Ny FAO-rapport understreger en positiv ernæringsmæssig betydning af animalske landbrugsprodukter

På grund af deres indhold af essentielle aminosyrer, som spiller en væsentlig rolle for menneskers sundhed, fremhæver en ny rapport fra FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) betydningen af fødevarer fra animalske kilder i en sund kost. Mejeriprodukter, æg og kød kan, i en sund og varieret kost, være et centralt bidrag til at møde de ernæringsmæssige globale mål godkendt af WHO (World Health Organization). Denne gruppe af fødevarer er nemlig svær at undvære, hvis vi i fremtiden skal sikre sund og tilgængelig mad til hele verden, hvor krav til adgang, kvalitet og mængde kun vil øges. Det er derfor væsentligt, at alle bidrager til at skabe og understøtte sunde, sikre og bæredygtige fødevarer, som verdensbefolkningen har adgang til og råd til at købe.

Den nuværende situation

Fejlernæring er en global udfordring, der har varig effekt for den enkelte i forhold til sundhed og udvikling, men også økonomisk betydning for både den enkelte og for samfundet. Dette gælder både i forbindelse med underernæring, men også i forhold til overvægt. En tiendedel af verdens befolkning sulter, mens en ud af tre er overvægtige. Tre milliarder mennesker har ikke råd til sund mad, og næsten en fjerdedel af alle børn under 5 år er hæmmet i deres vækst. Fejlernæring har forskellige årsager, men samlet set er adgangen til tilstrækkeligt med næringsstoffer centralt for at kunne modvirke denne tilstand.   

Den nye FAO rapport påpeger, at animalske produkter her spiller en væsentlig rolle. Disse bidrager nemlig både med energi, men også med mange essentielle næringsstoffer så som protein, væsentlige fedtsyrer samt flere vitaminer og mineraler, som ikke findes i samme mængde i vegetabilske fødekilder.

Der var behov for en ny vurdering

FAO's mål er at opnå fødevaresikkerhed for alle og sikre, at folk har regelmæssig adgang til tilstrækkeligt med mad af høj kvalitet, så de kan føre et aktivt, sundt liv. Grundet ernæringsmæssige udfordringer rundt om i verden, anmodede FAO’s udvalg for landbrug (Committee on Agriculture) i oktober 2020 om, at der skulle ”produceres en omfattende, videnskabelig og evidensbaseret global vurdering af husdyrs bidrag til fødevaresikkerhed, bæredygtige fødevaresystemer, ernæring og sunde kostvaner." Den første rapport ud af i alt fire er så tilgængelig nu.  

Bidrag fra mejeriprodukter, æg og kød til en sund kost

Rapporten fokuserer på forbruget af mejeriprodukter, æg og kød, som en del af sunde kostvaner, og giver en grundig gennemgang af forskningen indenfor disse fødevaregruppers effekt på sundhed og ernæring. Den dækker produkter fra alle landdyr som stammer fra pattedyr, fugle samt insekter, dvs. at produkter som mælk og mejeriprodukter, æg, kød og larver indgår. Men den dækker ikke fødevarer, der stammer fra havet så som fisk og skaldyr.

Rapport slår fast, at fødevarer fra landbrugsdyr spiller en væsentlig rolle i at opretholde en sund kost. Denne gruppe af fødevarer bidrager for eksempel med protein af højere kvalitet end andre typer af fødevarer. Specifikke aminosyrer og bioaktive komponenter findes i større mængder i disse produkter, og spiller en rolle i den generelle sundhed. For eksempel er mælk velkendt for sin høje koncentration og biotilgængelighed af calcium, mens æg har høje koncentrationer af cholin og nogle langkædede fedtsyrer. I rødt kød findes jern og zink i forbindelser, der er mere biotilgængelige og lettere at fordøje end dem, der findes i plantebaserede fødevarer. Endelig er alle de ovennævnte produkter generelt også kilder til både selen og vitamin B12.  

Der har de seneste år været øget fokus på de negative effekter, der er blevet linket til forbrug af mejeriprodukter, æg samt kød. Det forholder rapporten sig også til. FAO-rapporten konkluderer, at der er beviser for en øget risiko for dødelighed og sygdomme herunder hjerte-kar-sygdomme og tyktarmskræft ved indtag af forarbejdede kødprodukter. Ved moderat indtag af uforarbejdet rødt kød (9-71 g/d) anses denne risiko for at være minimal. I forbindelse med æg og mælk konkluderer FAO, at risikoen for hjerte-kar-sygdomme enten ikke er signifikant, eller at beviserne ikke er entydige.  

Kostanbefalinger ved forskellige faser i livet

Indtagelse af tilstrækkeligt med næringsstoffer gennem hele vores liv hjælper os med at vokse, forblive sunde og leve aktive liv. De ernæringsmæssige behov ændrer sig dog betydeligt igennem livet, men generelt er fødevarer, som er rige på næringsstoffer, en kritisk del af en sund ernæring uafhængig af alder.

Rapporten inddeler menneskers livsstadier i fem grupper:

• Gravide og ammende kvinder
• Spædbørn og små børn (under 5 år)
• Skolebørn og unge mennesker (5-18 år)
• Voksne mennesker
• Ældre mennesker (over 65 år)

Den enkeltes udgangspunkt og livsstadie har betydning for, hvad der er en tilstrækkelig kost. For eksempel har gravide kvinder behov for næringsrige måltider, der ikke alene understøtter udviklingen af fostret, men også kvindens sundhed. Små børn er mest udsatte for underernæring og underernæring i barndommen har stor effekt på livskvaliteten senere i livet. For børn og unge spiller sund mad en væsentlig rolle for mange udviklingsprocesser, det være sig udvikling af hjerne og vækst. Endelig er kosten væsentlig for voksne og ældre mennesker for at understøtte de biologiske systemer og vedligeholdelse af immunsystemet.

De ernæringsmæssige anbefalinger i rapporten er:

• Når det er muligt, bør mælk anbefales som en del af en varieret og sund kost for at forbedre gravide og ammende kvinders ernæring og sundhed.
• Æg, mælk og kød bør anbefales som en del af en varieret og sund kost til børn og unge.                    
• Kød anbefales i moderate mængder som del af en varieret og sund kost for at reducere jern-mangel i alle livsstadier.
• En sund ernæring, der inkluderer animalske landbrugsprodukter i moderate mængder, kan anbefales til voksne og ældre mennesker.

Alt dette skal selvfølgelig tilpasses den enkelte og tage højde for kulturelle forskelle, den enkeltes ernæringsmæssige status, kostvaner samt adgangen til mælk, æg og kød.

FAO har produceret tre visuelle fakta-ark med udgangspunkt i livsstadierne som kan tilgås her: Gravide og ammende samt spædbørn og små børn, Skolebørn og unge mennesker,  Voksne og ældre mennesker.

Retningslinjer og det fremtidige arbejde

Retningslinjer og politiske rammer for fødevarer og kostvejledninger skal i mange lande tilpasses for at understrege, at fødevarer fra animalske kilder er en væsentlig del af sunde kostvaner. Men ændringer i sådanne dokumenter vil ikke alene garantere et sundt forbrug. Andre faktorer såsom nationale programmer, forbrugerbevidsthed, kvaliteten af forsyningskæden og fødevaremiljøet spiller også en væsentlig rolle for at understøtte sunde kostvaner.

For at forbedre bidraget til menneskers og jordens sundhed skal husdyrsektoren dog hjælpe med at løse en række udfordringer. Disse omfatter spørgsmål relateret til miljøet, husdyrproduktion inklusiv dyrevelfærd, sundhedsrelaterede problemer i forbindelse med dyreproduktion (f.eks. sygdomme, resistens), fødevaresikkerhed og sociale spørgsmål.