Zink

Zink indgår i en lang række enzymer, som har betydning for omsætningen af protein, fedt og kulhydrat. Zink findes i alle vores celler, og har stor betydning for b.la. vækst, reproduktion og immunfunktion.

Hvordan bliver behovet dækket?

Anbefalet og faktisk indtag om dagen

 

Børn 2-5 år

Børn 6-9 år

10-13 år

14-17 år

18-74 år

 > 75 år

 Kvinder

6 mg

 7 mg

9 mg

7 mg

7 mg

7 mg

 Mænd

11 mg

12 mg

 9 mg

9 mg

 

Ovenfor ses det daglige anbefalede indtag af zink. Mindste niveau for indtagelse er 4 mg for kvinder og 5 mg for mænd.
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2012

I gennemsnit får danskerne 11,8 mg zink pr. dag - 13,4 mg for mænd og 10,2 mg for kvinder. Dette betyder, at den faktiske gennemsnitsindtagelse er ca. 45 % over NNA for både mænd og kvinder, og næsten alle voksne har et indtag, der ligger over mindste niveau for indtagelse. Næsten 90 % af børnene får dækket den anbefalede daglige indtagelse (planlægningsnormen).
Kilde: DTU Fødevareinstituttet: Danskernes Kostvaner 2011-2013

Risikogrupper
Risiko for zinkmangel er meget lille i Danmark, og decideret zinkmangel ude i verden ses mest ved sult og meget ensidig kost.

For meget og for lidt zink
Kød bidrager med 33 % af danskernes zinkforsyning. Mælk, mælkeprodukter og ost bidrager med 22 % og brød og kornprodukter med 22 %. Fjerner man mælkeprodukter og gluten fra kosten, reduceres zinkforsyningen altså med 45 %, som skal hentes ind fra andre produkter. Her vil kød være en vigtig kilde, da ris, frugt og grønt er relativt zinkfattige produkter.

Kilder og biotilgængelighed

Kilder
Ifølge 'Kostundersøgelsen - Danskernes Kostvaner 2011-2013' får danskerne zink fra:



*tallene giver ikke præcis 100 % pga. afrunding

Biotilgængelighed/absorption
Absorptionen af zink er omkring 10-15 % fra et måltid baseret på kornprodukter, mens 20-40 % absorberes fra et måltid med animalske produkter. Hæmningen af zinkoptagelsen i mad der er rig på fytinsyre, ophæves delvis ved højt zinkniveau. Nedbrydning af fytat under hævning, gerne langtidshævning, af et brød fremmer zinkabsorptionen.
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations, 2012

Eksempler på zink i forskellige fødevarer

Animalske produkter Indhold af zink pr. 100 g

Svinelever

6,8 mg

Oksekødsspegepølse

5,5 mg

Ost, blå- og hvidskimmel

5,1 mg

Oksekød, magert

4,8 mg

Ost, fast, 30+

4,5 mg

Æggeblomme

3,8 mg

Skinkeschnitzel

3,6 mg

Lammekød

3,4 mg

Leverpostej 

2,5 mg

Torskerogn, rå

2,2 mg

Kyllingelår

1,6 mg

Æg

1,4 mg

 Minimælk, 0,5 %

0,4 mg

Vegetabilske produkter 
Hvedekim 

17,8 mg

Daddel, tørret

5,1 mg

Hirseflager

3,4 mg

Havregryn

3,0 mg

Bulgur

2,8 mg

Valnød

2,7 mg

Grahamsmel

2,6 mg

Brune ris, rå

1,6 mg

Rugbrød, fuldkorn

1,3 mg

Blomkål, rå

0,3 mg

Æble

0,03 mg

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødvaredata