Faktaark med viden om protein
05. juli 2022
Her kan du downloade faktaark med med viden om protein. Du kan bl.a. få svar på følgende spørgsmål:
- Hvorfor er proteiner vigtigt?
- Hvilke proteinkilder er bedst?
- Hvor meget protein skal man have?
- Hvordan skal proteinindtaget fordeles?
Derudover indeholder materialet en tabel med det anbefalede daglige indtag af protein samt illustration af tallerkener med fødevarer der svarer til 28 g protein.
Bliv mæt med proteiner
Udover en mere generel info om protein kan du downloade faktaark med viden om protein og mæthed.
Både protein, fedt og kulhydrat giver mæthed, men en række undersøgelser viser, at protein er det næringsstof, der mætter mest. Protein er ikke slankende i sig selv, men den
øgede mæthedsfornemmelse gør, at man har lettere ved at holde vægten. Fuldkorn og fibre bidrager også til mæthedsfornemmelsen, så vælg de grove kulhydrater for en optimal
mæthedsfølelse. Se hele faktaarket om mæthed her.
Ældre har brug for mere protein i kosten
Faktaarket om protein og ældre handler om vigtigheden af at forebygge tab af muskelmasse. Når man bliver ældre, sker der en gradvis forringelse af musklernes styrke og udholdenhed. Det aldersbetingede tab af muskelmasse og muskelstyrke kaldes 'sarkopeni'. Muskelmassen reduceres gradvist med ca. 1 % årligt fra 50-års-alderen. Blandt ældre i 70’erne kan muskelstyrken være halveret i forhold til unge mennesker. Derfor er det vigtigt med et højere proteinindtag for at sikre, at muskelmassen reduceres mindst muligt. Se hele faktaarket om protein og ældre her.
Sport og træning øger behovet for protein
Faktaarket om protein og træning handler om kroppens behov for øget protein. Når man dyrker sport, har kroppen brug for de rette næringsstoffer til at kunne yde sit bedste. Proteiner er vigtige for at genopbygge musklerne efter træning. Særligt ved styrketræning har kroppen brug for protein til at opbygge og udvikle musklerne. Se hele faktaarket om protein og træning her.
Info om materialet
Materialet er udviklet i januar 2017 af Mejeriforeningen. Kilderne der er anvendt er DTU Fødevareinstituttet og Danskernes kostvaner 2011-13.