Klimavenlig kost til ernæringstruede: ”Vi skal insistere på ernæringen”
04. marts 2025
Artikel er blevet bragt i Diætisten nr. 193, februar 2025.
Klimavenlig kost er med rette et emne, der sættes højt på dagsordenen i disse år. Der tales meget om, hvordan vi kan reducere CO2-udledningen ved at skære ned på animalske fødevarer – ikke blot hjemme hos de enkelte danskere, men også i offentlige institutioner som hospitaler og plejehjem.
”Her er det dog vigtigt at være opmærksom på de ernæringstruede, som har deres daglige gang i sådanne institutioner. For svagelige ældre, småspisende og syge peger nuværende evidens i retning af, at det kan have negative, sundhedsmæssige konsekvenser at omlægge til en hovedsageligt plantebaseret kost”, fortæller Marianne Lange, der er Enhedschef for Ernæringsenheden på Herlev og Gentofte Hospital.
”Vi skal arbejde grønt og bæredygtigt. Men lad os starte med dem, der er sunde og raske. De mest sårbare grupper er ikke dem, vi skal bruge som forsøgspersoner.”
Ernæringstruede har særlige behov
Mens animalske proteinkilder såsom mælk, æg og kød indeholder alle de essentielle aminosyrer og optages let i kroppen, kræver det en mere omhyggelig sammensætning af proteinkilder fra planter at få dækket kroppens behov (1). Det kræver også en større volumen af mad, da man på en overvejende plantebaseret versus en overvejende animalsk kost skal kompensere med at spise 20-30 % mere planteprotein, fordi planteproteiner overordnet set har en nedsat absorption (2).
Proteinkvalitet
Proteinkvalitet kan vurderes via DIAAS, som står for ”Digestible Indispensable
Amino Acid Score”. Metoden vurderer kvaliteten af proteiner i fødevarer
baseret på, hvor godt de fordøjes og optages i kroppen, samt deres indhold
af essentielle aminosyrer. DIAAS er mere præcis end den ældre PDCAAS
(Protein Digestibility-Corrected Amino Acid Score), fordi den tager højde for:
- Fordøjelighed i tyndtarmen: DIAAS måler fordøjeligheden af aminosyrer i
tyndtarmen, hvor optagelsen sker, mens PDCAAS ser på fordøjeligheden
i hele fordøjelsessystemet. - Individuelle aminosyrer: DIAAS vurderer hver enkelt essentielle aminosyre
i stedet for at tage et gennemsnit (3,4).
En DIAAS-score over 90 % regnes for protein af høj kvalitet. Der er forskel på
DIAAS mellem animalske- og planteproteiner. Animalske proteinkilder ligger
i et spænd på 80-144 %, mens vegetabilske ligger i et spænd på 1-105 % (1).
For sunde og raske med god appetit er det formentlig ikke et problem. Men de ernæringstruede har svært ved at indtage den større mængde mad – især hvis der ikke er tale om velkendte retter, som de kan lide og er trygge ved.
Marianne Lange uddyber: ”Denne gruppe af svage, syge og ældre har så lille spisevolumen, at det er vigtigt, at maden er tætpakket med energi, næringsstoffer og protein af højeste kvalitet”. For mangel på tilstrækkelig energi og protein kan føre til muskeltab og svækket immunsystem (2).
Herlevs Herligheder
Marianne Langes arbejde med ernæringen på Herlev Hospital viser, hvordan man både kan sikre ernæringen for de indlagte og nedbringe CO2-aftrykket. Her fortæller Marianne Lange, at de med udviklingen af det nye måltidssystem Herlevs Herligheder har hævet andelen af patienter, der får dækket deres energibehov fra 36 % til 70 % og proteinbehov fra 24 % til 51 %. Det er den bedste dækningsgrad i hele Region Hovedstaden og Region Sjælland, siger hun og tilføjer, at de arbejder på at få data publiceret.
Samtidigt har det prisbelønnede system*, som består af et digitalt menukort med små retter, i løbet af 2022 nedbragt CO2-aftrykket på indkøbte råvarer med 63 %. Og som en ekstra bonus har det både reduceret omkostningerne til indkøb og affødt positiv feedback fra patienterne.
Fremfor at omlægge til en kost, der i brugerfladen til patienterne er vegetarisk som udgangspunkt, har man med det nye system særligt fokuseret på reduktion af madspild. For som Marianne Lange siger, ”Den vigtigste del i CO2-regnskabet er ikke, at enkelte fødevarer har et højt aftryk. Det er, at vi køber for mange fødevarer, som ender med at blive spildt.”
*Arbejdet har fået to udmærkelser: Det gastronomiske Akademi -hædersdiplom i 2023 og Region Hovedstadens ledelsespris for Modige handlinger i 2024 - tildelt til Tina Munk, Jesper Vangdrup og Marianne Lange
Balancen mellem klima og ernæring
Erfaringerne fra Herlev Hospital viser, at vi kan nedbringe CO2-aftrykket uden at gå på kompromis med ernæringen, hvis vi flytter fokus fra de enkelte fødevaregrupper til optimerede måltidssystemer med mindre madspild.
”For klimahensyn er vigtige, men som faggruppe skal vi også insistere på ernæringen”, lyder det afsluttende fra Marianne Lange. Og her skal vi kunne tilbyde to koncepter;
- Hverdagskost til patienter uden ernæringsmæssige krav med masser af grønt og færre animalske produkter.
- Genkendelige små måltider med lidt grønt og en passende mængde af højkvalitetsproteiner. Det er nøglen til at sikre både bæredygtighed og sundhed – især for de mest ernæringstruede.
Opdateret vejledningsmateriale
Alle Landbrug & Fødevarers ”Vidste du at...” materialer er blevet opdateret med nye data fra fødevaredatabasen Frida. Materialerækken indeholder også ark rettet mod småtspisende og ældre. Opdateringen indeholder de samme måltider som tidligere, men næringsstofberegningerne er bl.a. opdateret efter justeringer i Fødevaredatabasen, der især vedrører indholdet af protein. Desuden har vi justeret på farverne, så temaerne på arkene er
lettere at kende fra hinanden.
Referencer
- Adhikari et al. Protein Quality in Perspective: A Review of Protein Quality Metrics and Their Applications. Nutrients, 2022;14(5):947.
- Nedergaard, A., & Bille Nielsen, C. Geniale grønne proteiner: Sådan bruger du planteproteiner til muskelopbygning og vægttab. Politikken Forlag. 2019
- FAO Food and Nutrition Paper 92: “Dietary protein quality evaluation in human nutrition”. Report of an FAO Expert consultation, 31 march – 2 april 2011, Auckland, New Zealand. Food and agriculture organization of the United Nations, Rome 2013.
- Mathai, J. K., Liu, Y. and Stein, H. H. Values for digestible indispensable amino acid scores (DIAAS) for some dairy and plant proteins may better describe protein quality than values calculated using the concept for protein digestibility-corrected amino acid scores (PDCAAS)’, British Journal of Nutrition, 2017;117(4):490–499.
Måske du også er interesseret i...
28. januar 2025
Sygdomsrelateret underernæring: en indsats der gør forskel
Sygdomsrelateret underernæring rammer mange ældre. Læs hvordan målrettede indsatser kan forbedre patientpleje og aflaste sundhedsvæsenet.
12. december 2024
Opråb fra forskere: Den grønne omstilling kræver balance
En række forskere fra AU, DTU og KU er kommet med et opråb og kræver balance i den grønne omstilling. Virkeligheden er kompleks og kræver nuancer i debatten.
10. december 2024
Ernæring til sårbare grupper: Proteinkvalitet gør en forskel
Sårbare grupper som svagelige ældre, småspisende og syge skal have den rette ernæring og her kan proteinkvaliteten have afgørende betydning. Læs mere her.