Den hurtige om kød og kræft

Mad og ernæring er ofte genstand for samtale i socialt lag. Det er et emne, som de fleste har en mening om. Så kan det være meget rart, at have en "elevatortale" i baghånden, når snakken går. Et forslag til en sådan får du her.

WHO har placeret forarbejdet kød (saltet, røget, fermenteret kød – der også inkluderer fjerkræ) i kategori 1 – ud af i alt 5 - en kategori, der dækker over emner, hvor der er "tilstrækkelig evidens for, at det er kræftfremkaldende for mennesker". I dette tilfælde, mener et forskerhold nedsat af WHO altså, at der er tilstrækkelig evidens for, at indtag af forarbejdet kød giver let øget risiko for kræft i tyk- og endetarm (kolorektal kræft). Spegepølsen og hamburgerryggen kommer dermed i selskab med asbest, røgtobak, kviksølv, plutonium, alkohol og en lang række andre stoffer, som vi er sikre på giver kræft.

Men det er vigtigt at holde sig for øje: Kategorien fortæller intet om, HVOR kræftfremkaldende WHO vurderer, at nogen af emnerne er. Den fortæller blot noget om, hvor stærk evidensen er. Så selvom kødprodukterne nu er i Gruppe 1 sammen med røgtobak osv., så betyder det ikke, at det er lige så farligt at spise bacon som at ryge. Rygning giver ca. 2500 % øget risiko for at få kræft i lungerne, mens forarbejdet kød ser ud til at øge risikoen med 18 %. Samtidig er der færre, der får kræft i tarmen sammenlignet med lungerne.

Ud over de forarbejdede kødprodukter har kræftforskningsagenturet IARC (enheden under WHO, der kigger på kræftrisiko) undersøgt det røde kød - fersk kød fra køer, grise og får. Her er mistanken ikke løftet til samme visheds-niveau som med pølser og bacon. Det ferske røde kød er indtil videre anbragt i gruppe 2A, og er ”formentlig kræftfremkaldende” for mennesker.

Budskaberne er:

  • Man skal ikke være bange for at spise magert, forarbejdet kød som en del af en varieret kost, der følger kostrådene.
  • Ernæring er en kompleks størrelse, hvor det er svært at isolere en enkelt fødevares virkning, da alle stofferne i tarmen har indflydelse på hinandens optagelsesevne og dermed virkning i kroppen.
  • Folk der typisk spiser meget kød, har et mindre sundt kostmønster end gennemsnittet, en mere usund livsstil, hvor man ryger mere, dyrker mindre motion og er mere overvægtige. Det er risikofaktorer som overstiger indtag af rødt kød.
  • Det har også betydning, at man tilbereder sit kød på den rigtige måde. Det giver både en bedre spiseoplevelse, og mindsker udvikling af stegemutagener i kødet. Se anvisninger på voresmad.dk
  • Vi skal naturligvis tage ny forskning om kræft og kød alvorligt, men vi ved også at IARC, der har lavet rapporten, siden 1971 har undersøgt mere end 950 stoffers potentielle indvirkning på udvikling af kræft. Gennem tiden har kun 1 stof klaret frisag, mens alle andre undersøgte stoffer vurderes at have større eller mindre potent kræftfremkaldende virkning. Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind i udvikling af sygdom - både i forhold til kost, miljø og livsstil.
  • IARC´s metoder er blevet kritiseret for at de ikke har fulgt med udviklingen, og dermed ikke er i tråd med god forskningsmetodik. Andre forskere har vurderet samme litteratur som i IARC´s undersøgelse, og har fundet, at det ikke kan konkluderes, at rødt kød er årsag til udvikling af kolorektal-kræft.