Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Animalsk eller vegetabilsk protein?

Proteinkvaliteten i en kost bestemmes af det samlede aminosyresammensætning. Derfor kan man ved at kombinere forskellige vegetabilske proteinkilder opnå en samlet proteinkvalitet der er højere end den, de enkelte proteinerne i ingredienserne har hver for sig. Fx vil majs og bønner sammen give en god sammensætning.

En god vegetarisk kost kan være fuldt dækkende for voksnes proteinbehov. Men det kræver kendskab til hvilke fødevarer der kompletterer hinandens aminosyrer bedst, det kræver variation og en god appetit, da et vel sammensat vegetarisk måltid ofte er mere voluminøst end tilsvarende med kød i.

Svovlholdige aminosyrer ligger ofte lavt i vegetabilske produkter – bortset fra bælgplanter. Mejeriprodukter eller æg, som mange vegetarer gerne spiser, kan forbedre proteinkvaliteten af en ret betydeligt, selv i ret små mængder.