Maddag 2021 – skal du være med?

Hvert år afholder Kost og Ernæringsforbundet Maddag, hvor vi i fællesskab fejrer og hylder fordelene ved madordninger i daginstitutioner. Det landsdækkende event sætter fokus på madordninger som et sundsfremmende, sjovt og velsmagende tilbud.

Maddag 2021 foregår torsdag den 16. september 2021.

I år er det silden, som skal begejstre børn og voksnes smagsløg. Du kan allerede nu tilmelde dig maddag lige her, så får du automatisk information og materialer tilsendt efter sommerferien.

Hvad er maddag?

Maddag afholdes hvert år, og er blevet en stor succes, som vokser år for år. Det er en festdag, hvor tusindvis af børn fra hele landet deltager, og Maddag vækker stor opsigt hos både børn, pædagogfagligt personale, forældre, lokalpolitikere og i pressen.

Hvad sker der på dagen?

Dagen er en oplagt mulighed til at vise dit vigtige arbejde som ernæringsprofessionel, fordelene ved madordninger og værdierne af det fælles måltid i forhold til både maddannelse og trivsel. Værdier, som børnene kan få gavn af resten af livet, fordi måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen, og har indflydelse på livsstilsvaner senere i livet.

Når du tilmelder dig, får du til august tilsendt:

  • Inspirationskatalog med opskrifter og aktiviteter
  • Plakater om Maddag 2021
  • Materiale til forældre

Bag Maddag 2021 står en række organisationer, som har det tilfælles, at alle ønsker at sætte fokus på børnenes maddannelse samt på det velsmagende, sundhedsfremmende, fælles måltid i daginstitutionerne. Dette med inddragelse af et legende og skabende pædagogisk perspektiv.

Eventen Maddag arrangeres af Kost og Ernæringsforbundet i samarbejde med FOA.Maddag 2020 støttes desuden af: FOLA, Rådet for sund mad, Landbrug & Fødevarer, BUPL, Fødevarestyrelsen og Komiteen For Sundhedsoplysning.

Læs mere om Maddag 2021 her.