Plantebaserede alternativer bruges kun i et begrænset omfang
12. november 2024
DTU Fødevareinstituttet har undersøgt danskernes forbrug af de plantebaserede alternativer. Undersøgelsen omfatter 1.391 voksne i alderen 18-80 år, som har ført kostdagbog og deltaget i et personligt interview. Undersøgelsen viser, at 23 % af danskerne bruger et plantebaseret alternativ til kød, fisk eller mejeriprodukter indenfor en uge. Ifølge artiklen fra DTU Fødevareinstituttet overrasker tallene:
”Det kommer bag på mig, hvor lidt borgerne har taget de plantebaserede alternativer til sig, og det understreger, at: Ja, en kost-omstilling er i gang, men det går langsomt. Data viser, at den ernæringsmæssige betydning af de plantebaserede alternativer er lav, for de fylder så lidt i vores kost,” siger seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, Sisse Fagt.
Undersøgelsen viser bl.a., at særligt kødalternativerne købes for nemhedens skyld: De kan funktionelt erstatte kødet 1:1 i velkendte retter, så man ikke behøver at genopfinde sine basisretter, som en deltager i undersøgelsen udtrykker det. Det gør det lettere at omlægge til en grønnere kost.
Dog opfattes produkterne ikke nødvendigvis som hverken særligt sunde eller klimavenlige, bl.a. grundet de lange ingredienslister og graden af forarbejdning. Og selvom der er sket fremskridt i forhold til smag og udvalg, er der bred enighed om, at det fortsat kan forbedres.
Produkter med flere grøntsager, mindre forarbejdning, kortere ingredienslister og bedre smag kan muligvis bidrage til øget efterspørgsel.
Læs mere om undersøgelsen
Læs artiklen Plantebaserede alternativer bruges kun lidt
Læs notatet: Indtag af plantebaserede alternativer blandt voksne danskere fra 18-80 år
Læs rapporten: Brug af plantebaserede alternativer til kød og mejeriprodukter, der tilsammen udgør den omtalte undersøgelse.
Læs flere nyheder her...
12. november 2024
Hvordan får vi børn til at spise sundt og bæredygtigt?
En ny rapport fra Aarhus Universitet går i dybden med, hvordan forældre forsøger at lære deres børn at spise sundt og bæredygtigt. Læs mere her.
12. november 2024
Aminosyreprofiler i 32 forskellige fødevarer
Når kosten anbefales at være mere grøn, skal der fokus på de essentielle aminosyrer. Vi har kigget nærmere på de fødevarer, der bidrager med protein i kosten.
02. oktober 2024
Sæt fokus på vigtigheden af jern i kosten
Et lavt jernindtag kan have markante, negative konsekvenser for sundheden. World Iron Awareness Week sætter fokus på vigtigheden af jern i kosten. Læs mere her.
02. oktober 2024
Refleksioner om indtag af sukker og de let justerede kostråd
En ny kampagne fra Fødevarestyrelsen giver anledning til refleksion om indtag af sukker og de let justerede kostråd, som Fødevarestyrelsen kom med i juni 2024.