Mellemmåltider til småtspisende

13. november 2024

 

Den nyeste version fra 2024 af denne 'Vidste du at...' kan både downloades og bestilles på tryk. Alle "Vidste du at..." ark er blevet opdateret ifølge nye data i fødevaredatabanken, NNR2023 og De officielle Kostråd. Opdateringen indeholder de samme måltider som tidligere, men næringsstofberegningerne er bl.a. opdateret efter justeringer i FRIDA, der især vedrører indholdet af protein. Desuden har vi justeret på farverne, så temaerne på arkene er lettere at kende fra hinanden

Vi tilbyder dig et værktøj, som du gratis kan bruge i dit arbejde

Her får du forskellige eksempler på mellemmåltider til småtspisende. Arket kan bruges som et supplement til VDA-arket med et helt dagskostforlag og som udgangspunkt for en snak om de mange muligheder, der er, for at variere retterne, så de passer til den enkeltes præferencer og evne til at tygge maden.

Her på siden kan du hente baggrundsark med vores beregninger på næringsstofindholdet i retterne. Det giver dig mulighed for at bruge informationerne om næringsstoffer i hver ret efter behov i forskellige sammenhænge. Du kan også hente vidensgrundlaget for beregninger af energiindtag og energiforbrug. Arket kan bestilles i trykt version eller downloades til print.

Sådan er arket Vidste du at... Mellemmåltider til småtspisende opbygget

Der er udvalgt 15 små, energitætte mellemmåltider til småspisende, som varierer i smag, konsistens og proteinindhold. Mellemmåltiderne indeholder ca. 1000 kJ/240 kcal, og retterne er rangeret efter et stigende indhold af protein.

Der er forslag til forskellige typer af mellemmåltider som både dækker varme og kolde retter, det salte, søde og syrlige, således at der kan anvises efter den enkeltes behov.

Bagsiden

På bagsiden finder du en præcis angivelse af de ingredienser, der er i retterne i de afbildede mellemmåltider.

Ordrenummer 194689_411

læs mere om underernæring her

Se de andre "Vidste du at.." materialer her...

Har du prøvet Måltidsberegneren?