Lokale bælgplanter til danskernes klimavenlige og sunde måltider

De danske landmænd er klar til at geare produktionen op i takt med efterspørgslen

Ifølge de nye klimavenlige og sunde nationale kostråd, anbefales danskerne at spise 100 g tilberedte bælgplanter om dagen. Samtidig har regeringen afsat 1.2 milliarder kr. til udvikling og fremme af plantebaserede fødevarer. Det medfører, at efterspørgslen på bælgplanter stiger blandt både fødevarevirksomheder, detail, foodservice og forbrugere. Flere analyser peger på, er det især er kendte afgrøder som ærter, kikærter, havre og nødder som efterspørges af forbrugere og fødevarevareerhvervet. Værdier som høj proteinkvalitet, velsmag, dansk oprindelse, bæredygtighed og klimahensyn har betydning for valg af fødevarer og planteingredienser.

Det danske klima passer godt til at dyrke bælgplanter, især ærter og hestebønner, og derfor er det oplagt, at de danske landmænd begynder at dyrke bælgplanter til fødevarer. Andre interessante bælgplanter, som dyrkningsmæssigt kan være egnet til dyrkning i Danmark, er kikærter, linser og lupiner. De danske landmænd kan og vil producere bælgplanter til plantebaserede fødevarer og fortæller, at det giver en stor faglig stolthed, når deres afgrøder er efterspurgte og afsættes til plantebaserede fødevarer. Det danske landbrug er effektivt og giver høje udbytter, hvilket er vigtige parametre, for at reducere klimabelastningen og sikre, at der er fødevarer nok til den voksende verdensbefolkning.

En barriere for, at flere landmænd går i gang med at producere bælgplanter til fødevarer er, at værdikæden er fragmenteret og der er ikke synergi mellem producent og aftager i fødevareværdikæden. Derudover er det vigtigt for landmanden, at prisen for afgrøderne følger med de stigende udgifter, der er ved at producerer afgrøder til fødevarer fremfor foder. Heldigvis oplever vi i dag, at aktørerne i værdikæden er parate til at investere tid, ressourcer og knowhow i at gøre planteproteiner til en ny dansk styrkeposition. For at lykkes, er det afgørende, at producenter, aftagere og videninstitutioner i fødevareerhvervet samarbejder om at udforske bælgplanternes mange egenskaber og potentialer, og dermed baner vejen for at øge kvalitet, variation og tilgængelighed af lokale bælgplanter.

For at hjælpe udviklingen på vej, har SEGES i samarbejde med Økologisk Landsforening udarbejdet et Danmarkskort over producenter og aftagere af bælgplanter til fødevarer.

Ved hjælp af Danmarkskortet kan fødevarevirksomheder nu kontakte planteavlerne direkte og indgå samarbejdsaftaler og opbygge tætte relationer til landmanden om sortsvalg, produktion og udvikling af kvaliteten af bælgplanter. Ligeledes kan konventionelle og økologiske landmænd finde kontaktoplysninger på fødevarevirksomheder, der anvender bælgplanter i deres fødevareproduktionen og selv rette henvendelse om mulige samarbejder. 

Matchmaking platformen byder på en række fordele:

  • Producenter og aftagere kan nemt finde hinanden og indgå aftaler
  • Importen af bælgplanter til fødevarer mindskes
  • CO2-belastningen ved transport kan reduceres, når fødevarevirksomheder får bedre mulighed for at købe råvarer i lokalområdet. 

Ønsker aftagerne større partier, kan det være et oplagt scenarie, at flere landmænd i et lokalområde går sammen om at leverer bælgplanter til fødevarevirksomhederne.

Eventuelle relevante links