Fødevarematricen – den sundhedsmæssige effekt af hele fødevaren
10. december 2024
Den sundhedsmæssige effekt af hele fødevarer er mere end bare den sum af næringsstoffer de indeholder. Hver enkelt fødevares unikke struktur, sammensætning af komponenter (både næringsstoffer og andre bioaktive komponenter) og den interaktion der findes mellem indholdsstofferne, har betydningen for hvordan fødevaren optages i kroppen.
Hvad er en fødevarematrice?
For at forstå begrebet ’fødevarematrice’ må man se på, hvordan man forstår fødevarer. Hver fødevare har sin egen fysisk-observerbare og mikroskopiske struktur og indeholder næringsstoffer og andre bioaktive komponenter, som interagerer med hinanden. Dette udgør den enkelte fødevares matrice.
Sammensætningen af næringsstoffer, bioaktive komponenter og deres indbyrdes interaktion samt fødevarens struktur spiller en stor rolle for kroppens optagelse af næringsstofferne og dermed den sundhedsmæssige værdi. Dette fokus på den sundhedsmæssige effekt af hele fødevaren, som rækker ud over tilstedeværelsen af de enkelte næringsstoffer, er det, man kalder ’matrix-effekten’.
Fødevarematrixen er blevet et nyt begreb i fødevareforskningen, især i lyset af at forskningen har flyttet sig fra hovedsageligt at beskæftige sig med enkelte næringsstoffer. Tidligere var der fokus på f.eks. vitamin C’s effekt i forhold til skørbug, calciums effekt i forhold til knoglesundhed og mættet fedts betydning for hjertekarsygdom. Nu er der i stedet kommet et fokus på hele fødevarer, måltider og forskellige kostmønstre, og hvordan de påvirker vores helbredsstatus, både i forhold til mangeltilstande, og i overvejende grad i forhold til forekomst af livsstilssygdomme som f.eks. overvægt, hjertekarsygdomme og type 2 diabetes. Her kommer fødevarematricen ind i billedet, idet det viser sig at hele fødevarer har en sundhedsmæssig effekt, der er anderledes end hvad man ville forvente alene ud fra indholdet af enkelte næringsstoffer. Et eksempel er mandler, som har et højt indhold af fedt, men ikke har en negativ indvirkning på overvægt eller BMI. Et andet eksempel er ost, som oftest har et relativt højt indhold af mættet fedt og salt, men ikke har en negativ effekt i forhold til hjertekarsygdomme.
Fødevarematricen ser ud til at spille en rolle for både fordøjelse, absorption og biotilgængelighed af fødevarer. Den fysiske struktur af en fødevare påvirker (selvfølgelig) hvordan den bliver nedbrudt i fordøjelsessystemet, hvordan næringsstofferne bliver frigivet i kroppen og efterfølgende optaget.
Ny artikel med fælles definition af mejerimatricen
En ny artikel fra tidsskriftet ’Nutrients’ forsøger at fastlægge en international fælles definition af mejerimatricen, som evt kan danne baggrund for definitioner af andre fødevarematricer. Den foreslåede definition er:
’Mejerimatricen beskriver den unikke struktur af et mejeriprodukt, dets komponenter (f.eks. næringsstoffer og ikke-næringsstoffer) og hvordan disse interagerer.’
’Sundhedseffekten af mejerimatricen refererer til den sundhedseffekt et mejeriprodukt har, som rækker udover tilstedeværelsen af enkelt-komponenter.’
I forhold til mejeriprodukter bliver det en anelse mere kompliceret, fordi der er stor forskel på fx den matrice der findes i mælk, den der findes i yoghurt, og den der findes i ost.
I videnskabelige sammenhænge er det optimalt at der findes generelle definitioner som alle anvender, så der ikke opstår misforståelser og for at sikre at der konkluderes ud fra samme ståsted. Samtidig er det håbet, at en bredere accept af eksistensen af en matrice i alle basis-fødevarer, kan finde vej ind i kostråd, mærkning og fødevarepolitikker, så det kan understøtte et evidensbaseret holistisk ernæringssyn på vores fødevarer.
Find mere info og materiale om fødevarematricen her.
2019, Fødevarer
Fødevarematricer - når fødevarer er mere end næringsstoffer
Fødevarematricer er et begreb indenfor forskningen der peger på, at den sundhedsmæssige effekt ikke alene kan tilskrives de næringsstoffer fødevaren indeholder.