Kostråd med en klima-vinkel bliver netop nu udformet

Hvordan bliver fremtidens kostråd? Netop nu arbejdes der i Fødevarestyrelsen på Danmarks nye kostråd, som forventes offentliggjort i januar 2021. Kostråd, hvor det ikke kun handler om ernæring og sundhed, men hvor også klima spiller en rolle.

Det er helt centralt, at vi skal tænke klima og bæredygtighed ind i alt hvad vi gør, for at imødegå de klimaforandringer der finder sted overalt på kloden. Det handler om måden vi lever på (f.eks. transport, bolig og rejser) og de ting vi køber (f.eks. tøj og elektronik), og altså også det vi vælger at putte i munden.

Nye kostråd

I Fødevarestyrelsen arbejdes der netop nu på Danmarks nye kostråd, som forventes offentliggjort i januar 2021 – kostråd, hvor det ikke kun handler om sundhed og ernæring, men hvor også klima spiller en rolle.

DTU har udarbejdet et fagligt grundlag der skal supplere De officielle Kostråd, som er publiceret i rapporten: ’Råd om bæredygtig sund kost’. Den tager udgangspunkt i EAT-Lancet rapporten fra 2019 ’Food in the Anthropocene’, og gennemgår fødevaregruppernes bidrag til vigtige næringsstoffer og hvordan de på forskellig vis påvirker klimaet.

Hvordan spiser man bæredygtigt?

Men at spise bæredygtigt handler ikke kun om sundhed og klimaaftryk. Ifølge Susanne Gjedsted Bügel fra Københavns Universitet (der udtaler sig til en artikel fra Altinget), handler det også om, at maden skal leve op til nogle økonomiske og kulturelle normer. Og så handler det ikke kun om HVAD vi spiser, men også om hvor MEGET. Herudover er der brug for at fokusere på madspild, så det undgås at fødevarer der er blevet produceret, ender i skraldespanden.

Professoren tager udgangspunkt i FAO’s definition af bæredygtig kost, som indeholder både sundhedsmæssige, klimamæssige, økonomiske og kulturelle elementer:

’En bæredygtig kost er en kost med en lille effekt på miljøet, som bidrager til fødevare- og ernæringsmæssig sikkerhed og til sunde liv for nuværende og fremtidige generationer. En bæredygtig kost beskytter og respekterer biodiversitet og økosystemer; er kulturelt acceptabel, tilgængelig, økonomisk fair og betalelig, ernæringsmæssig tilstrækkelig, sikker og sund’

Grundet Danmarks høje fødevaresikkerhed er dimensionen omkring ’sikkerhed', ikke noget der fylder ret meget. Men i andre dele af verden kan kontaminerede fødevarer udgøre en alvorlig sygdomsrisiko, og danske forskere bidrager til det vigtige arbejde med at kortlægge disse udfordringer.

Det kulturelle aspekt skal ikke undervurderes

De kulturelle elementer omkring vores mad kan synes ligegyldige for nogen. Men det skal ikke undervurderes, at en bestemt madkultur kan være afgørende og identitetsskabende for rigtig mange mennesker - og at store ændringer derfor ikke vil blive implementeret særlig nemt, ligesom anbefalinger, der ligger meget langt fra, hvad vi spiser i dag, kan risikere at blive afvist af den enkelte. Ser vi på danskernes madkultur igennem tiden, har den kun ændret sig meget langsomt.

Dansk fødevareproduktion i den bæredygtige førertrøje

I Danmark har vi en lang tradition for at producere fødevarer af høj kvalitet og med en stor bagvedliggende fødevaresikkerhed. Samtidig viser de nyeste tal, at vores danske fødevareproduktion er meget bæredygtig. F.eks. viser en helt ny artikel fra World Resources Institute, at mejeriprodukter og kød af gris, har et lavt klimatryk, sammenlignet med andre landes produktion af de samme produkter.

Det er dermed ikke ligegyldigt for klimaaftrykket, hvorfra i verden en fødevare kommer og hvordan den er produceret.

Samtidig er det vigtigt at medtage både sundhed, klima, økonomi og kultur, når vi skal udstille retningslinjer for hvordan danskerne bedst sammensætter en fremtidig bæredygtig kost.