Sunde Børn konferencen 2024

Sunde børn konferencen d. 16. maj: 'Mad til de mindste'

Atter engang blev forårets Sunde Børn konference afholdt i Landbrug & Fødevarer. Konferencen er blevet til i samarbejde med Rådet for sund mad. Enhedschef i Fødevarestyrelsen Kirstine Mahler og ernæringschef i Landbrug & Fødevarer Line Munk Damsgaard modererede dagens indlæg. I arbejdsgruppen bag konferencen deltog også Kost og Ernæringsforbundet og Madkulturen.

60 sundhedsprofessionelle var tilstede på Axelborg og næsten 300 af deres kollegaer så med bag skærmen. Konferencen satte fokus på de mindste børns ernæring, teksturs betydning for børns accept og børnefamiliers mad- og måltidsvaner. Derudover var der inspiration til at lave sund og klimavenlig mad samt skabe gode rammer om måltidet i daginstitutioner.

Tak til de seks oplægsholdere, Heidi Julius Schnoor, Hannibal Hoff, Karina Nielsen, Mia Lundby Kragelund, Karin Thøgersen og Annemarie Olsen. 

her kan du se det spændende program

Hovedbudskaber fra oplægsholderne

Vi har her samlet 8 hovedbudskaber fra dagen. Læs mere om indslagene og se præsentationer længere nede på siden.

1. Det er ikke ligegyldigt, hvilke fisk der er på børnenes menu, når det gælder indtag af D-vitamin. Sats på de fede fisk. Følg desuden Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsens anbefalinger om tilskud af D-vitamin.
2. Kalk fra mejeriprodukter er nemmere at optage end kalk fra planteprodukter. Kan du tåle mælk, er det derfor den bedste kilde til kalk. Vælg ellers beriget havredrik, da risdrik indeholder uorganisk arsen og sojadrik indeholder phytoøstrogener, som børn under 2 år frarådes at indtage.
3. Optagelse af jern og zink følges ad og justeres efter kroppens behov. Den mest effektive optagelse af jern og zink opnås via animalske produkter. Indtag af kød, fjerkræ og fisk sammen med mørkegrønne grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn øger samtidig optagelsen fra planterne.
4. Vitamin B12 er et vigtigt mikronæringsstof, da for lidt vitamin B12 tidligt i livet, kan medføre uoprettelige neurologiske skader.
5. Madkulturens undersøgelser viser, at udviklingen i danskernes kost peger på mere take away, flere færdigretter og convenience. Måltidet er en stærk institution, men der laves mindre hjemmelavet mad. Derudover er der en stærk og stabil kødkultur – 3 ud af 4 aftensmåltider indeholder kød.
6. Ryet børnehus fokuserer på at skabe interesse og ejerskab for maden og måltiderne hos børnene, hvilket bidrager til mere madmod. 
7. Fødevarestyrelsen har i samarbejde med Aarhus kommune og daginstitutionen Børnesymfonien udviklet et kommunikationsmateriale vedrørende omstilling til sund og klimavenlig mad. Plakater, dialogkort og faktaark er udviklet til at hjælpe det kostfaglige personale i dialogen med det pædagogiske personale og forældre. Materialet kan hentes gratis på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
8. Tidspunktet for småbørns introduktion til mere komplekse teksturer i maden har stor betydning for deres valg og accept af fødevarer senere i livet.

Oplæg om mad til de mindste

Betydningsfulde næringsstoffer i småbørns kost
Heidi Julius Schnoor, Cand.scient. klinisk ernæring, Klinik for Allergi, Gentofte Hospital

• Fisk har størst betydning for indtag af vitamin D. Men det er ikke ligegyldigt, hvilke fisk man vælger. Det er de fede fisk, der giver mest af vitaminet, fordi det er fedtopløseligt. Desuden indeholder æggeblomme en smule. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen anbefaler et dagligt tilskud af D-vitamin, indtil barnet fylder 4 år, hvorefter tilskud fortsat anbefales i vinterhalvåret. Det er vigtigt for optagelsen af D-vitamin, at tilskuddet tages sammen med et måltid, der indeholder fedt.
• Kalk er også et vigtigt næringsstof for børn, da det bidrager til blandt andet knogleudviklingen. Parmesan er et af de fødevarer, der bidrager med mest kalk. Kalk fra mælkeprodukterne er desuden nemmere at optage end kalk fra mørkegrønne grøntsager. Fra 4-årsalderen fordobles børns behov for kalk.
• Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke børn under 2 år at indtage hhv. sojadrik og risdrik pga. indhold af phytoøstrogener og uorganisk arsen.
• Jern er vigtigt for udvikling af blod og muskler, imens zink har mange betydningsfulde funktioner i kroppen. Optagelse af jern og zink følges ad og justeres efter kroppens behov. Den mest effektive optagelse af jern og zink opnås via animalske produkter.
• B12 vitamin fås kun fra animalske produkter. Hvis barnet indtager for lidt vitamin B12 i de første leveår, kan det give uoprettelige neurologiske skader.
• Der findes flere gode materialer til at hjælpe med vejledning til mad til små børn, herunder Mad til små (Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, 2020), Ernæring til spædbørn og småbørn (Sundhedsstyrelsen, 2019), Mad til børn (Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarer, 2024) og Vegetarisk og vegansk ernæring (Dansk vegetarisk forening og Maria Felding, 2018).

Find Heidi Julius Schnoors præsentation her.

Maden i danske børnefamilier
Hannibal Hoff, videnschef, Madkulturen

• Undersøgelsen Madkultur 2023 har opgjort tre overordnede udviklinger i vores madkultur:
  1. Mere take away, flere færdigretter og convenience
  2. Måltidet er en stærk institution, men…
  3. Stærk og stabil kødkultur
• 3 ud af 4 aftensmåltider indeholder kød. Der sker dog noget i forhold til, hvilken kødtype der vælges.
• Færre aftensmåltider i børnefamilierne bliver lavet hjemme i køkkenet. Udviklingen viser, at der mellem 2015 og 2023 er sket et fald, der svarer til 260.000 måltider, som ikke spises hjemme. Børnefamilierne oplever et pres for at lave hjemmelavet mad, men samtidig er børnene mindre med i køkkenet. Det kan indikere, at forældrene ikke har tid eller overskud til at inddrage børnene i produktion af aftensmåltiderne.
• Der er i børnefamilierne både et ønske om at spise mere hjemmelavet mad og spise sammen rundt om spisebordet. Men de fleste børnefamilier, 41%, praktiserer det korte måltid ved spisebordet, da det varer ca. 20 minutter. Derudover spiser 16% deres mad i sofaen.
• Det er klassiske retter, som børnefamilierne vælger. De 5 øverste er: Burger, Pizza, Sandwich, Pastaret og Gryderet.
• I børnefamilierne indgår kød og brød oftere i aftensmaden end for parret uden børn. Det giver god mening, da det ofte er retter, hvor man selv kan tilpasse måltidet efter smag og lyst, fx pita, wraps, burger og sandwich. Kødet anbefales til små børn som en vigtig kilde til blandt andet jern, B12-vitamin og protein af høj kvalitet. Kød i måltidet virker til at give forældrene en tryghed i, at deres børn får dækket deres ernæringsbehov.
• Der er forskel på hyppigheden af kød i måltiderne, om man bor i by eller på landet. Der spises mere kød på landet end i byen. Det er typisk kvinder og overvejende dem, der bor i større byer, der vælger kødet fra og bælgfrugterne til.

Find Hannibal Hoffs præsentation her.

Inspiration fra hverdagen i en daginstitution
Karina Nielsen, Kostfaglig eneansvarlig, Ryet Børnehus, Furesø Kommune

• "Madmod" er en positiv betegnelse for kræsenhed.
• Børnehuset Ryet arbejder for at skabe denne madmod ved at følge fødevarerne på tætteste hold. Maden præsenteres blandt andet for børnene ved at så plantefrø, se planterne gro for derefter at blive høstet og lavet til ingredienser, som kan spises i forskellige retter. ”Jord til bord”-tankegangen skaber nysgerrighed og ejerskab for maden.
• Børnehuset Ryet involverer og inspirerer forældrene til at bidrage til udviklingen af børnenes madmod ved at holde madpakkeworkshops samt uddele spændende madposer med simple opskrifter, der kan laves af forældre sammen med børnene derhjemme.

Find Karina Nielsens præsentation her.

Sund og klimavenlig mad i dagtilbud – fra køkken til bruger
Mia Lundby Kragelund, Sundhedskonsulent, Aarhus kommune
Karin Thøgersen, Køkkenleder i Børnesymfonien, Aarhus Kommune

• Aarhus kommune har været med til at udvikle og afprøve Rådet for sund mads nye kommunikationsmateriale, der sætter fokus på sund og klimavenlig mad i dagtilbud.
• Kommunikationsmaterialet blev udviklet, fordi det var vigtigt for projektgruppen at have et dialogmateriale til brug over for det pædagogiske personale samt forældrene. Materialet skal blandt andet gøre personalet og forældrene nysgerrige på og bidrage til positivitet over for den sunde og klimavenlige mad i institutionerne.
• Resultatet er blevet til plakater, dialogkort og faktaark, som kan hænges op eller deles ud i daginstitutionerne.
• I Børnesymfonien, Aarhus Kommune, hvor Karin er køkkenleder, er de meget begejstrede for materialet. Det er meget brugbart til at afmontere forældre og daginstitutionens bekymringer og øge koblingen mellem køkkenfagligt og det pædagogiske personale.
• Adgang til disse materialer findes via Fødevarestyrelsens hjemmeside her: Materialer og værktøjer til brug for madprofessionelle i daginstitutioner og skoler - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)

Find Mia Lundby Kragelund og Karin Thøgersens præsentation her.

Teksturs betydning for børns accept af mad
Annemarie Olsen, lektor, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

• Tekstur handler om mundfølelse. Et æble kan fx bidrage til forskellig mundfølelse, da teksturen ændrer sig alt efter, om det koges, blendes, moses i hånden, skæres i tern eller rives.
• I forskningskredse er det en relativt ny erkendelse, at madens tekstur og mundfølelse har stor betydning for børns accept af mad.
• Der er sensitive og kritiske perioder i forhold til eksponering til mere komplekse teksturer. Noget tyder på, at overgangskosten (6-9 mdr.) har betydning for, hvor meget børn vil acceptere mad senere hen. Det er vist, at børn, der har haft en sen introduktion til mere komplekse teksturer, spiser færre forskellige fødevarer (også frugt og grønt) samt havde flere spiseproblemer.
• Teksturpræferencer udvikles med stigende alder, og gentagne eksponeringer kan øge teksturpræferencer.
• Et nyt studie fra Københavns Universitet har arbejdet på at udvikle et nyt tekstur-"instrument". Med den nye metode måler man teksturpræferencer ved at måle to dimensioner - hård/blød og med/uden partikler. 
• Resultater fra studiet viste, at størstedelen (66%) af 3-6-årige foretrækker mad uden partikler (fx bærstykker i yoghurt og syltetøj, kerner i brød og frugtkød i juice). Studiet viste også, at der er ingen sammenhæng mellem børnenes og forældrenes teksturpræferencer.

Find Annemarie Olsens præsentation her (redigeret version pga. ophavsret).