Bør officielle kostråd anbefale at begrænse indtag af mættet fedt så meget som muligt?

Spørgsmålet om mængderne af mættet og umættet (SFA og MUFA/PUFA) fedt i kosten, udskiftning med andre næringsstoffer, konsekvenserne heraf og evidensen for de forskellige scenarier blev diskuteret på et stort webinar den 3. juni med over 1700 deltagere. Webinaret blev afholdt af American Society for Nutrition.

Debatten om mættet fedt versus umættet fedt raser stadig

To forskere Penny Kris-Etherton, professor fra Pennsylvania State University, og Ronald Krauss, professor fra University of California var talsmænd for henholdsvis ja og nej til; at mættet fedt skal begrænses mest muligt i kosten.

Efter deres indlæg gav Arne Astrup, professor fra Københavns Universitet, oplæg til diskussion som fortaler for nej siden og Frank B. Hu, professor fra Harvard University, for ja siden. Deltagerne i webinaret stillede spørgsmål på chatten og webinaret blev afsluttet med konklusioner og retningslinjer.

Ja – nedsættelse af mættet fedt i kosten har gavnlige virkninger

Summen af Penny Kris-Ethertons argumentation for at begrænse mængden af mættet fedt (SFA) i kosten var begrundet i flere store observationelle studier. Disse studier konkluderede, at forsøgspersoner med et lavere indtag af SFA og højere indtag af monoumættede (MUFA) / polyumættede (PUFA) fedtsyrer havde en lavere forekomst af hjertekarsygdom efterfølgende.

Desuden henviste Penny Kris-Etherton til interventionsstudier, som erstattede SFA med MUFA/PUFA eller kulhydrater - hvor resultaterne også indikerede lavere forekomst af hjertekarsygdomme.

Nej – der er ikke evidens for at reduktion af mættet fedt har gavnlige virkninger

Ronald Krauss var uenig i, at der er tilstrækkelig evidens for, at et reduceret indtag af SFA vil resultere i lavere forekomst af hjertekarsygdomme. Idet man ud fra observationelle studier ikke kan konkludere på årsag og virkning, og fordi de eksisterende interventionsstudier har haft fokus på erstatning med isolerede næringsstoffer.

Ronald Krauss pointerer, at nyere forskning viser, at næringsstoffer ikke har samme virkning i isoleret tilstand, som når de indgår i hele fødevarer. Derfor bør virkningen af SFA undersøges i helkostmodeller.

Han mener desuden, at det springende punkt er dannelsen af og niveauet af LDL-kolesterol, der bør undersøges, da dette er individuelt. Dette skal også afspejles i de officielle anbefalinger, som gerne må være mere individualiserede.

Yderligere var Ronald Krauss inde på, at de personer med et højt indtag af SFA ofte har en mindre sund kost og livsstil generelt end personer med et lavere indtag af SFA, hvilket det er svært at kontrollere for virkningen af i diverse undersøgelser.

Final point var: Spis naturlige fødevarer og følg kostrådene, så er indtag af SFA på et fornuftigt niveau, med den viden vi har i dag.

Diskussion

Arne Astrup henviste til Cochrane studiet, som ingen evidens eller signifikante resultater viste, da der er mange andre kostmæssige og livsstilsmæssige faktorer end SFA versus MUFA/PUFA, der betyder mere for udvikling af sygdom. Det, der er vigtigt, er at se på hvilke fødevarer, vi får fedtet fra - det vil sige den fødevarematrice, som fedtet indgår i.

Frank B. Hu argumenterede ud fra ”better safe than sorry”-princippet. Han var kritisk overfor fedt fra mejeriprodukter og mente, at SFA højest skulle udgøre 5-9 E% i kosten.

Ordstyreren syntes, at diskussionen var fascinerende, men at der fortsat er alt for meget information for forbrugeren og den brede befolkning at forholde sig til. Der er for få klare svar og for meget forvirring. Anbefalingerne til befolkningen bør fokusere på fødevarer, man bør/ikke bør spise.

Enighed - uenighed

Der er enighed om:

• At eksisterende anbefalinger til en sund kost har et relativt lavt indhold af SFA
• At råd om maksimal reduktion af SFA kan have uhensigtsmæssige konsekvenser i forhold til valg af forskellige fødevarer
• At der skal være fokus på hvilke fødevarer, der træder i stedet for
• At nedsat indtag af SFA vil reducere forhøjet LDL-kolesterol for visse følsomme målgrupper

Der uenighed om:

• Hvorvidt nedsættelse af SFA vil betyde lavere forekomst af hjertekarsygdomme
• Hvorvidt der er klar evidens for at sætte et mål for en maksimal reduktion af SFA
• I hvor høj grad reduktion af LDL-kolesterol ved lavere indtag af SFA er prædiktivt for udvikling af hjertekarsygdomme

Synspunkterne står i en vis udstrækning stadig overfor hinanden. Der refereres til forskningsresultater, hvoraf nogle resultater støtter ja til evidens og andre støtter nej til evidens.

Konklusion

Konklusionen er således, at der er brug for yderligere forskning, der kigger på langtidseffekter af sunde kostmønstre i forhold til forskellige SFA-niveauer, som også tager højde for LDL-kolesterol og andre risikofaktorer.

Forskning skal også afdække genome og epigenome faktorer samt variationer i mikrobiomer, som kan bidrage til variation i SFA’s betydning for udvikling af hjertekarsygdomme.

Endelig bør forskning kigge på mere pålidelige faktorer i forhold til udvikling af hjertekarsygdomme, så behovet for langtidsinterventionsstudier kan minimeres.

Du kan finde den publicerede artikel med ja-argumenter her

Den publicerede artikel med nej-argumenter her

Samt den publicerede konsensus-artikel her