Ny undersøgelse fra NNR: vi er til kaffe og søde sager

Vi er til kaffe og søde sager

Netop publiceret undersøgelse fra NNR2022 viser, at danskere bl.a. har et højt indtag af kaffe og søde sager som søde drikke, slik, kiks og kage i forhold til andre nordiske og baltiske lande.

Rum til forbedring

Det er vigtigt for de kommende Nordiske Næringsstofanbefalinger med et overblik over vores næringsstof- og fødevareindtag. De nordiske og baltiske landes seneste kostvaneundersøgelser viser, at der i alle landene er rum til forbedring af vores kost og næringsstofindtag.

Det er bemærkelsesværdigt, at danskernes samlede indtag af energi ligger over alle andre nordiske landes energiindtag – både for mænd og kvinder. Det gør vores overordnede kostråd: Spis planterigt, varieret og ikke for meget, meget relevant at kommunikere tydeligt.

Det søde fylder

I Danmark har vi et slående højt indtag af sødt. Søde drikke, ekskl. juice ligger gennemsnitligt på 258 g/dag for mænd og 181 for kvinder, mens mænds indtag af slik, kiks og kage ligger på 96 g/dag og kvinders 87 g/dag. Undersøgelsen byder ikke, at kunne sammenligne indtagstal direkte, da data er indsamlet via forskellige kostregistreringsmetoder, på forskellige tidspunkter og med forskellige definitioner af visse fødevaregrupper. Der er dog ikke tvivl om, at indtaget af søde sager er langt større end anbefalingerne, at det ikke bidrager væsentligt til vores behov for næringsstoffer, men pænt til det samlede klimaaftryk fra fødevarer, som vi gerne skal reducere.

Barista-Danmark

Kaffe er vældig populært i Danmark. Det ses også af undersøgelsen, hvor mænd drikker 706 g/dag og kvinder 550 gram dagligt. Det er knapt dobbelt så meget, som man drikker i Sverige eller Island. Undersøgelsen forholder sig ikke til kulturelle forskelle, men pointerer betydningen af, at kommende NNR skal kunne favne landenes forskellige madkultur. Danskernes gennemsnitlige indtag af kaffe passer dog med, at op til 3-4 kopper kaffe dagligt kan være gavnligt for sundheden.

Fælles for ovenstående er, at det ikke bidrager væsentligt til behovet for næringsstoffer og med det høje forbrug bidrager mere end nødvendigt til kostens samlede klimaaftryk.

Næringsstofferne i kosten

Analysen indeholder en vurdering af alle fødevaregrupper, men også en liste med vores indtag af vitaminer og mineraler. Indtag af næringsstoffer kan bedre end fødevarer sammenlignes på tværs af landene. Her er det tydeligt, at de nordiske lande i større udstrækning end de baltiske lande får dækket behovet af næringsstoffer. Fælles for de nordiske lande er et højere indtag af salt end anbefalet og mangel på D-vitamin (Finland undtaget) og folat samt jern hos kvinder i den fødedygtige alder.

Få indblik i hele analysen her.