Deltag i kampen mod madmyter med ’Rådet for Sund Mad’s nye materiale til praksisbrug

04. marts 2020

Synes du eller dine klienter nogle gange det kan være svært, at finde op og ned i de mange myter der eksisterer om mad og ernæring? Nyt materiale lavet af ’Rådet for Sund Mad’ sætter fokus på at nedbryde typiske madmyter til brug i praksis.

’Rådet for Sund Mad’, er i forbindelse med projektet ’Kritisk Tænkning’, gået sammen med flere aktører om at bekæmpe madmyter, som man typisk støder på i arbejdet med sundhed og ernæring.

Materialet er lavet med tanke om at ruste kost -og ernæringsprofessionelle til mødet med madfordomme og madmyter i deres arbejde. Det er udarbejdet som håndgribelige og letlæselige faktaark, der kan uddeles i praksis.

Konkret kan du finde faktaark omhandlende:

  • Kulhydrater
  • Mættet fedt
  • Glutenfri kost
  • Plantebaseret kost

Du kan finde og downloade faktaarkene på ’Rådet for Sund Mad’s hjemmeside ved at klikke her.

#Sundtellerfalsk

I 2019 gik Fødevarestyrelsen også i kamp mod madmyter og misforståelser med videokampagnen #Sundtellerfalsk. Her blev der sat fokus på sort/hvid kassetænkning af sunde/usunde fødevarer, myter om kulhydrat, mættet fedt og mælk.

Find de fire film, hvor Morten Elsøe og Morten Svane punkterer myter her.

Eller læs mere om kampagnen på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Måske du også er interesseret i...