitiv funktionsevne, f.eks. ved demenssygdomme
• Træthed / afhængighed af hjælp til at spise
• Medicinforbrug samt bivirkninger heraf
• Sygdomme som medfører tygge- og synkebesvær som f.eks. anorexia nervosa 

Ikke-sygdomsrelateret underernæring

• Socioøkonomiske faktorer
• Dårlig tandstatus
• Nedsat spytproduktion (mundtørhed)
• Tygge- og synkebesvær
• Psykiske faktorer
• Sociale og miljømæssige faktorer, f.eks. ensomhed og at spise alene

Komplikationer ved underernæring

Det er oftest syge eller ældre borgere, der oplever risikofaktorer for fejl- og underernæring, som beskrevet ovenfor. Underernæring kan f.eks. medføre følgende konsekvenser:

• Nedsat immunforsvar
• Nedsat bevægelighed
• Dårligere lungefunktion
• Hjerteproblemer
• Øget infektionsrisiko
• Langsommere sårheling
• Forringet livskvalitet
• Negativ indflydelse på genoptræning efter sygdom
• Risiko for genindlæggelse
• Øget dødelighed

Grunden til, at disse komplikationer kan opstå er, at når kroppen ikke får energi nok, vil kroppen gøre hvad den kan for at opretholde vitale funktioner såsom puls, åndedræt og hjernefunktion. Derfor kompenseres ved f.eks. at nedsætte energimængden til immunforsvaret, hvorved immunforsvaret vil svækkes. Graden af sygdom og alder har stor betydning for, hvor omfattende komplikationer af undernæring bliver.

Uplanlagt vægttab

Uplanlagt vægttab i forbindelse med underernæring kan have betydning for fysisk, psykisk og social funktionsevne. Behovet for hjælp kan forekomme allerede ved et lille tab af muskelmasse. Uplanlagt tab af muskelmasse har vist sig at nedsætte livskvaliteten, da det kan besværliggøre daglig aktivitet som:

• At gå
• At gå på trapper
• At rejse sig fra en stol
• Reduktion i selvstændighed

I plejeboliger og på plejehjem har man påvist, at et hvert uplanlagt vægttab nedsætter trivsel og øger arbejdsbyrden for plejepersonalet. Ifølge Dansk Sygeplejeråd havde 42% af ældre i plejebolig oplevet et uplanlagt vægttab i løbet af de sidste 6 måneder. Tal fra den Landsdækkende Database for Geriatri fra 2012 viser, at ca. 43% af de ældre taber sig under indlæggelse.

En stor samfundsøkonomisk byrde

Den norske analysevirksomhed, Menon, har i 2024 lavet en rapport, som viser de samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i Danmark.

I Danmark estimeres det, at man pga. underernæring årligt taber 16.000 gode leveår, som i stedet bliver til kvalitetsjusterede leveår. De såkaldte kvalitetsjusterede leveår, omfatter den tid, hvor et individ har reduceret livskvalitet pga. kroniske sygdomme som for eksempel kræft eller KOL. Tidlig død er årsag til 18% af de tabte gode leveår, mens de resterende 82% relateres til reduceret helbredsrelateret livskvalitet.

Læs mere om de samfundsøkonomiske konsekvenser her

Forebyggelse af underernæring

I rapporten Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko fra 2022, giver Sundhedsstyrelsen et detaljeret indblik i, hvordan man, ved at identificere personer, der i ernæringsrisiko eller er underernærede tidligt kan benytte ernæringsindsatser til at forhindre yderligere komplikationer under sygdomsforløb. Dette har også vist sig at kunne lede til store besparelser på længere sigt, og derved hjælpe samfundet i takt med, at demografien ændrer sig.

Se opspringsværktøjer og forebyggelsestiltag i rapporten her

Evidensen peger på, at en kombination af systematisk opsporing af borgere i ernæringsrisiko, og målrettede ernæringsindsatser med fokus på energi- og proteinrig kost, har betydelige kliniske fordele og samfundsøkonomiske gevinster i form af bedre overlevelse, færre komplikationer og færre genindlæggelser.

FaKD's rammeplan

I rammeplanen for ernæringsterapi til borgere med geriatriske problemstillinger fra Fagligt selskab af Kliniske Diætister (FaKD), kan man finde anbefalinger til makronæringsstoffordeling, andre særlige opmærksomhedspunkter, samt hvilke specifikke udfordringer, der kan være forbundet med at arbejde med personer i ernæringsrisiko.

Find rammeplanen her

De officielle kostråd

Underernæring hos ældre borgere kan f.eks. forebygges ved at efterleve De officielle kostråd for personer over 70 år, hvor der især er fokus på at sammensætte kosten med fokus på øget indtag af protein for at forhindre aldersbetinget tab af muskelmasse (sarkopeni).

Find kostrådene her

Den danske institutionskost

Sundhedsstyrelsen udgiver Anbefalinger for den Danske Institutionskost, der giver kostanbefalinger i forbindelse med forskellige sygdomme og tilstande med særlige behov, bl.a. personer i ernæringsrisiko.

Find anbefalingerne for den danske institutionskost her

Indsatser mod underernæring

I Menon-rapporten er der opstillet tre modeller for indsatser mod underernæring.

1. Nulalternativet:

Hvis der forsættes som i dag, stiger antallet af tilfælde på sygdomsrelateret underernæring og meromkostningerne stiger med ca. 17,4 mia. kr. frem mod 2035.

2. Moderat indsats:

Den moderate indsats investerer i forbedrede rutiner for opsporing og opfølgning efter konsultationer i almen praksis, på plejehjem og hospitaler. Der implementeres flere ernæringstiltag i sundhedsvæsenet, og der etableres øget samarbejde mellem sundhedssektorer og implementering af målrettede ernæringsplaner.

Den moderate indsats estimeres til at kunne spare sundhedsvæsenet for 20 mia. kr. frem mod 2035. Omkostninger for etablering af den moderate indsats er ikke estimeret.

3. Høj indsats:

Den høje indsats benytter sig af de samme tiltag som den moderate indsats. Herudover investeres yderligere i træning og uddannelse af sundhedspersonale, konsekvent opsporing i hjemmepleje og kommunale indsatser, specialiserede ernæringshold der arbejder tæt med hospitaler og kommuner, som følger op på udskrevne patienters ernæringsstatus, og introduktionen af en bredere anvendelse af teknologi og digital overvågning for at sikre en mere effektiv opfølgning. 

Den høje indsats estimeres til at kunne spare sundhedsvæsenet for 46 mia. kr. frem mod 2035. Omkostninger for etablering af den høje indsats er ikke estimeret.