Mælk, mejeriprodukter og ernæring

Her kan du downloade en powerpoint om næringsindholdet i ost  

Mejeriprodukters næringsstofbidrag til kosten (hos børn, unge og voksne)

I Danskernes Kostvaner 2021-2024 fremgår det tydeligt, hvilke næringsstoffer mælk og mælkeprodukter bidrager med i kosten. Tabellen viser fordelingen af energi, makronæringsstoffer, vitaminer og mineraler og angiver, hvor stor en andel af danskernes samlede indtag der stammer fra mejeriprodukter. Det overordnede billede er klart: Mælk og mælkeprodukter er vigtige kilder til en lang række næringsstoffer, men især calcium, vitamin B2 (riboflavin) og vitamin B12 skiller sig ud.

Indtaget af mælk og mælkeprodukter dækker omkring en tredjedel af vores samlede indtag af både calcium (28-38 %) og vitamin B2 (26-36 %) og bidrager samtidig med op imod en fjerdedel af det daglige indtag af vitamin B12 (17-27 %). Derudover bidrager mejeriprodukter også væsentligt til indtaget af protein, mættet fedt og flere øvrige vitaminer og mineraler, herunder fosfor og jod.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18

Et gennemgående træk er, at børn i alderen 4‑10 år får en større andel af deres næringsstoffer fra mælk og mælkeprodukter end både unge og voksne. Det hænger tæt sammen med, at børn, særligt drenge, generelt har et højere indtag af flydende mejeriprodukter end de ældre aldersgrupper.

Når man ser specifikt på ost og osteprodukter, viser tallene, at de bidrager markant til indtaget af især calcium og mættet fedt med bidrag på henholdsvis 23‑31 % og 14‑18 %. Også indtaget af fosfor og zink påvirkes i betydeligt omfang, idet ost bidrager med 12‑15 % af det daglige fosforindtag og 10‑12 % af zinkindtaget.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18

Den procentvise dækning af næringsstoffer fra ost stiger med alderen, hvilket følger den generelle tendens til, at ost spiller en større rolle i kosten, jo ældre man bliver.

Udvikling i næringsstofsbidrag til kosten

Gennemgangen af Danskernes forbrug viser en tydelig ændring i indtaget af mejeriprodukter på tværs af befolkningen og derfor også i indholdet af næringsstoffer.

Når udviklingen i mejeriforbruget sammenholdes med kostens næringsstofindhold, fremstår der klare sammenhænge. I perioden fra 2011–2013 til 2021–2024 afspejler ændringerne i indtaget af mælk og mælkeprodukter et tilsvarende skift i flere centrale næringsstoffer. Særligt calcium, vitamin B12, vitamin B2 og fosfor følger samme udviklingsretning som faldet i mælkeindtaget – hvilket understreger mejeriprodukternes betydning som kilde til netop disse mikronæringsstoffer.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 8.33, 8.37, 8.39, 8.40, 8.1 og 8.2

NB: Der anvendes medianværdier, da medianen beskriver den typiske dansker bedre end gennemsnittet, når data er skævt fordelt - hvilket kostdata næsten altid er

Tabellen ovenover opsummerer den procentvise udvikling i medianindtaget (g /10 MJ) af næringsstoffer, mælk og mælkeprodukter samt ost og osteprodukter. Det daglige indtag af mælk er markant reduceret i alle aldersgrupper, mens der spises mere ost til dagligt, således det samlede indtager faldet på tværs af alle aldersgrupper. Signifikante ændringer (p=0.001) er markeret med en (*).

• De største ændringer i mejeriindtaget ses blandt piger i alderen 4–10 år og 11–17 år. I samme grupper registreres også de mest markante fald i indtaget af calcium, B12, B2 og fosfor, hvilket gør denne alders- og kønsgruppe særligt sårbar over for utilstrækkelig dækning.
• Hos drenge i samme aldersgrupper (4-10 år og 10-17 år) ses ligeledes betydelige fald i næringsstofindtaget, om end i mindre omfang end hos pigerne.
• For voksne er udviklingen mere moderat. Her registreres der signifikante fald i vitamin B2, vitamin B12 og calcium, mens fosforindtaget forbliver relativt stabilt.

Protein:

Protein er bedst kendt som kroppens byggesten og indgår i opbyggelse og vedligeholdelse af muskelvæv, knogler, hud og mange andre processer i kroppen. Det anbefales at 10-20 % af ens daglige energiindtag kommer fra protein.

Her kan du downloade faktaark med viden om protein

Calcium:

Calcium er oftest et af de stærkeste argumenter for at drikke mælk. Calcium har mange funktioner og bidrager bl.a. til vedligeholdelsen af normale knogler og tænder. Det anbefales, at voksne får 950 mg calcium dagligt.

Vitamin B2:

Vitamin B2 (riboflavin) er et vandopløseligt vitamin, der indgår i en række processer i kroppen, heriblandt nervesystemets funktion samt metabolismen af jern. Det anbefales at indtage 1,6 mg vitamin B2 dagligt, hvilket findes primært i mejeriprodukter, kød og fuldkorn, men forekommer også i varierende grad i bladgrønt (f.eks. spinat og grønkål), bælgfrugter og fisk. 

Vitamin B12:

Vitamin B12, kaldes også cobalamin, er et vandopløseligt vitamin, der primært findes i animalske fødevarer. Det spiller en vigtig rolle i bl.a. den energiomsættende metabolisme, nervesystemet samt produktion af røde blodlegemer. Det er derfor vigtigt at tage tilskud af vitamin B12, hvis man fravælger kød og andre animalske produkter i sin kost. Nordic Nutrition Recommendations 2023 anslår 4.9 µg vitamin B12 dagligt som tilstrækkeligt.

Fosfor:

Fosfor findes i varierende grad i en lang række fødevarer, herunder mejeriprodukter, som bidrager til vedligeholdelse af knogler og tænder. Anbefalingen for dagligt indtag varierer baseret på alder og for ammende samt gravide. 

Læs meget mere om mælkens næringsstoffer her.