Transfedtsyrer

Transfedtsyrer (TFA) dannes naturligt i koens vom, så derfor er mælkefedt og fedt fra okse- og lammekød de eneste reelle kilder til naturlige TFA (RTFA) i Danmark. R’et står for Ruminant, altså fra drøvtyggere. Industrielle transfedtsyrer (ITFA) dannes under hærdning af fedtstoffer til brug i margariner, friturefedt etc. I’et står for industrielt.

TFA har ingen kendt sundhedsmæssig funktion i kroppen, men det har vist sig at høj forekomst af TFA i kosten er associeret til især hjertekarsygdom. Der er en 10 gange højere risiko for udvikling af hjertekarsygdom forbundet med transfedtsyrer end med tilsvarende mængde mættede fedtsyrer.

Kemisk er TFA en form for monoumættede fedtsyrer, hvis kemiske struktur afviger en lille smule fra den der er hyppigst forekommende (transkonfiguration omkring dobbeltbindingen i stedet for den almindelige ciskonfiguration). Denne variation giver fedtmolekylet en facon, der ligner mættede fedtsyrers form. De er molekyler med en lige kulstofkæde, der ikke knækker ved dobbeltbindingerne. Dette bevirker, at de har fysiologiske virkninger, der minder mere om de mættede fedtsyrers end om almindelige cis-monoumættede fedtsyrers effekt.

Anbefaling - og danskernes faktiske indtag af transfedtsyrer

 

SFA, E% 

TFA, E% 

MUFA, E% 

PUFA, E% 

NNR 2012 

Max 10

Så lav som muligt

10–15 

5–10

DK 2011-13

14 

0,5

13

5,5

Kilde: Nordic Nutrition recommendations, 2012 
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes kostvaner 2011-2013

Hvor får vi transfedtsyrerne fra?

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes kostvaner 2011-2013

I 1991 lå indtagelsen af transfedtsyrer i Danmark på 5 g/ dag, og i 1996 var den faldet til 2,6 g/dag, hvoraf halvdelen skønnedes at være RTFA. Nu er den totale mængde transfedtsyrer i kosten gennemsnitligt 1,4 g pr dag, og hovedparten er fra naturlige kilder.

Industrielle eller naturlige transfedtsyrer?

Sammensætningen af RTFA og ITFA er forskellige, og der foregår til stadighed en videnskabelig debat omkring hvorvidt RTFA er lige så sundhedsskadelige som ITFA eller ej. Ny forskning kommer løbende til. Der er store politiske og økonomiske interesser på spil, og forskningsresultaterne anvendes forskelligt i forskellige lande.
Kilde: Ernæringsrådet, 2003 - Transfedtsyrers betydning for sundheden. Opdatering 2003.

I år 2003 udfasede man, i overensstemmelse med bekendtgørelsen fra samme år, brugen af industrielle transfedtsyrer i Danmark, så de højst må udgøre 2 % af fedtet i forarbejdede fødevarer. Naturlige transfedtsyrer er ikke omfattet af lovgivningen, da det lave indhold ifølge Fødevarestyrelsen ikke udgør et sundhedsmæssigt problem.
Kilde: Fødevarestyrelsen

Eksempler på indhold af naturlige transfedtsyrer i produkter

Naturligt indhold  Indhold af TFA pr. 100 g  Smør, saltet  3,53 g  Lam, bryst, råt  2,209 g  Piskefløde  1,66 g  Ost, 45+  1,12 g  Oksekød, slag, råt (30%)  0,849 g  Lam, kølle, afpudset (5,5%) 0,350 g Oksekød, yderlår, råt (6,2%) 0,175 g Sødmælk 0,151 g Minimælk 0,022 g

Links til mere viden:

Nordic Nutrition Recommendations 2012 (pdf)

DTU Fødevareinstitutet - Danskernes Kostvaner 2011-2013 (pdf)

Bekendtgørelse om indhold af transfedtsyrer i olier og fedtstoffer

Transfedtsyrer, Fødevarestyrelsen