Nye sundheds- og klimafremmende værktøjer til de professionelle køkkener
20. oktober 2023
Opskrifter, dialogværktøjer og efteruddannelse skal hjælpe madprofessionelle i offentlige og private køkkener med at lave mad, som tager hensyn til sundhed og klima.
Fødevarestyrelsen har sammen med Rådet for sund mad og 14 organisationer, herunder Landbrug & Fødevarer, lanceret en pakke med tre værktøjer, som personalet i offentlige og private køkkener har efterspurgt.
Værktøjerne tager udgangspunkt i Kostråd til Måltider til professionelle køkkener, som er en vejviser på råvareniveau til, hvordan blandt andet kantiner kan sikre sig at følge De Officielle Kostråd, når de laver mad til deres gæster. Kostrådene beskriver, hvilke mængder af de forskellige råvarer, der skal indgå i frokostmåltidet i løbet af en uge, for at maden lever op til anbefalingerne. Her har både fødevarer fra dyre- og planteriget en plads, da de hver især bidrager væsentligt til den sensoriske- og ernæringsmæssige kvalitet i måltiderne.
Værktøjskassen består af:
- 40 nye ernæringsberegnede og skalerbare- opskrifter
- Et tilbud om efteruddannelse/kursus for at blive bedre til at lave velsmagende, klimavenlige og sunde måltider
- Kommunikationsmaterialer, der skal hjælpe personalet med at gøre op med myter om den planterige mad og hjælpe med at formidle gevinsterne ved sund og klimavenlig mad.
Læs mere om rapporten, der danner basis for de nye værktøjer
Måske du også er interesseret i...
De officielle Kostråd
Her kan du læse mere om De officielle Kostråd, som Fødevarestyrelsen står bag. Hvad er de 7 overordnede råd og hvem gælder de for? Få svar på spørgsmålene her.
13. september 2023
En million offentlige måltider serveres hver dag
En stor del af måltiderne går til borgere med særlige ernæringsbehov. Det understreger behovet for tydelige og differentierede kostanbefalinger.
21. februar 2023
Kan du få et planterigt måltid i din offentlige kantine?
Ny rapport fra Fødevarestyrelsen undersøger mulighederne for altid at få et planterigt måltid i offentlige kantiner og køkkener. Læs om undersøgelsen her.