Fødevarestyrelsen lancerer nye kostråd om vegetarmåltider i børnehaver

21. februar 2023

Katrine Langvad

Chefkonsulent

Katrine Langvad

Den 13. februar lancerede Fødevarestyrelsen Kostråd til vegetariske måltider, som skal hjælpe madprofessionelle i børnehaverne med at lave sund og planterig mad til børn.

De nye råd til børnehaver indeholder opmærksomhedspunkter, som er særligt vigtige for børn i alderen 2-6 år, fortæller Anne Pøhl Enevoldsen:

"De, der laver maden, skal være særligt opmærksomme på at sikre, at børnene får jern nok. Det kan de gøre ved at servere frugt og grønt sammen med de jernholdige madvarer som æg, bælgfrugter og kornprodukter. På den måde hjælper man kroppen til at optage ikke bare jern, men også zink og calcium."

De konkrete råd og værktøjer kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside, altomkost.dk, og lyder blandt andet:

  • Lad grøntsager og frugt udgøre mindst 1/3 af alle måltider
  • Husk mørkegrønne grøntsager
  • Tilbyd bælgfrugter til de fleste måltider
  • Husk æg
  • Brug oftest planteolier
  • Brug ofte nødder og frø
  • Vælg primært fuldkorn
  • Variér med kartofler
  • Brug mælkeprodukter og ost i moderate mængder

Kostråd til vegetariske måltider i børnehaver består af tre værktøjer: principper, råvareoversigt og vejledende portionsstørrelser. Værktøjerne finder du på: Kostråd til vegetariske måltider i børnehaver (altomkost.dk)

Måske du også er interesseret i...