Sæt fokus på vigtigheden af jern i kosten

02. oktober 2024

Christian Vejlund

Seniorkonsulent

Christian Vejlund

World Iron Awareness Week er en verdensomspændende kampagne, der afholdes i uge 42, 14.-20. oktober 2024. Kampagnen fokuserer på vigtigheden af jern i kosten. På verdensplan lider 30% af befolkningen af jernmangel. Men på trods af problemets massive omfang får jernmangel (stadig) ikke den opmærksomhed, som en forebyggende indsats kræver. 

Målet med kampagnen er at vende den negative udvikling og skabe en permanent bevidsthed om faresignalerne ved jernmangel. Både hos sundheds- og ernæringsprofessionelle og i befolkningen generelt. Derudover er målet at oplyse om, hvordan man kan forebygge jernmangel, hvilket for de fleste kan løses med kostændringer.

Hvem mangler jern?

Alle kan komme i jernmangel, men særligt for udsatte målgrupper som spædbørn, unge piger, gravide og kvinder i den fertile alder kan jernmangel være kritisk for sundheden².

Et lavt jernindtag kan have markante, negative konsekvenser for sundheden. Kroppens transport af ilt til muskler og organer forringes, hvilket kan medføre åndenød, hjertebanken, nedsat hukommelse og indlæringsvanskeligheder. For gravide kan mangel på jern lede til for tidlig fødsel, lavere fødselsvægt hos barnet og højere risiko for jernmangel-relateret blodmangel hos den nyfødte².

Prøv den gratis jernberegner

Jernberegneren skal være med til at sætte fokus på jerns vigtige funktioner i kroppen. Blandt andet hjælper jern med at transportere ilt rundt i kroppen. Derudover indgår jern i mange af kroppens enzymer, opretholder immunforsvaret og forebygger udmattelse. Jern er også nødvendigt for normal kognitiv udvikling hos bl.a. spædbørn og unge. Derfor er det vigtigt, at man får nok. 

Her kan du prøve jernberegneren

I menuen herunder finder du mere viden om jern og det specifikke jernindhold i forskellige fødevarer. Du kan teste dit eget jernindtag og læse mere om de hyppigste tegn på jernmangel, samt hvordan du gennem din kost kan forbedre din jernstatus. 

Pressekit: Gør opmærksom på jernmangel 

World Iron Awareness Week 2024 afholdes verden over i uge 42 (14.-20. oktober) for at sætte fokus på vigtigheden af jern i kosten. Alle kan komme i jernmangel, men særligt for udsatte målgrupper som spædbørn, unge piger, gravide og kvinder i den fertile alder kan et passende indtag af jern være kritisk for sundheden².

Del budskaberne - gør en forskel for folkesundheden. 

Logoer:

Ved brug af elementer fra pressekittet skal Landbrug & Fødevarer akkrediteres korrekt ift. ophavsrettigheder.

Har du spørgsmål eller brug for anden information, kan du kontakte Seniorkonsulent Christian Vejlund på mail chve@lf.dk.

Få mere viden om jern og det specifikke jernindhold i mange forskellige fødevarer, test dit eget jernindtag og læs mere om de hyppigste tegn på jernmangel, samt hvad du kan gøre ved det: