Miljø og bæredygtighed

Når man taler om, hvad der kendetegner bæredygtig mad eller kost, så er der flere ting, der spiller ind.

FAO, landbrugsorganisationen under FN, har udarbejdet en definition på bæredygtig kost, hvor der tages hensyn til flere forhold end det rent klimamæssige. Ifølge FAO skal en bæredygtig kost være:

  • Ernæringsmæssig tilstrækkelig, sikker og sund
  • Beskyttende og respektfuld over for miljøet
  • Kulturelt acceptabel
  • Økonomisk tilgængelig for alle

Bæredygtig mad er sundt

Et kriterium for at en kost er bæredygtig er, at den er sund og bidrager med nødvendige næringsstoffer.

Produktionen af animalske fødevarer medfører en relativt stor klimabelastning. De animalske produkter bidrager dog samtidig med mange vigtige næringsstoffer, som det kan være svært at få nok af fra plantebaserede fødevarer alene. Det er vigtigt at huske på, når vi taler om, hvordan vi skal sammensætte en bæredygtig kost.

Bæredygtig mad må ikke belaste miljøet

Et andet vigtig krav til bæredygtig mad er, at den produceres under forhold, der beskytter og respekterer miljøet. Her kigger man på fødevarernes CO2-aftryk, men CO2-belastningen står ikke alene i denne sammenhæng. Det er også vigtigt at se på, hvor meget jord, der bruges til fødevareproduktionen, og hvor stort vandforbruget er. På globalt plan er drikkevand en begrænset ressource, og det er vigtigt, at vandforbruget i forbindelse med fødevareproduktion reduceres som meget som muligt.

Pesticider og kunstgødning kan også være et problem i produktionen af fødevarer. Det er forhold, der påvirker fødevareproduktionen og må håndteres for at sikre en fødevareproduktion, der er bæredygtig og samtidig respekterer jordens klima og begrænsede ressourcer.

Kulturelle normer og traditioner har også betydning

Det er vigtigt, at en bæredygtig kost er kulturelt acceptabel. Hvad der er kulturelt acceptabelt kan være forskelligt men det, der menes, er, at kosten skal leve op til de normer og traditioner, som er gældende for de forskellige befolkningsgrupper på jorden.

Religiøse forhold kan f.eks. spille ind i forhold til, hvad der er kulturelt acceptabelt. Bl.a. muslimer, hinduer og jøder har f.eks. særlige krav til deres kost. Det betyder, at en fødevare kan have en minimal klimabelastning, men alligevel ikke være bæredygtig, hvis visse befolkningsgrupper ikke må spise fødevaren af religiøse grunde.

Insekter er en god proteinkilde og samtidig meget klimavenlige at producere. I dele af Asien er insekter en populær spise, mens de ikke er særlig udbredt som fødevarer i den vestlige verden. Hvad der er kulturelt acceptabelt ét sted i verden, er altså ikke nødvendigvis acceptabelt andre steder.

Det er med andre ord vigtigt, at kosten ikke kun er klimavenlig men også lever op til en befolknings kulturelle normer og madtraditioner for at kunne betegnes som bæredygtig.

Maden skal være tilgængelig og til at betale

En bæredygtig kost skal være rimelig i pris og let tilgængelig for alle forbrugere – også i udviklingslandene.

Hvis maden er for dyr, er det begrænset, hvor mange der har råd til at købe den. Maden bliver derfor ikke solgt – og dermed ikke spist og mad, der ikke bliver spist, kan ikke betegnes som bæredygtigt. Særligt i den tredje verden er pengene små, og prisen er derfor af stor betydning for de fødevarer, der indgår i den daglige kost.

En bæredygtig kost skal også være let tilgængelig. Det er nemlig ikke bæredygtigt at skulle transportere sig over lange afstande for at få fat i maden.

Mejeriprodukters rolle i en klimavenlig kost

Når der debatteres mad og klima, lyder det ofte, at animalske fødevarer er en af hovedårsagerne til den globale opvarmning. Er løsningen på klimakrisen så, at vi siger farvel til mælken, osten og de øvrige mejeriprodukter for at spise klimavenligt og passe bedst muligt på kloden?

Nej, sådan hænger det ikke sammen. Forskellige undersøgelser konkluderer enstemmigt, at mejeriprodukter fortsat bør være en del af fremtidens bæredygtige kost for at sikre, at forbrugerne stadig får en sund og ernæringsrigtig kost. Årsagen er, at mejeriprodukter indeholder mange næringsstoffer, som det kan være svært at få nok af fra andre fødevarer.

Læs mere om mælkens næringsstoffer her.

Forskellige undersøgelser konkluderer enstemmigt, at mælk og mejeriprodukter fortsat bør være en del af fremtidens bæredygtige kost for at sikre, at forbrugerne stadig får en sund og ernæringsrigtig kost.

Små ændringer i kosten kan gøre en stor forskel

I stedet er en mere balanceret tilgang til den bæredygtige kost at foretrække. WWF har i deres Livewell for Life-rapport givet et bud på en kost, der imødekommer klimaudfordringer, næringsstofanbefalinger samt økonomi og kultur i de enkelte lande. Denne diæt skærer ned på kødet, uden at eliminere det. Samtidigt skrues der ned for fedt, salt og sukker, og op for frugt og grønt. Ændringerne i kosten er ikke voldsomme, men reduktionen i CO2-aftrykket er faktisk ganske stort.

Det handler ikke kun om kost

Fødevareproduktion er kun ét af mange aspekter i bæredygtighed, og det er vigtigt at huske, at der også er andre elementer end fødevareproduktion i det samlede CO2-regnskab. I Danmark er transport den langt største post i regnskabet, og på årsbasis vil én flyvetur over Atlanten spare markant mere CO2 end det vil at omlægge fra animalsk til plantebaseret kost. Faktisk er det at få børn den absolut største kilde til CO2-udledning, særligt i den vestlige verden.

På mælken.dk kan du læse mere om mælk og bæredygtighed.