Dagskostforslag til vægttab, på ca. 8000 KJ (de originale)

01. januar 2017

 

Her får du 2 forslag til dagskost på i alt 8000 kJ. Forslagene består af nemme og hurtige måltider, sammensat af lettilgængelige fødevarer. Dagskostforslagene indeholder et jævnt indtag af protein over dagen, der bl.a. medvirker til, at nedbrydningen af muskler mindskes under slankekuren. På bagsiden findes opskrifterne. Desuden indeholder den gode råd, hvis du gerne vil tabe dig. 

Gode råd til måltiderne

Morgenmad

Det er vigtigt at spise morgenmad, der indeholder både protein og fuldkorn. Så føler du dig mæt i lang tid. Jo mere du bevæger dig, jo flere kalorier forbrænder du. Derfor er det vigtigt, at du er fysisk aktiv hver dag. 

Frokost

Frokost med groft brød og pålæg samt grøntsager indeholder protein og fuldkorn og mætter derfor godt. Frokosten er lige til at tage med på arbejde. Drik vand flere gange om dagen, 1-1½ liter dagligt.

Mellemmåltid

Hvis du er sulten i løbet af eftermiddagen, så hav et sundt mellemmåltid klar, så du ikke lader dig friste. Hvis du ikke er sulten, så drop måltidet og spar kalorierne. Sluk tørsten i vand, det indeholder ingen kalorier.

Aftensmad

Væn dig til kun at spise én portion. Undgå at spise mens du laver andre ting, fx ser fjernsyn eller arbejder ved computeren. Undersøgelser viser, at man nemt spiser 20 % mere, når man
ikke koncentrerer sig om at nyde maden. 

Mellemmåltid

Kroppen nedbryder og opbygger proteiner i musklerne hele døgnet. Risikoen for at miste muskelmasse under vægttab mindskes, hvis der er tilstrækkeligt med protein i maden. Det sker bedst ved ca. 20 g protein til de tre hovedmåltider og ca. 10 g protein til mellemmåltiderne. Gerne lidt mere inden sengetid.

Her kan du læse flere gode råd om vægttab. 

Plakaten kan kun downloades.

læs mere om vægttab her

Se de andre "Vidste du at.." materialer her...

Har du prøvet Måltidsberegneren?