Stigende evidens for at middelhavskost og nordisk kost reducerer risiko og forekomst af hjerte-kar-sygdom

Middelhavskost og nordisk kost kan være mere fordelagtig i forebyggelse af hjerte-kar-sygdom end en kost, der er fedtreduceret.

Mere end halvdelen af danskere over 55 år rammes af hjerte-kar-sygdom. Kosten spiller en vigtig rolle for hjerte-kar-sygdom. Et længerevarende, spansk interventionsstudie CORDIOPREV publiceret i maj 2022, undersøger, om der er forskel på middelhavskost og en kost lav på fedt i forhold til sekundær forebyggelse af hjerte-kar-sygdom. Studiet viser, at middelhavskosten giver mere positive resultater i forebyggelsen i forhold til en fedtfattig kost.

Disse resultater understøtter rapporten fra Vidensråd for forebyggelse om Nordisk kost, sundhed og sygdom sammenholdt med middelhavskost. Her viser konklusionen, at der er moderat evidens fra interventionsundersøgelser, at nordisk kost nedsætter risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom, herunder bl.a. blodtryk.

De to kostmønstre

Middelhavskost er langt mere undersøgt end nordisk kost. De 2 kostretninger er langt hen ad vejen sammenlignelige. Overordnet har begge kostmønstre også potentiale til at nedsætte risikoen for en række andre kostrelaterede sygdomme, så som overvægt, type 2 diabetes, kræft og for tidlig død.

I Ugeskrift for læger udtaler Arne Astrup, senior project director, Obesity and Nutrition Science, Novo Nordisk Fonden om det nye spanske studie: ”Dette velgennemførte randomiserede koststudie viser, at en beskeden, ikkerestriktiv kostændring kan nedsætte forekomsten af hårde kardiovaskulære hændelser med 25-30% hos pateinter med hjerte-kar-sygdom og bekræfter fundet fra det meget større spanske PREDIMED-studie, som fandt lignende effekt i en generel population af ældre. Det bemærkelsesværdige er, at kosten med ekstra olivenolie, nødder og fed fisk resulterede i samme indtag af kød, mættet fedt og kostfiber som i kontrolgruppen, så forskellen er et væsentligt højere totalt fedtindhold og lavere indhold af kulhydrat samt flere n-3-fedtsyrer i middelhavskosten”. Og han fortsætter ”Vi må erkende, at kostråd med fokus på mindre fedt og flere kulhydrater har fejlet, og vi er nødsaget til at overveje, om det ikke er denne kost, vi skal anbefale mere generelt til forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdom, og måske til alle os andre. Den kan nemt implementeres fx med nordiske råvarer, evt. med koldpresset rapsolie som supplement til olivenolien”.

Høj forarbejdningsgrad kan have negative sundhedseffekter

Vidensråd for forebyggelse har defineret nordisk kost og middelhavskost. Se ovenfor. En af fællesnævnerne er et begrænset indtag af forarbejdede fødevarer. Der er især opmærksomhed på ultraforarbejdede fødevarers indflydelse på vores sundhed, eller rettere mangel på samme. Her udtrykker WHO en bekymring, om de ultraforarbejdede plantebaserede produkter faktisk har en ringere næringssammensætning end de produkter, som de er tiltænkt at erstatte. Det kan du læse mere om i artiklen WHO: Plantebaserede produkter er ikke nødvendigvis sunde alternativ. Der er altså flere elementer i nordisk kost og middelhavskost, som er udslagsgivende for vores sundhed.

Vi har en samlet oplevelse af, at høj forarbejdningsgrad af fødevarer har større betydning for sundhed, end vi tidligere har troet.