WHO: Plantebaserede fødevarer er ikke nødvendigvis det sunde alternativ

Nogle af de plantebaserede produkter på det europæiske marked, der skal fungere som alternativer til kød og mejeriprodukter, indeholder mere fedt, sukker, stivelse og andre tilsætningsstoffer end deres tilsvarende animalske modstykker. Det konkluderer WHO i en ny rapport, som efterlyser mere viden om sundhedsværdien af de nye fødevarer.

”Det ser ud til, at en del af de plantebaserede kopier af især kød og mejeriprodukter ikke er så sunde, som forbrugerne går og tror. Derfor er det vigtigt, at vi får mere viden om disse produkter.”

Det siger Merete Myrup, ernæringschef i L&F/mejeri. Udtalelsen falder på baggrund af et nyt notat fra verdenssundhedsorganisationen WHO’s europæiske kontor. I notatet ’PLANT-BASED DIETS AND THEIR IMPACT ON HEALTH, SUSTAINABILITY AND THE ENVIRONMENT’ råber WHO ’vagt i gevær’ i forhold til de plantebaserede efterligninger af kød og mejeriprodukter.

”Organisationen konstaterer, at vi mangler viden om de nye ’kopiprodukter’; det gælder især deres sundhedsværdi,” siger Merete Myrup, som finder notatet ’interessant’.

”Det er fint, at WHO opfordrer til, at vi lige stopper op og kigger nærmere på, hvad det er for en type produkter, og hvad de bidrager med i vores kost.”

Kender ikke langtidsvirkningen

WHO peger på, at specielt to forhold bør undersøges nærmere; det gælder dels graden af forarbejdning, dels indholdet af næringsstoffer i produkterne. Mange af de plantebaserede kopier af kød og mælk er det, man kalder ultraforarbejdede fødevarer, altså fødevarer der har været igennem mange forarbejdningstrin, før de havner i dagligvarehandelen. Flere produkter indeholder simpel stivelse, sukker, fedt og forskellige proteinfraktioner fra forskellige vegetabilske kilder som hvede, bælgplanter og gær, som vi ikke kender den direkte sundhedsmæssige virkning af.  Nogle produkter er tilsat farve- og smagsstoffer.

Landbrug & Fødevarer har haft Fødevareguiden ved klinisk diætist Birgitte Hansen til at gennemsøge det danske marked for plantebaserede produkter, der vurderes at skulle fungere som andre tilsvarende kødprodukter. Her blev identificeret 291 produkter med forskellige funktioner og protein kilder. Analysen afspejler WHO´s bekymringer: mange af produkterne ser ud til at have en høj forarbejdningsgrad, og gennemsnitligt ligger produkterne højt i salt, set i forhold til grænserne for Nøglehulsmærkning for disse fødevarekategorier. Du kan dykke ned i analysen her.

”WHO konkluderer, at vi ikke kender den sundhedsmæssige langtidsvirkning af denne type produkter, og at vi har brug for mere viden, før de eventuelt kommer til at udgøre en større del af vores kost,” siger Merete Myrup og fortsætter:

”Samtidig nævner WHO, at mange af de plantebaserede fødevarer ikke indeholder de samme næringsstoffer som de animalske, det gælder især jern, vitamin A, zink, calcium, selen og flere af B-vitaminerne. Disse næringsstoffer findes naturligt i kød og mælk, men ikke i samme grad i de plantebaserede varianter.”

Merete Myrup fastslår, at danskerne generelt set er dækket ind med vitaminer og mineraler og næringsstoffer med de kostmønstre vi har nu.

”Men hvis store dele af befolkningen ændrer kostvaner i retning af den nye type af plantebaserede produkter, kan det ændre sig over tid. Indtil vi kender mere til sundhedseffekten af ultraforarbejdede produkter, vil jeg opfordre til at spise mindre forarbejdede planter, altså grøntsager, frugter, nødder, frø, bælgfrugter og supplere med animalske fødevarer efter eget valg – nøjagtig som der står i kostrådene.”.

I ernæringsteamet i Landbrug & Fødevarer bakker vi op om fødevareproducenter, der er interesseret i at producere nye plantebaserede produkter. I den forbindelse opfordrer vi altid til, at der er fokus på ernæringskvaliteten, når nye produkter udvikles – plantebaserede eller ej.