
D-vitamin
D-vitamin øger optagelsen af calcium fra tarmsystemet og er nødvendigt for knoglernes og tændernes omsætning af calcium og fosfat. Desuden peger nyere forskning på, at D-vitamin er nødvendig, for at immunsystemet ikke overreagerer, og begynder at bekæmpe og ødelægge kroppens egne celler.
Hvordan bliver behovet dækket?
Anbefalet og faktisk indtag om dagen
|
Børn 2-17 år |
18-74 år |
> 75 år |
Kvinder |
10 µg |
10 µg |
20 µg |
Mænd |
20 µg |
Ovenfor ses det anbefalede daglige indtag af D-vitamin. Mindste niveau for indtagelse er 2,5 µg pr. dag for både kvinder og mænd, dog er det vigtigst for personer over 60 år.
Kilde: Nordic Nutrition Recommendation, 2012
I gennemsnit får danskerne 4,3 µg D-vitamin pr. dag. Det betyder, at 90 % af danskerne ikke får den anbefalede mængde D-vitamin via kosten, mens over 25 % får under mindsteniveauet for indtagelse. DTU Fødevareinstituttet vurderer, at hvis D-vitamin skal op på det anbefalede niveau, må der indføres en systematisk berigelse af kosten.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2011-2013
Risikogrupper
Vegetarer, ældre samt personer der har mørk hud, eller går tildækket, har øget risiko for D-vitaminmangel.
For meget og for lidt D-vitamin
Hvis man ikke spiser animalske produkter, vil maden i praksis ikke indeholde D-vitamin, og man bør derfor tage D-vitamintilskud.
Kilder og biotilgængelighed
Kilder
Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin. Fra maj til september er solens stråler kraftige nok til at dække det daglige behov for D-vitamin, mens det ikke er gældende fra oktober til april.
Det er meget svært at få dækket sit behov for D-vitamin via kosten alene. Det skyldes, at D-vitamin kun findes i større mængder i fede fisk som sild, makrel, og laks. Derudover forekommer D-vitamin i begrænset mængde i kød, mælk og æg.
En halv skive rugbrød med 25 g marineret sild dækker ca. 25 % af den daglige anbefaling, mens 25 g gravad laks dækker 75 %. ½ liter sødmælk og 25 g ost 45+ dækker 5,6 % af den daglige anbefaling, mens der skal over 1.000 g smør til at dække anbefalingen. Mejeriprodukter er derfor ikke relevante kilder til D-vitamin.
Ifølge ’Kostundersøgelsen – Danskernes kostvaner 2011-2013’ får danskerne D-vitamin fra:
*tallene giver ikke præcis 100 % pga. afrunding
Vitamintab
D-vitamin nedbrydes ved udsættelse for sollys, men ikke ved kogning og stegning.
Eksempler på D-vitamin i forskellige fødevarer
Animalske produkter |
Indhold af D-vitamin pr. 100 g |
Laks |
30 µg |
Sild, marineret |
10 µg |
Makrel |
5 µg |
Æggeblomme |
4 µg |
Æg |
2 µg |
Kyllingelår |
2 µg |
Svinekam med svær |
1 µg |
Højrebsfilet med fedtkant |
1 µg |
Smør |
0,76 µg |
Ost 45 + |
0,26 µg |
Sødmælk |
0,1 µg |
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata