Æg og sundhed

05. marts 2026

Ernæringschef

Line Munk Damsgaard

Det anbefalede indtag af æg

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man varierer sine måltider med æg og vurderingen er, at 3 æg om ugen er passende, hvis man spiser planterigt og varieret. De samme anbefalinger gælder for gravide og borgere over 70 år. ¹

Børn i alderen 4-6 måneder kan begynde at blive introduceret til æg, dette kan gøres for at reducere forekomsten af allergi over for æg. Når man introducerer æg som en del af overgangskosten for børn, skal man gøre det ved at anvende hårdkogte æg. Et halvt lille hårdkogt æg, 2 gange om ugen, sammen med resten af kosten er en passende mængde. ²

I en vegetarisk kost, der inkluderer æg og mejeriprodukter, anbefales en voksen med et energibehov på 10 MJ at spise 7 æg om ugen – mængden skal dermed tilpasses alt efter energibehov. Hvis man spiser vegansk eller spiser meget lidt æg og mejeriprodukter, anbefales det at tage et tilskud af 2 mikrogram B12-vitamin hele året.

Børn i alderen 2-5 år, som spiser vegetarisk, anbefales at spise mellem 3-4 æg om ugen. Vegansk kost til børn under 2 år, anbefales som udgangspunkt ikke. Hvis man alligevel gerne vil ernære barnet vegansk, opfordres forældre til at:

Søge rådgivning ved en autoriseret klinisk diætist for at sikre, at barnets kost sammen med nødvendige kosttilskud dækker barnets behov for energi og næringsstoffer.
Give barnet de anbefalede kosttilskud.
Være opmærksomme på, at barnet spiser varieret og med tilstrækkelig appetit.

Hvis ovenstående tre punkter ikke opfyldes, kan udelukkende vegansk kost til børn under 2 år ikke anbefales.³

Efterlevelse af kostråd

De officielle Kostråd giver ikke en egentlig øvre grænse for, hvor mange æg man bør spise, men anbefaler, at æg kan indgå som en naturlig del af en varieret og planterig kost. Det giver god plads til, at æg kan bruges fleksibelt i måltiderne, uden at der er behov for stram regulering af mængderne.

Resultaterne fra DANSDA 2021‑2024 viser, at danskernes faktiske indtag af æg ligger på et niveau, der harmonerer godt med denne anbefaling. Det mediane indtag blandt voksne er 29 g /10 MJ, hvilket svarer til omtrent et halvt æg dagligt – eller cirka tre-fire æg om ugen. Dermed ligger de fleste voksne inden for det, der i praksis er en passende mængde i forhold til kostrådenes formuleringer. Blandt børn er indtaget lavere: 4‑10‑årige ligger omkring 21 g /10 MJ, mens 11‑17‑årige ligger på 23 g /10 MJ i medianindtag. Signifikante forskelle (p<0,001) er markeret med * i diagrammet.

Overordnet set viser data, at danskerne efterlever kostrådene for æg rigtig godt. Indtaget ligger på et passende niveau, og æg indgår naturligt i en varieret kost uden at udgøre en udfordring i forhold til anbefalingerne.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 8.3

NB: Der anvendes medianværdier, da medianen beskriver den typiske dansker bedre end gennemsnittet, når data er skævt fordelt - hvilket kostdata næsten altid er.

Æg har en fast plads i hverdagsmaden i danske hjem. De fleste danskere fortrækker at spise æg i klassisk form, som spejlæg, blødkogt æg og hårdkogt æg. Forskellige forbrugergrupper foretrækker forskellige retter. Hos børnefamilier med små børn 0-6 år er æg ofte en ingrediens i tærter, røræg og pandekager, som henholdsvis 43, 63 og 67 pct. af familierne vælger. Unge mellem 18-29 år spiser markant mere røræg end gennemsnittet, men spiser sjældnere klassiske æg-retter som blødkogte og hårdkogte æg, æggekage og gratin. Hos de 50+ årige er det blødkogte æg favoritten, mens pandekager og hjemmebag hitter hos dem mellem 30-49 år - sandsynligvis noget, der nydes sammen med hele familien – også evt. børn i husstanden. Mænd og kvinder spiser æg lige ofte, men kvinder anvender æg mere til røræg, rugbrød med æg, hjemmebag og pandekager.

Kilde: Æg er populære i madkulturen - Landbrug & Fødevarer Jan. 2026

I følge flere studier, herunder meta-analyser, er der ikke fundet sammenhæng mellem et moderat forbrug af æg (op til ét æg om dagen) og risiko for hjerte-kar-sygdom og diabetes.^4,5,6,7 På samme vis konkluderer DTU Fødevareinstituttet i rapporten ”Æg i Kosten og betydning for sundhed og sygdom”:

” … selv om æg indeholder meget kolesterol, vil et indtag på op til 7 æg/uge for den raske befolkning ikke føre til øget risiko for udvikling af hjerte-karsygdom….”

Patienter med hjerte-kar-sygdomme er tidligere blevet rådet til at begrænse deres indtag af æg. Dette skyldes, at æg har et højt indhold af kolesterol i æggeblommen, og man har tidligere anset madens indhold af kolesterol som en udslagsgivende faktor i forhold til højt kolesterol i blodet, og dermed indirekte forbundet det med en øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme.

En gruppe danske forskere⁷ har gennemgået eksisterende studier og undersøgelser om sammenhængen mellem indtaget af æg og risikoen for hjerte-kar-sygdomme og diabetes. I gennemgangen viste det sig, at enkelte undersøgelser har fundet positive associationer mellem indtaget af æg og udviklingen af hjerte-kar-sygdomme samt øget risiko for type-2 diabetes. Her mener gruppen af danske forskere, at den øgede risiko for hjerte-kar-sygdomme formentlig er forårsaget af det kostmønster, der hos nogle følger indtaget af æg, eller af den sammensætning af risikofaktorer, der karakteriserer de personer, der spiser flest æg. Ud fra gennemgangen af eksisterende studier og undersøgelser konkluderer gruppen, at hvis ikke tidligere tiders advarsler mod indtagelse af kolesterol og mættet fedt havde eksisteret, ville man i dag ikke have belæg for at sætte grænser for indtagelse af en næringsrig basisfødevare som æg.