Sådan kan man skabe gode kostvaner helt fra barnsben

Hvordan skaber vi gode og sunde kostvaner allerede fra den spæde begyndelse af livet? Det talte fire eksperter om til Sunde Børn konferencen den 15. september på Axelborg i København. 80 sundhedsprofessionelle deltog i mødet i Rådssalen og mere end 200 af deres kolleger fulgte med ved skærmene, da der blev sat fokus på den tidlige indsats i relation til børns mad, vægt og måltidsvaner.

Hvorfor er tidlig indsats vigtig?

Tatjana Hejgaard, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, lagde ud med at fastslå, at alle forældre vil deres børn det bedste – også i forhold til mad- og måltidsvaner. Det gælder uanset social, etnisk og kulturel baggrund. I den tidlige indsats er det vigtigt at fokusere på amning, tilknytning og etableringen af gode vaner, som familien kan tage med sig, dels for at skabe gode vaner for barnet og hele familien, dels for at opspore tidlige tegn på sygdom og mistrivsel.

Tatjana Hejgaard gennemgik de eksisterende databaser, der giver os indblik i de mindre børns sundhedstilstand og trivsel. Endvidere fortalte hun, at der er forskellige livsfaser, hvor det er nemmere at tage imod og implementere sundhedsbudskaber i familierne end andre. Et eksempel på et godt tidspunkt – et såkaldt ’åbent vindue’ – er under barselsorloven. Kommunikation om sundhed og anbefalinger om ændringer i relation til fx mad og måltider er derimod sværere at komme igennem med, når hverdagen og arbejdslivet har meldt sig, og barnet er startet i institution og forældrene på arbejde igen, påpegede Tatjana Hejgaard.

Hun præsenterede desuden det nye vejledningsmateriale om gode mad- og måltidsvaner, som Center for Forældreskab (CEFO) har udviklet for Sundhedsstyrelsen. Materialet er målrettet forældre med kort uddannelse og/eller anden etnisk baggrund end dansk og tager udgangspunkt i en ny sundhedspædagogisk tilgang.
”Den lader forældrene sætte rammerne for, hvad de har behov for at blive vejledt om af sundhedsplejersken i forhold til barnets mad- og måltidsvaner,” sagde Tatjana Hejgaard.

Børns smagspræferencer

Annemarie Olsen, ph.d., lektor på FOOD, Københavns Universitet fulgte op med at fortælle, at flere studier har vist, at amning kan have positive effekter på senere kræsenhed og accept af grøntsager. Det forklares med, at de ammede børn er blevet præsenterede for mange smage gennem modermælken.
”Modermælk smager forskelligt, alt efter hvad moderen har spist. Derigennem vænner barnet til mange forskellige smage,” sagde Annemarie Olsen.

Variation har altså betydning for børns smagspræferencer og senere kostvalg og spisevaner. I 2-5-årsalderen er neofobi udbredt, og her er børn ofte mere tilbageholdende ift. at smage på ny mad. Her advarede Annemarie Olsen mod at sige ting som ’Du er kræsen’, da det kan ’stemple’ og hæmme barnet. I stedet opfordrede hun til at tale om madmod og tage udgangspunkt i barnets lyst til at smage på noget nyt.

Hvordan udvider man så børns smagspræferencer? En velafprøvet metode går ud på at variere den mad, man tilbyder som forældre, og sørger for gentagne eksponering. Ikke bare 2-3 gange, som de fleste nøjes med, men i et tålmodigt træk med 8-15 ’præsentationer’ og altid uden tvang og pres.
”Giv barnet tid til at vænne sig til det nye. Start fx med en visuel eksponering, hvor barnet blot ser maden og indbyd til at smage. Venlige ord og en forsikring om at ’det nye’ ikke skal synkes, men gerne må spyttes ud efter at være blevet smagt på, kan også hjælpe.” sagde Annemarie Olsen.

Der bliver løbende identificeret nye tilgange til smagslæring. Eksempelvis ’gamification’ – hvor elementer fra spil inddrages i mad og smageaktiviteter – hvilket både kan øge børns nysgerrighed og madmod. Som eksempel fortalte Annemarie Olsen om gode resultater med spillet Smagsriget, der er udviklet af formidlingscentret smagforlivet.dk.

Her kan du prøve Smagsriget-spillet, der fokuserer på at give mere mod på frugt og grønt.

Undersøg og leg med maden

Anne Elsøe, cand scient i kemi og leder af Madro for børn hos Madinstituttet, indledte sit oplæg med at fastslå, at man bør passe på med en sort-hvid opdeling af fødevarer som ’sunde’ eller ’usunde’ og minimere eller helt undgå at tale med børnene om vægt.
Vores måde at tale om mad og vægt på kan nemlig påvirke børns forhold til deres krop og mad negativt og give reaktioner, som kan være svære at tolke og forstå. Barnet vil kunne føle sig skamfuldt og forkert og udvikle uhensigtsmæssige spisevaner samt i værste fald spiseforstyrrelser.

I stedet for forbud som ’Du må ikke spise chokolade, for det bliver du tyk af’, kontrol a la ’Stop! Du har fået et stykke kage’ og påbud i stil med ’Spis grøntsager, så bliver du sund og stærk’, anbefalede Anne Elsøe en undersøgende og legende tilgang til maden.
”Sig eksempelvis, at chokolade smager dejligt, men at det er vigtigt at spise forskellige ting. Og find ud af, om en tomat kan trille eller se nærmere på broccoli. Ligner den ikke et træ med sin stamme og grønne krone? Det kan være med til at skabe madro, en tryg atmosfære og pirrer nysgerrigheden,” sagde hun.

Klar rollefordeling

Desuden anbefalede Anne Elsøe en klar rollefordeling i forhold til maden: De voksne bestemmer, hvor og hvornår der spises. Faste måltidsrutiner – og at der spises ved et spisebord uden tv og skærm – er vigtige, men de behøver ikke ligge på præcis de samme tidspunkter hver dag. Et mellemmåltid er der intet galt med, men husk pauserne imellem måltiderne, så man når at få appetit til det næste måltid.

Forældrene afgør også, hvilken mad der er tilgængelig, men barnet bestemmer, hvor meget og hvad – ud fra det tilgængelige – han eller hun spiser. ”Mad er næring, nydelse og nærvær,” konkluderede Anne Elsøe.

Ny, landsdækkende sundhedsdatabase

Arne Astrup, Senior Vice President, professor, dr. med., Novo Nordisk Fonden, rundede Sunde Børn-konferencen af med at beskrive nogle af de initiativer, som fonden har sat i søen for at forebygge overvægt og fremme sundhed blandt børn.

Blandt dem er en bevilling på 25 mio. kr. til at etablere en landsdækkende database for børn og unges sundhed og trivsel. Databasen kan medvirke til at forbedre indsatserne på disse områder og skal på sigt drives af det offentlige.

Desuden efterlyste Arne Astrup et behov for mere indsigt i overvægt og årsagerne hertil: "Der er mange antagelser. Men vi mangler viden. Novo Nordisk Fonden ønsker at sætte gang i forskning, som afdækker kausaliteten af de mange antagelser såsom søvn, ernæring, mental sundhed og forældrenes sundhed.”