Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Protein – anbefalinger og indtag

E% = energiprocent Protein Kommentar
NNR 2012 10 - 20 E% Planlægningsnorm 15 E%
FAO/WHO/UNU 0.8 g /kg/dag
DK 2011-13 15 E% Gennemsnitlig indtagelse Danmark

Da protein er cellernes byggesten, afhænger behovet af kropsvægten, som igen er af betydning for energibehovet.

Anbefalinger udtrykt som energiprocent
Nordic Nutrition Recommendations (NNR) angiver proteinbehovet som en funktion af energibehovet og anbefaler proteinindtagelser mellem 10-20E% som passende i nordisk madkultur. At man har valgt et interval afspejler at individer har forskelligt protein behov, og 10-20E% dækker de allerfleste danskeres behov for aminosyrer. Det dækker både behovet hos dem der spiser meget små portioner og behovet hos folk med almindelige dagligdags sports- og motionsaktiviteter. Spiser man nok mad, får man dækket sit energibehov.

Men når man planlægger mad til grupper med meget lav energiindtagelse (under 6,5 MJ) skal man benytte over 15 E% protein som norm.
Jo lavere energitrin, desto mindre protein er der til rådighed i maden ved en given proteinenergiprocent. Derfor er det interessant at se hvor meget protein der faktisk er under forskellige forhold.
Tabellen nedenfor viser hvor mange gram protein som hhv 10, 15 og 20 E% protein svarer til, for mænd og kvinder med overvejende stillesiddende arbejde og begrænset fysisk aktivitet i fritiden (PAL 1.6).

Individuel proteinanbefaling udtrykt i gram pr kg legemsvægt
FAO/WHO/UNU angiver det individuelle proteinbehov i g/kg/dag og anbefaler 0,75 g (0.8) højkvalitetsprotein pr kg legemsvægt. Det er beregnet ud fra et gennemsnitligt dagligt proteinbehov på 0.6 g pr kg legemsvægt pr dag, plus 2 standardafvigelser, så der er taget højde for de fleste individuelle variationer i kropssammensætning og behov. 10-20E% svarer gennemsnitligt til omkring 1.1 g protein pr kg kropsvægt, så der er altså en pæn ekstra margen på de nordiske anbefalinger.

For en mand på fx 80 kg, betyder det en anbefalet proteinindtagelse på 80x0.8g=64 g, mens en kvinde på 65 kg anbefales 65x0.8g=52 g. Begge personer i eksemplet får protein nok, når de får energi nok, men hvis de spiser får lidt mad, er 10E% protein ikke nok til kvinden, og 15E% heller ikke nok til manden i eksemplet.

Eksempel Energitrin FAO/WHO 10E% protein 15E% protein 20E% protein
Mand 31-60 år, 80 kg 10,6 MJ 64 g 71 g 107 g 142 g
Kvinde 31-60 år, 65 kg 8,2 MJ 52 g 55 g 82 g 110 g
Lav energiindtagelse 6,5 MJ 38 g 57 g 76 g

Nordic Nutrition Recommendations, 2004, Tabel 9,1, 9,9 og kap 13.