Opråb fra ernæringsfronten

Det går fortsat den forkerte vej for danskernes sundhed – og det øger behovet for at bringe de ernæringsprofessionelles kompetencer mere i spil i alle dele af samfundet.

”Den enkelte ernæringsprofessionelle kan ikke løse problemerne med at løfte sundhedsopgaven alene, men skal finde kolleger, han eller hun kan gøre det med.”

Det fastslog Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet, på Ernæringsfokuskonferencen på Axelborg i København den 10. november i en debat med Mette Theil, formand for Fagligt selskab af Kliniske Diætister, og Anne Illemann Christensen, forskningschef, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Temaet for debatten var, hvordan de ernærings- og sundhedsprofessionelle kan sætte deres kompetencer tydeligere i spil for at vende den negative udvikling i danskernes fysiske og psykiske sundhed.

Den er under stort pres, sagde Anne Illemann Christensen. Flere og flere unge mistrives, andelen med svær overvægt stiger, kostvanerne halter, og der er markant social ulighed i sundhed.

”Generelt ser vi sundhedsudfordringer i alle samfundslag. Men de helt store udfordringer finder vi fortsat hos den del af befolkningen med de korteste uddannelser, både hvad angår trivsel, rygning, alkohol, motion og kost,” sagde Anne Illemann Christensen.

Hver femte spiser usund kost

At det går den gale vej med kosten, viser den seneste udgave fra 2021 af Den Nationale Sundhedsprofil, Danmarks største sundhedsundersøgelse med 180.000 deltagere, som er blevet udarbejdet hvert fjerde år siden 2010. Dengang spiste 13,3 pct. – hver syvende dansker – en usund kost med et lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt et højt indtag af især mættet fedt. I 2021 var andelen af personer, som lever af usund kost, vokset til 17,7 pct., næsten hver femte dansker.

Den usunde kost kan få konsekvenser for ens helbred, lød det fra Anne Illemann Christensen:

”Undersøgelser viser, at 12 pct. af den totale dødelighed skyldes kostrelaterede faktorer. Det skyldes primært et lavt indtag af fuldkorn og bælgfrugter og et højt indtag af rødt kød og forarbejdet kød.”

Ser man på udviklingen inden for uddannelsesgrupper i Sundhedsprofilen, viser det sig, at 40 pct. af mænd med grundskole som den højeste uddannelse fik usund kost i 2021 mod 14 pct. af mænd med en videregående uddannelse. I 2010 var de tilsvarende tal hhv. 30 pct. og 10 pct.

Mønsteret gentager sig i antallet af overvægtige danskere. Her var 30 pct. af mænd, næsten hver tredje, med grundskole som den højeste uddannelse overvægtige i 2021, dobbelt så mange som blandt de videreuddannede mænd. I 2010 var tallene hhv. 24 pct for dem med grundskole som den højeste uddannelse og 11 pct. for dem med en videregående uddannelse.

Overvægt er blevet normalt

Tallene fik Anne Illemann Christensen til at konkludere, at det nu er blevet mere normalt at være overvægtig end at være normal- eller undervægt i Danmark.

”De seneste 11 år er der sket en markant stigning i antallet af overvægtige og et markant fald i normalvægtige. På plussiden tæller, at mange overvægtige har stor lyst til at tabe sig – så længe der fokuseres på at spise sundt og være aktiv frem for at tale om vægttab,” sagde hun på baggrund af resultater fra sundhedsprofilen.  

Skæv fordeling

Bemærkningen om mennesker med overvægts lyst til at tabe sig bed formand for Fagligt selskab af Kliniske Diætister Mette Theil mærke i. For danskernes fald i sundhed skal bremses gennem sundhedsfremme og forebyggelse, fastslog hun.

”Men arbejdet med forebyggende kostindsatser er skævt fordelt i landets kommuner. Nogle kan bryste sig med 5-7 diætister, mens andre kommuner har sparet dem væk og overladt opgaverne med kost og ernæringsvejledning til andre. Det er vi imod, for det har store følger. Bl.a. i ældresektoren, på kronikerområdet og i psykiatrien, og det medfører samfundet øgede udgifter til behandling, der kunne have været undgået,” sagde Mette Theil.

Hun kunne melde, at 70 pct. af borgere med type 2 diabetes ikke har fået hjælp med kostvanerne i fem år. Desuden tilbydes alt for få psykiatriske patienter behandling af en diætist på trods af deres problemer med spiseforstyrrelser, tvangsoverspisninger og store vægtforøgelser, pga. den type medicin de ordineres, hvilket øger risikoen for somatiske sygdomme. Og der er for lidt fokus på kosten som behandlingsterapi.

”Alle med behov skal kunne henvises af deres læge til diætbehandling. Og skal genoptræningsplaner være vellykkede, skal de omfatte, at patienter tilbydes en professionel ernæringsindsats. Ernæring bør skrives ind i sundhedsloven §140,” fastslog Mette Theil og efterlyste en større tværfaglig indsats mellem diætister og andre sundhedsprofessionelle.

Stærkt signal fra Tårnby

På hospitaler kan sygeplejersker få frigivet tid til andre opgaver, når ernæringsprofessionelle kan planlægge og følge patienters ernæringstilstand og kost fra indlæggelsen og sørge for, at patienter bliver hurtigere raske. Mette Theil gav konkrete eksempler fra Slagelse Sygehus, hvor sygeplejersker får løftet deres faglighed af et samarbejde med diætister, mens man i Frederiksberg Kommune har succes med et samarbejde mellem diætister, der samarbejder med og underviser fysio- og ergoterapeuter.

”Og så er det glædeligt og et godt signal, at Tårnby Kommune opruster ved at oprette tre nye stillinger som klinisk diætist,” konstaterede Mette Theil.

Ud over at sikre de rigtige tilbud på hospitaler, plejehjem og i kommuner kan ernæringsprofessionelle skabe større fokus på den ofte oversete underernæring hos ældre og syge. Mange patienter taber sig under indlæggelse og har behov for ernæringsindsatser efter udskrivning.

Sådan en indsats giver færre komplikationer og genindlæggelser og øger overlevelsesprocenten. Og så gavnes patienternes livskvalitet såvel som samfundsøkonomien, for ”underernærede er en dårlig business, der koster det offentlige 30 pct. mere end ikke-underernærede. Det kan vi ikke byde de indlagte, og vi har heller ikke råd,” fortalte Mette Theil.

”Katastrofal udvikling”

Det erklærede Kost og Ernæringsforbundets formand Ghita Parry sig enig i og betonede vigtigheden af en forebyggende indsats for fx ældre, mennesker med psykiske lidelser og børn.

”Vi skal sørge for, at børn får sunde kostvaner, for de smitter af resten af livet og gavner trivslen og indlæringen. Men undersøgelser viser, at tre ud af fire børn er sultne i løbet af skoledagen, mens der er store forskelle på regionale madordninger i institutioner. Fx er der madordning for 70 pct. af børnene i Region Hovedstaden mod 31 pct. i Region Sjælland,” sagde Ghita Parry.

Ud over behovet for at udligne skævhederne advarede hun om en stor mangel på ernæringsprofessionelle.

”Der bliver ikke uddannet nok ernæringsprofessionelle, og rekrutteringen såvel som fastholdelsen af medarbejdere halter. Hver gang der uddannes 150 ernæringsassistenter, går 250 på pension. Det er en katastrofal udvikling, fordi der bliver færre, som kan producere mad til borgere med særlige behov og de store årgange af ældre, vi står foran. Situationen kræver politisk handling, hvis vi skal kunne håndtere de fremtidige udfordringer i velfærdssamfundet,” sagde Ghita Parry og tilføjede:

 ”Med rette mad, kost, diætbehandling og ernæringsindsats kan vi bidrage til børn og unges udvikling og trivsel, vi kan forebygge sygdom, sikre hurtigere helbredelse og få genoptræning til at lykkes. Dét er simpelthen den bedste investering for mennesker og samfundsøkonomi.”