Tilmeld dig: ’Børn, Unge og Mad Webinar 2021’
12. maj 2021
2 ud af 3 børn vil gerne lave mere mad i hjemmet, men hvordan hjælper vi dem bedst? Det får vi børnenes bud på i Arla Fondens årlige analyse Børn, Unge og Mad, der giver en unik indsigt i børn og unges tanker og erfaringer med madlavning, madmod og måltidssituationen i hjemmet.
På et webinar d. 1. juni kl. 13:00 offentliggøres dette års resultater af analysen. På webinaret får du:
- Indsigt i analysens nøgletal
- Viden om børnenes egne tanker om madlavning og madmod
- Eksperters kommentarer og refleksioner
- Mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne
Analysens besvarelser fra 1000 børn giver alle – skoler, eksperter, stakeholdere og madaktører – et enestående billede af de unges tanker om og erfaringer med mad. I år har vi udvidet undersøgelsen til også at inkludere børnenes tanker om hvad der skal til for at fremme deres egne madvaner og sundhed.
Læs også...
04. juni 2021
Hvordan er børn og unges forhold til mad?
Arla Fonden har for andet år i træk lavet rapporten Børn, Unge og Mad, som leverer et unikt indblik i børn og unges tanker om og erfaringer med mad.