Kan forbrugerne overhovedet navigere i klimaanprisningerne på fødevarer?
07. marts 2022
Forskere fra Aarhus Universitets MAPP Center har i en ny undersøgelse sat fokus på klimaanprisninger og blandt andet stillet spørgsmålet: ”Kan forbrugerne overhovedet navigere i klimaanprisningerne på fødevarer?” Læs mere om undersøgelsen her.
Kvalitetsindeks 2021 har fokus på klimaanprisninger
Dette års undersøgelse finder at forbrugersegmenterne opfatter fødevarers klimaeffekter forskelligt, og at danske forbrugere mangler forståelse for de undersøgte klimaanprisninger, samt forståelse for ikke-klimaanpriste produkters klimaeffekt.
Se nyheden fra Aarhus Universitet og læs rapporten ”Kvalitetsindeks 2021” her.
Om Kvalitetindeksen
Kvalitetsindekset 2021 er en fortsættelse på en årlige undersøgelse af danske forbrugeres fødevarekvalitetsopfattelser, køkkenkompetencer, betalingsvillighed og fødevaretilfredshed i lyset af danskernes opfattede madkvalitet.
Formålet med undersøgelsen er at bidrage med viden til politikudvikling der kan fremme forbruget af kvalitetsfødevarer og madkvalitet.
Rapportens resultater er baseret på en spørgeskemaundersøgelse og genfinder, ligesom tidligere kvalitetsindeks (2014-2020), tre forbrugersegmenter, der med udgangspunkt i forskellige kvalitetsopfattelser, kompetencer og tilfredshed med det fødevarerelaterede liv, oplever madkvalitet forskelligt.
Forbrugernes tanker om indkøb af mad
60 % af forbrugerne tænker i nogen eller høj grad over, hvordan deres indkøbs- og madvaner påvirker klimaet, men kun 12 % af forbrugere oplever, at information på indpakninger i høj- eller meget høj grad hjælper dem til at vælge klimavenlige fødevarer.
Aarhus Universitet har lavet en inddeling i tre forbrugergrupper baseret på en faktoranalyse af nyhed, naturlighed, convenience, engagement:
- De kvalitetsbevidste (24 %) er eksperimenterende i køkkenet, går mere op i naturlighed, økologi, manglende tilsætningsstoffer og de er mest engagerede i indkøb. I denne forbrugergruppe ses en overvægt af kvinder og/eller 50+årige med en lang videregående uddannelse.
- Det moderate flertal (63 %) scorer jævnt på alle parametre, og mere positiv stemt over for lette løsninger. I denne forbrugergruppe er der en overvægt af mænd og/eller 30-49 år med en kortere uddannelse.
- De uengagerede (13 %) er de mindst eksperimenterende og dem med mindst engagement. Jo yngre man er, jo større sandsynlighed for at tilhøre denne gruppe.
Forbrugerne er gennemsnitlig set ikke særlig optaget af klimaet, når de køber fødevarer. De fødevaregrupper der vurderes til at have den største effekt på klimaet, fravælges kun af en lille andel af forbrugere, hvilket stemmer overens med tidligere undersøgelser.
Generelt er det vanskeligere at påvirke forbruget af en bestemt kategori, end at få forbrugerne til at skifte til andre, f.eks. mere klimavenlige, varer inden for kategorierne.
Forstår forbrugerne anprisningerne og bruger de det?
Generelt vælger mellem 32 og 83% af forbrugerne det korrekte svar for de enkelte anprisninger.
Der er signifikant sammenhæng til uddannelsesniveau og bopæl - forbrugere med højere uddannelser, bosiddende i storbyerne har lettere ved at forstå klimaanprisninger. Men også disse forbrugergrupper er forvirrede omkring betydningen af anprisningerne.
Et mindretal af forbrugerne er enige i at anprisningerne er troværdige og tilstrækkelige. Her er signifikant forskel mellem de kvalitetsbevidste og de to andre segmenter (det moderate flertal og de uengagerede), således at de kvalitetsbevidste scorer højere.
Hvilke klimatiltag foretrækker forbrugerne
For at undersøge forbrugernes holdninger til forskellige typer af klimatiltag, har AU først informeret respondenterne om nogle hovedtyper af klimatiltag: Der er flere metoder fødevarevareproducenter kan vælge, når de vil nedbringe CO2 udledningen. De kan reducere CO2 udledningen fra deres egne produkter, emballager og/eller transporten af disse. Og/eller de kan helt eller delvist kompensere for deres egen CO2 udledning, ved at betale for klimagunstige tiltag, som f.eks. ved at købe klimakreditter for skovplantning og grøn energi. Derefter er respondenterne blevet bedt om at svare på hvilken type de foretrækker, hvilken de mener er mest rimelig, hvilken de mener er mest effektiv, og hvilken de mener er nemmest at implementere.
Flertallet af respondenter foretrækker og finder det mest rimeligt, at fødevareproducenterne implementerer tiltag i virksomhedens egen værdikæde.
Læs hele rapporten ”Kvalitetsindeks 2021” her.